En hedder Erna Kürbs Petri. En anden Ella Blumenthal. Den første bestyrede under Anden Verdenskrig et SS-gods i Ukraine og skød jødiske mænd og børn. Den anden blev deporteret til Auschwitz og senere Bergen-Belsen. De overlevede begge krigen, og så er de begge kvinder, men så har de ellers ikke meget mere tilfælles.
Deres køn spiller dog en rolle i nyere historieskrivning om krigen og holocaust set fra begge sider af lejren. Kvinder har nemlig været en ofte fraværende stemme i erindringslitteraturen, og deres roller under krigen har været overskygget i en temmelig mandsdomineret litterær tradition. Tidligere på året udkom Anne Franks veninde Eva Schloss' erindringer fra Auschwitz og tiden før og efter, og i næste uge udkommer en ny bog, hvor 10 kvinder fra hele Europa fortæller om deres skæbner under og efter krigen. Og det er ikke kun kvindelige ofres historier, der bliver skildret, men også deres bødlers. For nylig udkom en bog om tyske kvinders indirekte og aktive deltagelse i drab på jøder og andre fanger.
Når en kvindes skæbne og rolle i krigen først de senere år er kommet i fokus, skyldes det blandt andet, at især ofrene længe har holdt deres oplevelser skjult eller helt har fortrængt dem, fortæller Cecilie Banke, seniorforsker ved Dansk Institut For Internationale Studier, DIIS.
”Mange har i højere grad fortrængt fortiden og følt stor skam. Mange overlevere blev også udsat for seksuelle overgreb, og man kan tale om en slags dobbeltfortrængning. Det er først inden for de seneste fem-ti år, at deres historier rigtig er kommet i fokus,” siger Cecilie Banke.
Hun mener, at tendensen også skal ses i lyset af et større fokus på kvinder og deres skæbner i det internationale samfund. For eksempel har FN indført flere resolutioner efter krigen i det tidligere Jugoslavien og Rwanda i 1990'erne, som skal kaste lys over kvinders skæbne under krig og konflikt.
”Holocaust-forskning har de seneste årtier større fokus på, hvad der skete med ofrene og civilbefolkningen, herunder kvinder og børn, og det hænger sammen med større interesse for menneskerettigheder og individets skæbne generelt,” siger hun.
De nye fortællinger af kvinder giver ifølge historikerne et billede af krigen set fra et nyt og anderledes perspektiv, for eksempel ved at der bringes flere følelser i spil i kvinders erindringer, og det bidrager alt sammen til at rykke forskningen og historieskrivningen, mener hun.
Samtidig er vidnesærkæringer fra tyske kvinder i uniform også med til at afklæde de stereotype billeder af den onde nazistiske mand, man ofte ser gengivet i film. Mange nazistiske kvinder var også lejrvagter eller var sygeplejersker og direkte med til aflivninger af jøder og handicappede.
Men trods deres forskellige roller som bøddel viser de en ny og mere feminin side af krigen, som blandt andet blev fortalt i filmen ”The Reader” baseret på en tysk roman om en kvindelig vagts følsomme og menneskelige side.
”Tidligere blev disse kvinder fremstillet som mandlige kvinder, men de nye fortællinger bryder med det gængse billede,” siger Cecilie Banke.