Prøv avisen
Bog

Naturen kan atter opstå

"Den danske naturs genkomst" er navnet på Rune Engelbreth Larsens nyeste bog. Foto: Jakob Dall

Livfuld og engageret bog af Rune Engelbreth Larsen om dansk natur, der både har det godt og skidt

Lad os være positive, men uden at overse det negative. I dén ånd er bogen skrevet.

Forfatteren, der er idéhistoriker med stor indsigt i naturens verden, fortæller livfuldt og engageret om nogle af de naturområder, der i købet af de senere år er blevet skabt eller genskabt i Danmark. Det drejer sig om i titusindvis af hektarer, der i generationer har været pløjet op, drænet væk eller inddæmmet. Desuden fortæller han om ”opsigtsvækkende arter”, der på lige så kort tid er vendt tilbage efter fravær i årtier, århundreder og i nogle tilfælde årtusinder. Engelbreth retter læsernes blik - eller i det mindste deres opmærksomhed - mod havørne, kongeørne, traner, ulve, vildsvin, gråsæler, elge, bævere og bisoner. Netop artsrigdommen ligger ham meget på sinde.

Det samme gør naturoplevelser, som han formidler med smittende glæde, skrivende med både intellekt og sanser. Den fornemmelse, man til stadighed har af hans umiddelbare nærvær i teksten, er afgørende. Ligesom forfatterens fotografier er det, dels panoramaer, dels detaljer, i alt cirka 150 optagelser, ganske fremragende, fra en verden uden mennesker, det er den rene natur, smuk og stemningsrig, og begge dele på dens egne nøgterne præmisser uden forstyrrende sødme.

Sproget er klart og letflydende, åbent for alle og henvendt både til den forudsætningsløse - hvem denne anmelder er garant for, at det også når - og den vidende. Dette dobbelte sigte er, hvad Engelbreth Larsen har tilstræbt. Og anmelderen er overbevist om, at ligeledes den sidste del af målsætningen er opfyldt.

Den stofrige bog er ikke alene så at sige skrevet midt i naturen, men vil også have læserne ud i den. Og gerne til andre lokaliteter end de i forvejen mest kendte. Sikkert med rette mener Larsen, at mange endnu har til gode ”at fortabte sig i de genkomne åbne landskaber, der summer af liv i Mols Bjerges storslåede kulisser, vandre tværs over Skjern Å's genskabte floddelta for at nyde det overvældende fugleliv og de fritgående vildheste eller opleve kæmpesøen Filsø og de genetablerede højmosearealer i Holmegaard Mose”.

Den positive del af ”Den danske naturs genkomst” er altså at fremhæve nogle påfaldende resultater af ”det historiske nybrud”, der angiveligt slog igennem i slutningen af forrige århundrede og i begyndelsen af det nuværende. Et nybrud, der har medført ”en mere målrettet indsats i bestræbelsen på at vende naturens generelle tilbagegang”. Indgående - og hele tiden i et historisk perspektiv - beskriver Engelbreth Larsen en række eksempler på tilfælde, hvor offentlige myndigheder, private fonde 0g/eller frivillige har bestræbt sig på at give naturen et bedre liv, så den bliver mere sig selv. De 10 naturområder, der besøges, repræsenterer en vis geografisk spredning.

I betragtning af det meget smukke, der møder én i bogen, kan man naivt få den opfattelse, at alt er såre godt. Og dog understreger Larsen straks på første side, at dette netop ikke er tilfældet: At naturen ”får et løft” er stadig noget, der sjældent indtræffer. De områder, der beskrives, giver derfor ikke et dækkende øjebliksbillede af naturens tilstand. Overordnet går det mere tilbage end frem, læser vi. Ifølge Larsen er det ligefrem hovedtendensen, at den danske natur forarmes.

Imidlertid, fastslår han, er det vigtigt også ”at fokusere på de tiltag og naturområder, hvor man forsøger at trodse udviklingen. Hvis vi generelt ønsker en natur med en mangfoldighed af liv i større balance, er der behov for at bredere kendskab til problemer såvel som mulige løsninger”.

Som motto for bogen er valgt et vers af Oehlenschläger - et vers, der understreger, at den sunkne natur atter kan opstå. I øvrigt er det langtfra det eneste sted, hvor forfatteren henviser til klassisk dansk digtning. Så det udsyn, der kendetegner værket, har flere facetter.