Dansk kunst rejser til Kina

På fredag indledes den hidtil største kultursatsning i Kina med ministerbesøg og et bredt udbud af dansk kunst. Kina-ekspert savner dog en langsigtet strategi

Statue af H.C. Andersen ved Rådhuspladsen i solskin. Statuen kigger over mod Tivoli og Industriens Hus.
Statue af H.C. Andersen ved Rådhuspladsen i solskin. Statuen kigger over mod Tivoli og Industriens Hus.

Hvad har Cykelmyggen Egon, vikingeskibe, Bjørn Nørgaard og H.C. Andersen tilfælles? Svaret er Kina. De er alle tre led i et stort anlagt kulturfremstød i Riget i Midten, der løber fra dette efterår frem til næste sommer.

Kulturminister Marianne Jelved (R) og en større delegation drager på fredag til Bei-jing for at skyde satsningen officielt i gang, og over de næste 10 måneder vil kinesere kunne opleve både forestillinger, udstillinger, koncerter og i alt et bredt favnende udbud af dansk kultur inden for alle kunstens genrer.

”Kineserne er måske forskellige fra os, og så alligevel ikke. Især i kunsten kan vi tale sammen, og den store in-teresse i Kina for eksempelvis H.C. Andersen viser, at kunsten kan være universel. Der er mange kulturområder, hvor vi kan gennemføre en dialog med kineserne,” siger kulturministeren, som også håber, at indsatsen får en branding-værdi for danske produkter, der sælges i Kina.

Der er allerede stor interesse for nyere dansk kultur i det store asiatiske land. I sidste måned deltog 13 danske forlag i verdens tredjestørste bogmesse i Beijing, hvor især de danske billed- og børnebøger vakte kinesernes interesse, herunder ”Cykelmyggen Egon”, som er blevet udgivet på kinesisk. Kunstneren Bjørn Nørgaard har studier i Sydøstkina og i Beijing, hvor han også har en stor udstilling i øjeblikket. Og så er dansk børneteater populært i Kina, og i forbindelse med satsningen vil seks teatertrupper rejse rundt i landet.

Hvor tidligere kultursatsningerofte har handlet om at leje et hus i et andet land i en periode, skal fremstødet denne gang også foregår imellem aktører. De forskellige teatre, musikere, billedkunstnere og forlæggere har etableret kontakter med lignende partnere i Kina. Det gælder eksempelvis Sydvestjyske Museer, der er gået sammen med et museum i kulturbyen Suzhou om en stor udstilling til marts om danske vikinger.

”I Kina betyder viking pirat. De har en stor forståelse og begejstring for navigation og sømandskunst,” siger Flemming Just fra Sydvestjyske Museer, der er hovedansvarlig for udstillingen.

Mens danske museer arbejder meget med interaktivitet, har kineserne en æstetisk tilgang til kunst med få genstande, hvor man hylder skønheden i dem uden lange forklaringer om sammenhænge, fortæller Flemming Just, som er sikker på, at der vil komme meget ud af udvekslingen med det kinesiske museum, som kommer til Danmark med en udstilling formentlig i 2016.

Lektor Mette Thunø, der er sinolog fra Kinastudier på Aarhus Universitet, mener, at den mere decentrale tilgang i kultursatsningen kan være ganske udmærket. Men hun tvivler på, at de lidt over 10 millioner delvist offentlige og privat donerede kroner, kulturministeren i alt har med til Kina, kan have nogen effekt af betydning i så stort et land som Kina. Og så efterlyser hun et klart og langsigtet mål med fremstødet.

”Man satser på mange forskellige kulturområder, men hvad er det egentlige strategiske sigte?”, spørger Mette Thunø, der mener, at kulturministeren bør satse på at gøre mere ud af at give især de yngre kinesere et andet indtryk af Danmark end et at være et eventyrland.

”Hvad vil vi være kendt for i Kina? Hvad ønsker vi, kineserne i fremtiden skal forbinde med Danmark? Er der et succeskriterium ud over at give indtryk af et mangfoldigt dansk kulturliv? Det er ikke ret tydeligt for mig,” siger lektoren.