Prøv avisen
Sang&salmer

Salmer til søndagens tilløbsstykke

"Der skal nok være dem, der kommer i kirke allehelgen uden helt at vide, hvad det drejer sig om."

Der er mange gode og trøsterige salmer at vælge mellem til allehelgen, både blandt gamle og nye

Mens markeringen af allehelgen efterhånden er blevet lidt af et tilløbsstykke i folkekirken, er der blandt salmebogens mange salmer kun seks at finde i afsnittet ”Allehelgen”. Det vidner om, at helligdagen er vokset gevaldigt i betydning, siden man sammensatte salmebogen for 10-20 år siden.

I 2014 har dagen et særligt præg de fleste steder, idet man på forskellig vis højtideliggør dagen. Nogle steder har man almindelig højmesse med særlig vægt på døden og opstandelsen, mens man andre steder udvider gudstjenesten med musikalske indslag og oplæsning af navnene på sognets døde, eventuelt med lystænding.

Uanset hvilken form markeringen har, så vil der blive sunget salmer. Præster og organister vælger blandt de få egentlige allehelgenssalmer, men også blandt begravelsessalmer, opstandelsessalmer og årstidssalmer. En salme som Brorsons ”Den store hvide flok” vil nogle steder (som hos os) være uomgængelig, mens man andre steder vil vælge den fra, fordi kun få kirkegængere efterhånden kender den. Uanset om det bliver med eller uden Brorsons storladne salme, kan man supplere alle de gode, gamle salmer med nyere, både fra og uden for salmebogen.

Et af salmebogens mest udbredte bud på en nyere salme til både begravelse og allehelgen er Holger Lissners ”Nu har du taget fra os”, hvis første vers lyder: ”Nu har du taget fra os/ hvad du engang har givet/ Nu favner døden den, der/ for os var selve livet/ Og intet bliver mere/ helt, som det var, herefter/ for sorgen river i os/ med kærlighedens kræfter”.

Fra denne indledende konstatering vender salmen sig mod opstandelse og trøst for i sidste vers at åbne for den mulighed, at der også, når sorgen har sunget og savnet har tynget, kan knyttes nye tråde“ af nåde.

Man kan også vælge den salme, som Hans Anker Jørgensen har udgivet i ”Frømandens kys”, som blot hedder ”Allehelgen”. Den kan synges på Bernhard Christensens smukke melodi ”Det var kun en drøm”, som Jørgensen også har brugt til sit store påskehit ”Hvad er det at møde den opstandne frelser”. I begge disse salmer indledes med et spørgsmål, og det er ingen ringe måde at involvere den syngende på fra start. Der skal nok være dem, der kommer i kirke allehelgen uden helt at vide, hvad dagen egentlig drejer sig om.

I de første to vers, som også kan bruges som indledende digt i gudstjenesten, lyder det:

”Hvad er det, der fylder mit hjerte med stilhed/ hvad er det, der sker?/ Hvad er det, der fylder dit øje med mildhed/ hvad er det, du ser?/ Hvad er det, der fører på kirkegårdsgangen/ de langsomme fodtrin mod lyset og sangen?

Det er Allehelgen, den dag, hvor vi mindes/ de døde, som trods/ de trusler, det mørke, den smerte, der findes/ blev livslys for os/ Den dag, hvor vi standser vor køben og sælgen/ og mindes de døde, det er Allehelgen.”

Endelig kan man vælge, ikke mindst hvis der er mange kirkefremmede i kirke, at synge Ibens Krogsdals ”Når den jeg har elsket er borte” (fra ”Fuldmagt”, 2013) med en fin, enkel melodi af Bent Fabricius Bjerre, der er let at lære. I første vers knytter salmen an ved de efterladtes sorg og savn:

”Når den, jeg har elsket, er borte/ og ikke kan mærke hvor hårdt/ min kærlighed skriger og jager/ og nægter at vende sig bort.”

Vers to i0ndledes på næsten samme måde med ”Når den jeg vil røre er borte” for derefter i tredje og sidste vers at forløse sorg og savn i en insisterende bøn, der rummer både tro og håb:

”Så lov mig, du findes i døden/ så lov mig, du åbner din favn/ med himmelske, lysstærke arme/ og siger min elskedes navn.”

Der er således mange gode og trøsterige salmer at vælge mellem til allehelgen, både blandt gamle og nye.