Når teologi forandrer verden

Heinz Schillings fremragende biografi om Martin Luther foreligger nu på dansk i suveræn oversættelse

"Da Luther dør træt af dage efter et langt og turbulent liv i vinteren 1546, kan han til sin bedrøvelse konstatere, at alle dem, han kæmpede mod, fortsat lever i bedste velgående."
"Da Luther dør træt af dage efter et langt og turbulent liv i vinteren 1546, kan han til sin bedrøvelse konstatere, at alle dem, han kæmpede mod, fortsat lever i bedste velgående.".

Martin Luther hører til en af historiens mest omstridte personer. I tidens løb er han blevet opfattet som både protestantismens helt, en revolutionær befrielsesteolog og en reaktionær teolog, der til enhver tid kaster luthersk teologi i armene på de mest konservative kræfter, fordi han kræver adskillelse mellem teologi og samfund.

Men ifølge Heinz Schilling er han ingen af delene. Vores billede af Martin Luthers teologi og betydning for Europas udvikling bør være meget mere nuanceret, fordi Martin Luther er en sammensat person, der bliver drevet frem af sin længsel efter at finde en nådig Gud. Undervejs når han frem til ikke bare en ny forståelse af kirke og kristendom, men også af samfundsindretning, familieliv og menneskesyn.

Heinz Schilling, der i mange år har været professor i europæisk historie ved Humboldt-universitetet i Berlin, tegner et fascinerende portræt af Luthers liv og teologi. Udgangspunktet er det økonomiske og sociale opbrud, der satte ind i Europa i 1400-tallet med de tyrkiske osmanners erobring af Konstantinopel og sydeuropæernes erobring af Amerika.

Læs et uddrag af bogen her 

Europa har ændret sig, og Luther udvikler sig til at blive en rebel, der er med til at forstærke de opbrudstendenser, som præger europæisk kultur og samfund. Med sit arbejdsraseri, sans for politiske alliancer og enorme polemiske talent bidrager Luther til at dreje Central- og Nordeuropa i en ny retning, der har sat sig varige spor helt frem til i dag.

Heinz Schillings monumentale biografi undgår at falde for fristelsen til at gøre Martin Luther til en luthersk helt, der med overjordiske kræfter har en plan for, hvordan den katolske kirke skal brydes ned og erstattes med den sande kirke. Nok forstår Luther sig som en profet, der er sat i verden for at gøre Guds vilje, men hans projekt udvikler sig sjældent, som han håber og forudser, fordi der hele tiden støder nye omstændigheder til.

Han er en mand, der kæmper fra sag til sag, og måske allervigtigst kæmper med sig selv og sin angst for, at Djævelen skal vinde til sidst. Heinz Schilling har et ualmindeligt fint blik for, at Martin Luther er dybt præget af samtidens dødsangst, og at hans teologi derfor er en bodsteologi, der er båret af et stærkt sjælesørgerisk element. Udgangspunktet for de 95 teser i oktober 1517 er således ikke et ønske om at anfægte pavens autoritet, men snarere at svare på de trosanfægtelser og den frygt for døden, som han møder som præst hos indbyggerne i Wittenberg.

Det hører til historiens ironi, at den teologiske diskussion hurtigt bliver kidnappet af andre dagsordener. En lokal tysk diskussion bliver gjort til et storpolitisk emne, der involverer både pave og kejser med det resultat, at den romersk-katolske kirke bliver ændret for altid. Ifølge Schilling er et af de væsentligste resultater af reformationen, at den katolske kirke mister sin universalitet og begynder at opfatte sig selv som et trossamfund i konkurrence med andre trossamfund.

Heinz Schilling betoner som så mange andre før ham, at det er tiden omkring afladsopgøret, der fører til Martin Luthers reformatoriske gennembrud og udvikler hans nye selvforståelse. Men at den nye erkendelse ligefrem fører til, at Martin Luther skifter sit efternavn fra Luder til Luther, er overraskende. Schilling viser, hvordan Luther mellem november 1517 og januar 1519 begynder at underskrive sig med et nyt græsk navn, Eleutherios, der betyder den frie, den befriede og befrieren. Dermed udtrykker han sin nye erkendelse af, at mennesket er sat fri fra synd og dødsangst gennem troen på Jesus Kristus.

Senere aflægger Martin Luther det græske navn, men bevarer for sig selv mindet om kernen af frihed og befrielse i sin teologi, da han overfører det centrale ”th” i det græske navn til sit familienavn, så Martin Luder bliver til Martin Luther. Han bliver således sit eget teologiske brand og viser, at han nu er blevet en ny person med en ny trosoverbevisning.

Det er normalt på dansk at betegne Luthers nye trosindsigt som et opgør med gerningsretfærdigheden, men Peter Dürrfeld gør i sin suveræne oversættelse af sit tyske forlæg opmærksom på, at der snarere er tale om et opgør med den senmiddelalderlige kirkes præstationsfromhed. Dette udtryk er mere dækkende for Luthers teologi, fordi det er med til at understrege, at gerninger ikke spiller en rolle i forhold til frelsen i Kristus, men kun i forhold til andre mennesker.

Den nye trosindsigt er et afgørende paradigmeskift for Martin Luther, og det udløser et sandt arbejdsraseri med udgivelse af en række af de centrale reformatoriske hovedskrifter. Han er nu overbevist om, at han sidder inde med den evangeliske sandhed, og at han er Guds profet i slutstriden med Djævelen og dennes forbundsfæller.

Heinz Schilling gør meget ud af at beskrive Luther som en kæmpende teolog, der forstår sig selv som indsat af Gud i en kamp ved tidernes ende mod alle Guds fjender. Derfor får hans opgør med paven, sværmerne, tyrkerne og jøderne karakter af at være en hellig krig, som skal føres til ende, hvis ikke Djævelen skal gå sejrrigt ud af kampen med Gud. Det kan også forklare de meget stærke og direkte advarsler mod Antikrist, som Luther bruger om sine modstandere.

Men da Luther dør træt af dage efter et langt og turbulent liv i vinteren 1546, kan han til sin bedrøvelse konstatere, at alle dem, han kæmpede mod, fortsat lever i bedste velgående. Paven sidder fortsat på sin stol i Rom, og tyrkerne drager endnu en gang frem mod Wiens porte. Var det hele så én stor fiasko? Ikke hvis man spørger Heinz Schilling, men det er et meget sammensat billede af tingenes tilstand, som Martin Luther efterlader sig. Teologien har oplevet et paradigmeskifte, og den politiske og kirkelige enhed i Europa er brudt sammen og lader sig ikke længere hele. Ingenting er som før, men der er også sat nye tanker i gang, der skal være med til at forme det Europa, som vi kender i dag.

Heinz Schilling fortæller den gamle historie om Luthers liv og samtid på en ny og til tider overraskende måde. Markeringen af reformationsjubilæet i 2017 har fået en meget fornem begyndelse, og hvis denne bog får lov til at sætte standarden de næste år, så har vi meget at glæde os til.

"Martin Luther" er skrevet af Heinz Schilling og udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag. Du kan købe bogen i boghandlere og på Kristeligt Dagblads webshop.