Prøv avisen
Interview

”Tro kan være et loft for grådighed”

Europa mangler en moderfigur, der kan favne os alle og vise os vejen, siger forfatter Kristina Stoltz. - Foto: Robin Skjoldborg

I sin apokalyptiske tragedie undersøger Kristina Stoltz menneskets mangel på empati og afgrundsdrift. Tro kan gøre os mere civiliserede, siger forfatteren, der er aktuel på BogForum denne weekend

En stor olietanker ligger for anker ud for en fin badeby. Den lækker olie, men det er der ingen, der tager sig af. Sømændene er optaget af at få stillet deres begær efter en ung tjener inde fra byen, og på stranden solbader turisterne, en gruppe romaer slagter en tyr, og blod og olie flyder.

Historien om det vedvarende sivende tankskib i Kristina Stoltz' nye bog, ”På ryggen af en tyr - en tragedie”, ender som alle tragedier også galt. Og på samme måde er der noget tragisk og tankeløst over den forurenede vestlige civilisation, mener forfatteren.

”Politikerne forsøger at nedtone krisen i Europa og siger, det går bedre. Men det gør det ikke. Vi behandler ikke naturen særlig godt, og jeg ser alarmerende strømninger, der minder om mellemkrigstiden,” siger Kristina Stoltz, der også optrådte på BogForum i Bella Center i går.

Menneskets tilsyneladende drift mod afgrunden interesserer Kristina Stoltz, der har lavet sin historie som en klassisk tragedie med fem satser og kor.

”Hvis man ikke var et positivt menneske som jeg, der tror på det bedste i mennesker, kunne man gå hen og blive deprimeret. Den tid, jeg voksede op i, var nok exceptionel, og vi kunne gøre, hvad vi ville. Men det kan vores børn måske ikke på samme måde. De kan måske ikke rejse frit rundt som os, forbruge eller vælge fra alle hylder. Den udvikling er interessant at behandle litterært,” siger forfatteren, som dog ikke vil beskrive sin bog som en politiske kommentar.

Den er først og fremmest skrevet som en tilblivelseshistorie om pigen Fanny, som undersøger sin seksualitet og sit forhold til sin temmelig fraværende mor. Civilisationskritikken kom snigende, mens Kristina Stoltz skrev, fortæller hun.

”Moderskabstemaet er interessant og kan læses på flere planer. Der er pigens relation til sin mor, og så mangler Europa på en måde også en moderfigur, der kan favne os alle og vise os vejen. I dag mangler mange mennesker evnen til at indgå i nære relationer, og vi magter ikke rigtig at passe på os selv, hinanden og planeten. Personerne i min roman søger kærlighed og det at blive set,” fortæller Kristina Stoltz.

”Man påstår, at vi har fået et feminiseret samfund præget af bløde værdier. Men jeg ser et samfund med en mangel på empati. Velfærdssamfundet er blevet til et konkurrencesamfund. Familien som institution er til behandling og er ikke længere på samme måde et anker for mange menneskers liv. Jeg kender flere kvinder, som beslutter sig for ikke at få børn. Samtidig står statsministeren og siger vækst, vækst, vækst. Jeg tror, folk snarere ønsker sig mere tid,” siger forfatteren, der har studeret teologi og misunder sin mors indædte kristne tro, som hun ikke selv kan finde.

”Jeg er fascineret af kristendommens værdier. Jeg mener, der mangler tro i vores del af verden. Religion kan som værdi, og selvfølgelig ikke i sin ekstreme form, være et loft for, hvor langt vi kan gå i vores hovmod. Troens værdi kan gøre os mere civiliserede og som institution være en regulerende faktor, som andre personer eller aktører ikke er længere. Vi kan ikke længere regne med politikere eller andre institutioner, og på den måde er vi blevet lidt mere barbariske og uempatiske.”