Vesten skal genvinde troen på sig selv

Den britiske historiker Niall Ferguson genopliver debatten om civilisationers styrker og svagheder i tanke-vækkende ny bog, der dog mangler vigtige kapitler om kristendommmens betydning

Niall Fergusons civilisationsforståelse er stærkt præget af hans britisk-liberalistiske overbevisning, og bogen vil derfor heller ikke være alles foretrukne kop te.
Niall Fergusons civilisationsforståelse er stærkt præget af hans britisk-liberalistiske overbevisning, og bogen vil derfor heller ikke være alles foretrukne kop te. Foto: REUTERS/Jonathan Ernst.

Begrebet civilisation var gået næsten helt ud af brug, da den amerikanske politolog Samuel Huntington i 1996 udgav en bog, hvori han forudsagde, at fremtidens krige ville opstå som følge af ”civilisationernes sammenstød”. Bogens budskab var kontroversielt.

For selvom der i de samme år blev udkæmpet blodige etnisk-religiøse konflikter i resterne af det tidligere Jugoslavien, så var mange intellektuelle alligevel overbeviste om, at den kolde krigs afslutning og den globalisering, den fremkaldte, betød, at Vestens liberale værdier havde sejret og ville være bærende for den nye verdensorden, som tegnede sig.

Men selve brugen af begrebet civilisation var også kontroversiel. Ikke kun fordi ”civilisation” har en belastet historie: Lige siden oldtiden er det blevet brugt til at retfærdiggøre mange former for imperialisme og kolonialisme. Men også fordi Huntington anså religion for at udgøre kernen i enhver civilisation.

Alligevel oplever begrebet en renæssance blandt historikere og samfundsforskere i disse år. Og det er måske ikke så mærkeligt, for i en tid, hvor troen på en liberal verdensorden er svækket, kan vi opleve, at de værdier, vores egne samfund hviler på, langtfra er så selvfølgelige, som vi havde troet. Men også, at store dele af verden trods alt har taget mange af dem til sig.

Det er den selvtvivlende vesterlænding, som den skotske historiker Niall Ferguson ville have i tale, da han i 2011 udgav ”Civilization - The West and the Rest”, som tænketanken Cepos nu har udgivet, men som læsere af Kristeligt Dagblad har set omtalt ved tidligere lejligheder. Forfatterens formål er ambitiøst, nemlig at bidrage til at gengive Vesten troen på sig selv. Det gør han ved at fortælle om den vestlige civilisations bidrag til verden. Vel at mærke på en positiv måde.

Der er altså tale om en modhistorie til den sædvanlige fortælling om imperialismens fortrædeligheder - som Ferguson i øvrigt i en anden bog har nuanceret.

Som tidligere historikere, der har opereret med civilisationsbegrebet - fra Edward Gibbon til Paul Kennedy - reflekterer han over, hvorvidt den vestlige civilisation befinder sig i sit efterår og er ved at gå i forfald. Men den krise, Vesten befinder sig i, er ikke at sammenligne med den 70-åriges, men snarere med den 30-åriges identitetskrise ved overgangen fra ungdom til manddom, mener Ferguson.

Som det højst komplekse system, en civilisation er, har også den vestlige en destabiliserende tendens, som kan føre til dens sammenbrud. Det var, hvad der skete for den klassiske romerske civilisation, for 1600-tallets kinesiske Ming-dynasti, for Frankrig i 1700-tallet, for Det Britiske Imperium og i 1980'erne for den kommunistiske verden.

Ferguson medgiver, at finanskrisen i 2008 afslørede symptomer på råd, der var vokset inde fra den vestlige civilisations kerne igennem lang tid. Men han ender alligevel med indtage den holdning, at hvis vi undersøger de faktorer, der lå bag dens fremvækst, kan vi opdage, hvor forrådnelsesprocessen i træet satte ind, og på den måde få mulighed for at helbrede stammen.

Bogen er bygget op over de seks faktorer - med en tåbelig brug af moderne computersprog kaldet ”dræberapplikationer” - som tillod et mindretal af menneskeheden med oprindelse i Eurasiens vestlige udkant at dominere verden gennem det meste af 500 år: Den første er konkurrence - det vil sige en decentralisering af det politiske og økonomiske liv, som førte til nationalstatsdannelse og kapitalisme. Den anden er videnskab - som er en måde at undersøge, forstå og forandre den naturlige verden på, som blev grundlag for den teknologiske revolution og gav Vesten en militær fordel i forhold til resten af verden. Den tredje faktor er ejendomsretten, der begyndte som et middel til at beskytte indehavere af privat ejendom, men endte med at lægge grunden til det repræsentative demokrati og derved til den mest stabile styreform, verden har kendt.

Som nummer fire kommer lægevidenskaben, som banede vejen for forbedret sundhed og længere levetid, først i de vestlige samfund, siden i deres kolonier. Det femte forhold er forbrugersamfundet, som Ferguson definerer som en levemåde, hvor produktion og indkøb af forbrugsgoder spiller en central rolle, og uden hvilken den industrielle revolution ikke ville have vist sig bæredygtig. Endelig er der arbejdsetikken - det vil sige en morallære og adfærd, som blandt andet har rødder i protestantisk kristendom og udgør den lim, der holder sammen på det samfund, de fem andre faktorer har skabt.

Desværre rummer den danske udgave, som er kongenialt oversat af David Gress, ikke Fergusons spændende, historiefilosofiske forord til den britiske udgave af bogen, som først udkom i USA. Her citerer han R.G. Collingwoods berømte beskrivelse af historikeren, som en ”skovfører”, hvis opgave det er ”at føre den almindelige turist gennem et landskab af græs og træer, hvor tigre kan ligge gemt, skjult for turisten, men synlige for skovførerens trænede øje”. Ferguson vedkender sig arven fra Colling-wood, der mente, at vi bør studere historien for klarere at kunne se de situationer, der kalder på handling.

Ferguson skriver, at den opfattelse motiverede ham til at skrive bogen. Forståelse af, hvorfor visse civilisationer ender med at falde, er nemlig for vigtig til, at man kan overlade historieskrivning til ”dem, der blot bruger saks og lim”. Historikeren skal med andre ord vove at tolke og forstå fortiden for sin egen tid.

Ud over den rige indsigt, bogen giver læseren, består dens værdi derfor i, at den er skrevet af en forfatter, der er overbevist om, at historisk bevidsthed og forståelse gør en forskel i verden. At den, der har indsigt i historien, også kan forandre den og finde inspiration til løsningen af nutidens problemer.

Bogen er dog også problematisk og reduktionistisk, blandt andet fordi den skøjter hen over den del af civilisationshistorien, der handler om menneskesyn og humanismens og kristendommens bidrag til det. Fergusons civilisationsforståelse er stærkt præget af hans britisk-liberalistiske overbevisning, og bogen vil derfor heller ikke være alles foretrukne kop te.

kultur@k.dk