”Når man begynder at røre ved ensemblerne, så tror jeg faktisk, det er meget svært ikke at komme til at røre ved noget, der er tydeligt - også fordi levende musik rører os, det er jo derfor, vi elsker det.”
Ordene stammer fra Danmarks Radios kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen. Den 12. september forklarede hun over for DR Nyheder, hvorfor der var truffet beslutning om at nedlægge DR UnderholdningsOrkestret (DRUO) som led i de omfattende besparelser, DR var blevet pålagt af et flertal i Folketinget. I samme interview afviste hun blankt en konspirationsteori, som gik ud på, at DR netop skulle have valgt at lukke DRUO, fordi dette ville demonstrere over for politikerne, hvor smerteligt sparekravet var.
Sandsynligvis er det korrekt, at DRUO-lukningen ikke bare var tænkt som et signal til politikerne. Men ikke desto mindre er det en beslutning, som har vakt et sjældent ramaskrig - også politisk. Så godt som hele musikbranchen på tværs af alle genrer har udtalt bestyrtelse. 40.000 borgere har skrevet under på en protest. Og i denne uge tog sagen tilmed den overraskende drejning, at der tegner sig et politisk flertal uden om regeringen for at presse kulturminister Marianne Jelved (R) til at skrive DRUO ind i den kommende public service-kontrakt med DR for derved at blokere for lukningen.
Hvis ministeren afviser dette, kan flertallet trumfe det igennem ved at sende et beslutningsforslag herom til afstemning i folketingssalen. Men en af modstanderne af lukningen, Enhedslistens kulturordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, er overbevist om, at det ikke kommer så vidt. På tirsdag indleder ministeren og ordførerne drøftelser om public service-kontrakten, og er sagen ikke afklaret inden, er hun også kaldt i åbent samråd i Folketingets Kulturudvalg den 3. december.
”Det, sagen i virkeligheden handler om nu, er, hvordan vi kan sørge for at skaffe pengene et andet sted fra. Det kunne for eksempel gøres ved alligevel ikke at afskaffe DR's erhvervslicens eller ved kun at halvere den,” siger Jørgen Arbo-Bæhr, som påpeger, at erhvervslicensen udgør en DR-indtægt på 78 millioner kroner årligt, som står til at bortfalde.
Hvordan pengene skal findes, hvis DRUO ikke skal lukkes, er der ikke så stor politisk enighed om, som at selve lukningen er forkert.
Men som flere politikere har peget på, er DRUO-lukningen ikke en beslutning, der udløser mange penge til DR her og nu, og de mener da også, at man sagtens kan effektivisere i DR på andre måder. Orkestret udgør en udgift på omkring 30 millioner kroner om året, men at lukke det koster mindst 55 millioner kroner.
Men hvis DR i første omgang lukkede orkestret med blødende hjerte, hvis så godt som alle begræder beslutningen, og hvis den reelle økonomiske gevinst ligger langt ude i fremtiden, er det fortsat et åbent spørgsmål, hvorfor DR så traf beslutningen i første omgang.
Christiansborg Slotsplads den 7. oktober. I en munter atmosfære er en større forsamling troppet op med 40.000 underskrifter imod DRUO-lukningen. Bag initiativet står musikeren Malena Rønnow, som overrækker underskrifterne - pakket sammen i en håndtaske - til Marianne Jelved, som udtrykker stor respekt for de fremmødtes vilje til at kæmpe for det, de tror på.
”Så må vi jo tænke over det,” siger ministeren, som understreger, at hun ikke lover noget.
”Jeg oplevede, at ministeren virkelig mente det. At hun godt ved, hvor stjerne-vigtigt det her er. Det var meget opmuntrende, for DR's ledelse havde fra første færd prøvet at behandle beslutningen, som om det var en done deal (afsluttet affære, red.),” fortæller Malena Rønnow.
Hun peger på, at flere andre begivenheder, herunder en overvældende hyldestkoncert til det lukningstruede orkester den 26. oktober, har været med til at vise, at DRUO har en enorm opbakning. Formentlig langt større, end DR's ledelse var klar over.
Opbakningen har rørt orkestret, siger dets talsmand, Mette Bugge Madsen:
”Vi glæder os meget over at blive bekræftet i, at ikke kun vi selv, men også publikum, hele musikbranchen og et politisk flertal synes, vi lykkes med det, vi laver.”
Ved overrækkelsen af underskrifterne blev protesten afleveret med en fællessang, ”I Danmark er jeg født”. I forsamlingen kunne man iagttage en lidt sælsom trio bestående af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Lars Barfoed (K) og Alex Ahrendtsen (DF). I denne uge blev trioen til en kvartet, idet Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, har sluttet sig til. Sammen med et enkelt færøsk mandat er der 90 mandater bag ønsket om at pålægge DR at bevare DRUO. DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, og regeringspartierne har ikke været stemt for at rette ind. På denne side af konflikten mener man, at det vil være uhørt og et brud på det klassiske armslængdeprincip for DR, hvis politikerne får skrevet DRUO ind i public service-kontrakten for 2015. Ganske vist står DRUO nævnt i såvel den nugældende som de foregående public service-kontrakter. Men der står ikke specifikt i medieforliget for 2015-18, at orkestret skal fortsætte, lyder Christiansens argumentation.
Forliget blev vedtaget i juni, altså inden nogen politikere kunne vide, at lukningen overhovedet kunne komme på tale. At en politisk indblanding skulle bryde med armslængdeprincippet, afviser oppositionspolitikerne, og flere medieforskere tvivler også på dette. DF's Morten Marinus peger på, at politikerne også har blandet sig i en planlagt lukning af DR's arkivhjemmeside ”Bonanza”, idet sommerens medieforlig pålægger DR at bevare denne tjeneste.
Og Michael Aastrup Jensen mener, at det er DR, der har bevæget sig ind på politikernes banehalvdel ved at fjerne et centralt public service-punkt fra kontrakten, inden den er forhandlet færdig politisk.
I orkestret er man parat til at fortsætte arbejdet i 2015. Enkelte DRUO-musikere er overflyttet til DR SymfoniOrkestret, men ellers er de stadig samlet og i gang med at øve sig.
Den 13. december giver DRUO årets sidste koncert i form af DR's store juleshow fra DR Koncerthuset, som hele Danmarks befolkning kan se på tv. Om denne koncert også bliver DRUO's sidste overhovedet, afhænger af tre parter. Folketingets partier. En kulturminister, der ikke vil udtale sig om sagen til pressen, men har lovet at tænke sig godt om. Og en DR-ledelse, der nok har undervurderet, hvor stærkt musikken har berørt danskerne.