Den russisk-amerikanske forfatter og filosof Ayn Rands ”magnum opus”, romanen ”Atlas Shrugged” (”Og verden skælvede” på dansk), blev rakket ned af kritikerne, da den udkom i 1957.
”Den hyler i sin læsers ører og slår ham i hovedet for at sikre hans opmærksomhed, og så, når den har ham overmandet, prædiker den for ham på side efter side,” fnyste The New York Times' anmelder.
En ”forbløffende fjollet bog” præget af ”ubønhørlig skingerhed”, konkluderede det konservative magasin The National Review.
Romanens filosofi er ”næsten perfekt i sin umoralskhed”, supplerede forfatteren Gore Vidal.
Ikke desto mindre har den engang så forkætrede ”Atlas Shrugged” siden udgivelsen præget amerikansk politik og tænkning mere end nogen anden roman, og Ayn Rands prokapitalistiske og anti-kollektivistiske idéer er i dag - godt 30 år efter hendes død - mere populære end nogensinde før. Det gælder især i USA, men også i Danmark, hvor flere liberalistiske debattører hylder hendes idéer om frihed og individualisme.
Ayn Rand har siden finanskrisen i 2008 oplevet en forbløffende renæssance, siger den undersøgende journalist og forfatter Gary Weiss, der har skrevet bogen ”Ayn Rand Nation: The Hidden Struggle for America's Soul” (Ayn Rand-nationen: Den skjulte kamp for Amerikas sjæl) om Rands vedvarende indflydelse i USA.
”I nedgangstider, hvor folk frygter økonomisk kollaps, stiger Rands popularitet. I de seneste år er hun blevet genopdaget af USA's højrefløj, der tiltales af hendes foragt for staten og hendes forsvar for ærkeamerikanske værdier såsom selvhjulpenhed, kapitalisme og individets frihed. Hun rumsterer konstant i baggrunden af den kamp om Amerikas sjæl, som udspiller sig i slipstrømmen af finanskrisen og valget af Barack Obama,” siger han.
Den over 1200 sider lange ”Atlas Shrugged” skildrer et dystopisk USA, hvori statens hårde nye reguleringer har fået mange af de mest succesrige industrialister og iværksættere til at vende ryggen til nationen, der derfor er brudt sammen. Rands fyrige kapitalistiske helte opponerer imod de ”parasitter”, ”udplyndrere” og ”nasserøve”, som kræver adgang til frugterne af deres arbejde. De iværksætter et oprør imod den dominerende moral, altruismen, og danner under ledelse af den Kristus-agtige figur John Galt deres eget utopiske parallelsamfund for at vise verden, hvor meget den behøver kapitalismen.
Romanen er en blanding af selvhjælpsmanual og filosofisk traktat, og den har solgt i millioner af eksemplarer verden over. I Danmark nyoptrykte og uddelte de to direktører for investeringsbanken Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, i 2003 romanen til cirka 10.000 erhvervsfolk og meningsdannere.
Ayn Rands filosofi, somhun kaldte ”objektivismen”, baserede sig på idéen om, at mennesket kun skal følge sine egne rationelle interesser. Hun forklarede i et tv-interview i 1959, at hun mente, at ”menneskets største moralske formål er opnåelsen af hans egen lykke”.
For Ayn Rand, der var glødende ateist og efter eget udsagn foretrak dollartegnet over korset, var altruisme antitesen til alt ordentligt og moralsk, forklarer Gary Weiss.
”Rand fremmede et trossystem, der vendte den vestlige civilisations moralske værdier på hovedet. At være egennyttig var i hendes øjne den eneste etiske form for eksistens. Hun skabte det intellektuelle grundlag for et verdenssyn, hvor det faktisk er moralsk at være egoistisk, og hun giver filosofisk dække til dem, der er modstandere af sociale velfærdsprogrammer,” siger han.
Biografiforfattere er enige om, at Ayn Rands moralske univers var formet af hendes personlige baggrund og familiehistorie. Hun blev født Alisa Rosenbaum i en jødisk apotekerfamilie i Sankt Petersborg i 1905. Hun var 12 år gammel, da den russiske revolution i 1917 bragte bolsjevikkerne til magten og stemplede hendes erhvervsdrivende far som ”klassefjende”. De nye magthavere konfiskerede faderens apotek ”i folkets navn”, og familien flygtede til Krim.
”Ayn Rands oplevelser med kommunismen lagde uden tvivl kimen til hendes moralske univers. Hendes kompromisløse forsvar for de frie markedskræfter og individualismen var en direkte reaktion på de overgreb, som hun så sin far lide,” siger Gary Weiss.
Hun var fascineret af alt amerikansk og emigrerede i 1926 til USA, hvor hun slog sig ned i Los Angeles og ændrede sit navn til Ayn Rand. Hun giftede sig med skuespilleren Frank O'Connor og begyndte at få succes som manuskriptforfatter. I 1940'erne blev hun politisk aktiv som en protest mod præsident Franklin D. Roosevelts ”New Deal”-reformprogram, der lagde grunden til den amerikanske velfærdsstat.
I 1943 udkom Ayn Rand med romanen ”The Foun-tainhead” (”Kun den stærke er fri”) om en ung arkitekt, der hellere vil ødelægge sit eget værk end at opgive sin uafhængighed, og i 1957 var hun klar med sin største og mest ambitiøse bog, ”Atlas Shrugged”.
Ayn Rand var på dette tidspunkt flyttet til New York, hvor hun samlede en kreds af unge beundrere, heriblandt USA's senere nationalbank-direktør Alan Greenspan, omkring sig. Den amfetamin-afhængige Rand var en både stridbar og ømfindtlig kvinde, der krævede rettro af sine tilhængere, og da ugemagasinet Newsweek sendte en journalist på besøg i objektivismens hovedkvarter, rapporterede han tilbage, at dens leder havde ”et blik, der kunne få en kaktus til at tørre ind”. En reporter for magasinet Life på en lignende mission konkluderede, at hun var leder af en ”kult”.
I 1960'erne og 1970'erne holdt Ayn Rand foredrag og skrev essays om objektivismen, og hun døde af hjertestop i 1982. Under begravelsen blev et næsten to meter højt blomsterarrangement i form af et dollartegn placeret nær hendes kiste.
Efter Ayn Rands død begyndte konservative politikere såsom Ronald Reagan at kombinere hendes økonomiske idéer med deres sociale konservatisme, og i en undersøgelse gennemført af det amerikanske nationalbibliotek, Library of Congress, i 1991 blev ”Atlas Shrugged” udnævnt til den mest indflydelsesrige bog i USA efter Bibelen.
Den største opblomstring af hendes filosofi kom imidlertid i forbindelse med den ultrakonservative, populistiske Tea Party-protestbevægelses opkomst i 2009.
”Tea Party-tilhængerne identificerer sig med Ayn Rands idéer om, at staten eroderer individets frihed. De bruger hendes logik til at ræsonnere, at eksempelvis præsident Obamas sundheds-reform er amoralsk, altimens de ignorerer andre dele af hendes tænkning såsom hendes glødende afvisning af Gud,” siger Gary Weiss.
Han vurderer, at Ayn Rands indflydelse i de kommende år vil blive endnu større i USA, hvor hendes bøger sælger i omegnen af 800.000 eksemplarer hvert år.
”Venstrefløjen gør klogt i ikke at afskrive Rand som en bizar tosse. Hendes filosofi påvirker magtmennesker inden for både politik og erhvervsliv. Tea Party-bevægelsen er blevet mainstream og får nu sine tilhængere valgt til Kongressen, så Rand-bevægelsen vil fortsætte med at bruse fremad som en hovedaktør i vores nationale krig om idéer,” siger Gary Weiss.