Prøv avisen

Verdens mest ambitiøse vidensindsamlingsprojekt

Ilustration: Rasmus Juul.

Dansk Wikipedia har de seneste fem år fordoblet antallet af månedlige unikke bidragydere. Internet-encyklopædien vokser nu med 1000 nye artikler hver måned

En af de bedste artikler på det danske Wikipedia handler om noget, som de færreste overhovedet interesserer sig for: Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.

Den indeholder alt. Alt, hvad er værd at vide om stedet - og en del, der ikke er. For eksempel en liste over årlige besøgstal siden 1989. Og en udførlig beskrivelse af inventar, og en gennemgang af både nuværende og tidligere centerledere. I bunden er der intet mindre end 448 krydshenvisninger til andre kilder uden for Wikipedia.

Artiklen er ikke bare god. Den er en ”fremragende kundskabskilde” - det er blevet markeret ved siden af artiklens titel med en guldstjerne. Sådan en er der kun 22 artikler på det danske Wikipedia, der har.

Dansk Wikipedia vokser og bliver bedre. De sidste fem år er antallet af månedlige bidragydere fordoblet fra lige omkring 4000 til tæt på 8000. Men den største udfordring, som dansk Wikipedia står over for lige nu, er at gøre det attraktivt for de mest kompetente fagfolk at bidrage til encyklopædien. Som Henrik Sørensen, en mangeårig Wikipedia-bidrager, siger det:

”Der er stadig ikke lige så meget anerkendelse i, at man har bidraget til en Wikipedia-artikel, som der er med et videnskabeligt tidsskrift.”

Og det er ærgerligt, når man tænker på, at Wikipedia.org er verdens 6. mest besøgte hjemmeside.

Wikipedia er det mest omfattende vidensindsamlingsprojekt, verden nogensinde har set. Ved selve kernen af Wikipedia er en vision om at gøre ”summen af al menneskelig viden tilgængelig for alle mennesker.”

Det er ambitiøst, måske endda naivt. For med 193.000 danske artikler, sammenlignet med de 4,6 millioner artikler på engelsk, er der meget information, som ikke er tilgængelig på dansk endnu. Men der bliver stadig flere danske vidensbidragere, og hver måned vokser biblioteket med cirka 1000 artikler.

Men hvem er de så, de danske Wikipedia-bidragydere? Det er svært at svare på. De fleste af dem arbejder under pseudonym, så det er svært at lave en overordnet karakteristik af, hvem de cirka 1000 registrerede faste månedlige danske bidragydere er.

Brugeren, der har brugt kræfter på Middelaldercentret, hedder Toxophilus. Ganske vist ikke i virkeligheden, men brugerens rigtige navn, og køn for den sags skyld, er underordnet, da Toxophilus i Wikipedia-sammenhænge arbejder under sit pseudonym. Toxophilus lavede sit første bidrag til artiklen for fem år siden i 2009:

”Jeg har brugt langt over 150 timer på at researche til artiklen og læst mere end 100 avisartikler, besøgt og læst adskillige hjemmesider, opstøvet årsrapporter og regnskaber og lånt bøger om emnet. Derudover vil jeg tro, at jeg har brugt over 20 timer på at skrive og omskrive artiklen. Desværre er det jo langtfra alle artikler, der er så gennemarbejdede, og det er kun, fordi jeg på et tidspunkt besluttede at se, hvor god artiklen kunne blive, at den i dag har prædikatet 'fremragende',” skriver Toxophilus i en mail, efter det lykkedes Kristeligt Dagblad at få kontakt.

Toxophilus, hvis identitet er kendt af redaktionen, blev draget af Wikipedia-projektet, fordi ”Wikipedia er værd at bruge tid på, fordi det gør informationer gratis tilgængelige for alle.”

Og han er ikke den eneste, der er drevet af den idé.

”Det er jo forskellige ting, der driver forskellige folk. Og for nogles vedkommende er det idealisme,” siger Ole Andersen, der bruger sit mellemnavn ”Palnatoke,” som sit Wikipedia-pseudonym. Han er formand for den danske Wikimedia-støtteforening og bruger selv cirka 20 timer om ugen, frivilligt og ubetalt, på at arbejde med den danske gren af Wikipedia.

Der findes også danske kvindelige Wikipedia-bidragydere. Men man har alligevel en idé om, at de fleste af de faste tilbagevendende bidragydere er mænd. Og det er begyndt at vise sig at være lidt problematisk for den viden, som er tilgængelig i de danske Wikipedia-artikler. For når alle bidragydere er af samme køn, og de fleste af dem er lidt den samme type, så bliver den rigtig kvalificerede viden, man kan finde på Wikipedia, heller ikke særlig bred.

For eksempel er der mange artikler om heavyrock på listen over de 22 ”fremragende artikler.” Særligt af den finske slags. Fire af artiklerne handler om udgivelser fra det finske metal-band ”Children of Bodom.”

”Det er meget besynderligt, men ikke desto mindre et udtryk for, at en stor del af dem, der bruger mange kræfter på Wikipedia i Danmark lige nu, åbenbart er sådan nogle, der godt kan lide heavy,” forklarer Henrik Sørensen, som Kristeligt Dagblad møder til Wiki-Wednesday i København - en månedlig begivenhed, hvor Wikipedia-bidragydere kan mødes og snakke om arbejdet med den danske del af encyklopædien.

Wikipedia er det, man kan kalde et demokratisk leksikon. Det er alle og enhver, der kan tage del i at udvide det ved at oprette nye eller redigere i eksisterende artikler. Der er ingen redaktør, som bestemmer, hvad der skal skrives, og ingen, der bestemmer, hvor lange artiklerne skal være. Det er fuldstændig op til folk selv.

Men samtidig med at være demokratisk er det også anarkistisk. Selvom der sidder administratorer og folk, der er udpeget til at holde øje med ”hærværk”, så er det meget information, få personer skal holde øje med.

Og fordi alle kan redigere i eksisterende artikler, er der også risiko for faktuelle fejl. For at forebygge dem er Wikipedia bygget sådan op, at alle postulater, fra de mest logiske til de aldeles obskure, skal bakkes op af eksterne kilder, der henvises til i bunden af en artikel.

Det er ellers ikke en klassisk tradition inden for leksika, men det fungerer godt, mener Ole Andersen.

”Tidligere var normen inden for andre leksika, at dem, der skrev, kunne tillade sig at skrive det, de ville, i kraft af deres navn. Så det var ikke nødvendigt, at de angav kilder til noget som helst, fordi anderkendelsen af deres leksikon hang sammen med deres titel og person. Den norm har vi bevæget os væk fra på Wikipedia. Jeg er stadig af den opfattelse, at der er påstande, der er så trivielle, at de ikke behøver kilder, men vi har kilder med alligevel, simpelthen for at underbygge alt, hvad der bliver skrevet derinde. Skribenter er ikke autoriteter i sig selv, ligemeget hvor uddannede de er inden for et fagområde,” siger han.

Hvis man som læser af Wikipedia falder over en påstand, man enten ved, er forkert, eller bare er i tvivl om rigtigheden af, og der ikke er nogen kildehenvisning, så kan enhver sætte et ”Kilde mangler”-symbol ind i teksten. På den måde kan læsere senere hen få be- eller afkræftet et stykke information. Eller i hvert fald få at vide, at der ikke er belæg for det, der står.

”Det er en af grundfundamenterne ved denne encyklopædi, at hvis man er i tvivl, så kan man altid spørge. Der er nørder, der virkelig får slået sig løs med at gå på jagt efter den viden, som bliver efterlyst,” siger Ole Palnatoke Andersen.

Siden projektets start har der været en vis skepsis over for Wikipedias troværdighed. I 2009 var der et indslag i Go' Morgen Danmark på TV2, hvor værterne Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt demonstrerede, at artiklerne om dem selv indeholdt adskillige faktuelle fejl, blandt andet i fødselsår. En gruppe danske Wikipedia-bidragydere kunne dog senere, ved hjælp af hjemmesidens åbne redigeringshistorik, bevise, at fejlene var konstrueret, kort før programmet blev filmet - og at de fakta, som blev præsenteret i udsendelsen, faktisk aldrig var til stede i artiklerne.

Men det er fordomme og skepsis som denne, der gør det svært at gøre Wikipedia anerkendt som en standard for vidensformidling.

”Hvis vi i Danmark skal bryste os af vores vidensøkonomi, så har vi brug for, at folk har en bred viden om mange ting. Især viden om, hvordan specifik viden forholder sig til anden viden. Og nogle gange, hvor den er kommet fra. I hele det perspektiv spiller det en rolle, at Wikipedia bliver mere anerkendt. Vi hænger sammen med alle mulige andre former for viden, der er frit tilgængelig. Plus, at hvis du søger på en søgemaskine, så er Wikipedia altid noget af det første, der dukker op,” siger Ole Andersen.

Dansk Wikipedia har langt fra svar på alt. Men det hjælper på det. Og de seneste år er mængden af viden, som kan findes på dansk, blevet større og større.

På Wikipedia kan man også finde historikken for alt og alle, der nogensinde har lavet en rettelse i en artikel. Alt kan diskuteres på diskussionssiderne - selv rettelsen af det mindste komma. Og sådan er det, fordi alt skal være gennemskueligt og arkiveres. ”Open source” eller ”open knowledge,” som det hedder i internetjargon.

For eksempel gemmer der sig i Wikipedias kulisser en hel fortælling om et broddent kar blandt de danske Wikipedia-bidragydere: en bruger ved navn Haabet, der endte med at blive forvist permanent, fordi han gentagne gange lavede rettelser, der var faktuelt forkerte, og tilsyneladende ikke lyttede til administratorerne. Hele diskussionen og hver eneste frustration over Haabet er dokumenteret i Wikipedias arkiver.

Eller historien om brugeren Urbandweller, den absolut mest aktive danske bruger, som har lavet flere redigeringer end nogen anden på det danske Wikipedia.

”Men som ingen ved, hvem er,” siger Steen Thomassen, en Wikipedia-bidragyder, der har været involveret siden 2006 under pseudonymet Steenth.

Selvom mange bidragydere arbejder med pseudonym, er Steen Thomassen dog begyndt at lægge mærke til, at der er en håndfuld nyligt pensionerede kulturpersonligheder, der nu er begyndt at skrive artikler på Wikipedia om alt muligt inden for deres fagområde.

Og forhåbentlig er det den vej, det går, og den bevægelse, som kan udvide Wikipedias viden: At flere kompetente fagpersoner bliver involverede idealister. Også sådan nogle, der ikke kun går op i finsk heavy metal og den danske middelalder.