Nana Rømer Dorph-Petersen har tidligere udsendt adskillige digtsamlinger, og sproget i denne lille salmesamling rummer da også en digters tydelig musikalitet, en rytmisk nerve og en lidt sart og troskyldig tone.
Her og der finder man smukke vers og originale billeder: ”Kærlighedens hjertesand/ himmeriges levevand/ lægger sig om huset/ dæmper vores tankelarm/ favner os med fredens arm/ Jesu skridt i gruset.”
Alligevel er det tydeligt, at ”Æbleskud” er Dorph-Petersens første livtag med salmegenren, som unægteligt kan være udfordrende for enhver digter. I verdslige digte kan digteren lade fantasien og inspirationen få frit løb. I en salme er digtet bundet af såvel et kristent udgangspunktet som af dets anvendelse som fortrinsvis gudstjenestelig fællessang. Det er et par gevaldige benspænd, og Dorph-Petersen er bestemt ikke den første digter (og garanteret heller ikke den sidste), der ikke helt magter springet fra frie digte til salmer.
For Dorph-Petersen sker der det uheldige med sproget, at det bliver for klichefyldt og af en eller anden grund ender i omvendte ordstillinger og banale vendinger, som i følgende salme, der vistnok er en konfirmationssalme (det fremgår ikke): ”Det er store ting at turde/ være her i dag/ sige ja til kærligheden/ som min hjertesag.”
Det er en af salmegenrens helt store udfordringer, at der er så mange rim, der er ”slidt op” og derfor let ender som floskler i nye digteres hænder. Allerede Grundtvig har lidt for ofte brugt rimpar som håb og dåb eller ånd og bånd og hånd, og alle tre sidstnævnte indgår i et vers af Dorhp-Petersen, som lyder ”Du griber min hånd/ du knytter i støvet/ dit kærlighedsbånd/ din hellige ånd.” Det er ganske enkelt for uoriginalt, og når nye salmer er uoriginale, så får de svært ved at retfærdiggøre deres egen eksistens i forhold til det salmeguld, vi allerede har.
En ting, der løfter ”Æbleskud” betragteligt, er melodierne, som også er lavet af digteren og med sikker hånd sat i sats af Gunver Rosenkrantz Riber.
Melodierne er velfungerende i al deres enkelhed, og en salme som ”Der er ingen kærlighed i mig” bliver pludselig, iklædt den helt rigtige melodi, nærliggende at bruge til en aftenandagt eller lig-nende meditative sammenhænge.
”Æbleskud” er farverigt illustreret af Myrna Wøhlk Vilbæk, men det er en bogæstetisk flad fornemmelse at sidde med hæftet i hånden. Der er ikke angivet trykkeri, og det giver den mistanke, at hæftet er fotokopieret. Heller ikke det er helt godt nok.