Forbier af Bier

Den danske instruktør Susanne Bier er aktuel med sin anden amerikanske film, en stort anlagt thriller, der ikke vil blive husket som hendes bedste film

Det nygifte par Mrs. og Mr. Pemberton - spillet af Jennifer Lawrence og Bradley Cooper - langt ude i skoven, hvor de bosætter sig.-
Det nygifte par Mrs. og Mr. Pemberton - spillet af Jennifer Lawrence og Bradley Cooper - langt ude i skoven, hvor de bosætter sig.- . Foto: Nordisk Film.

Smukke billeder af store uberørte skove både åbner og lukker Susanne Biers nye amerikanske thriller ”Serena”.

Desværre sad denne anmelder også lidt for uberørt i biografsædet undervejs, selvom filmen har to af verdens mest efterspurgte skuespillere - Jennifer Lawrence og Bradley Cooper - i hovedrollerne, mens der også er blevet plads til en række både danske og internationale topskuespillere i birollerne.

Det er heller ikke, fordi handlingen mangler hverken drama eller etiske spørgsmål, som alle Biers film altid er fulde af. Men mens Bier mesterligt får følelser og svære menneskelige dilemmaer frem i dansksprogede film som ”Hævnen” og ”Brødre”, er det, som om de gode intentioner drukner i denne stort anlagte Hollywood-film, som hun selv har beskrevet som ”vor tids version af Borte med Blæsten”.

Fra begyndelsen understøttes historien også af den helt store strygerkoncert, så man ikke skal være i tvivl om, at dette er en stor historie om store følelser og store skove, der er optaget i Tjekkiet, men skal forestille North Carolina i årene 1929-30.

Her kæmper den jagtglade træentreprenør og ungkarl George Pemberton efter børs-krakket for at holde liv i sine amerikanske drømme om at udvide sin forretning til Brasilien. I fritiden drømmer han om at skyde skovens måske sidste puma, men hver gang han kommer tæt på, viser det sig at være en los.

”Man kan kende en puma på, at den æder hjertet først,” siger en af hans kyndige jagtkammerater med fed symbolik, skal det vise sig.

På kærlighedsfronten har han gjort sin tjenestepige gravid, men da han under et besøg hos sin søster ser en rig blondine på en hvid hest, glemmer han alt om den gode service derhjemme. For Serena, som pigen på hesten hedder, er netop smuk - som en puma.

Søsteren advarer ham allerede der om, at Serena gemmer på en tragedie, fordi hele hendes familie brændte ihjel, da hun var 12 år. Men da han hører, at hun som træentreprenørdatter stadig elsker skovene, behøver han ikke vide mere - tror han.

Han rider efter hende for at sige goddag og fri ved samme lejlighed.

Næste klip er i soveværelset, og i den efterfølgende scene står de to allerede på skovperronen derhjemme, hvor han så kan introducere sin kønne kone for sin skruppelløse og misundelige forretningspartner.

Det hele går så hurtigt, at man ikke lærer Serena at kende. Men blandt skovhuggerne viser hun sig tilsyneladende at være en gæv pige, der kan tæmme en ørn, så skovhuggerne ikke behøver at bekymre sig om klapperslanger, der sammen med arbejdsulykker tynder ud i medarbejderstaben.

Undervejs bliver man dog i tvivl om, hvorvidt hun selv er en ørn eller en slange. Og da hun selv mister sit barn og evnen til at få flere, kan hun ikke klare tanken om, at det så er tjenestepigens horeunge, Jacob, der som sin bibelske navnebror kommer til at føre slægten videre.

Her er menneskeligt drama nok og store temaer som kærlighed, grådighed, misundelse og miljøhensyn, men karaktererne kommer aldrig helt tæt på. Serena er og bliver som en puma, man jager på afstand i skovene. Og det er synd. For det ville være dejligt at se Bier lave et amerikansk pletskud. Men heldigvis kommer der allerede en ny dansk Bier-film i biograferne til januar, der hedder ”En chance til”.