I trygge hænder hos levende højttalere

Det canadiske kunstnerægtepar Janet Cardiff og George Miller udstiller fra i morgen på ARoS seks installationer, der er et sammensurium af lyd, lys, genstande og fortællinger. I et af værkerne udgøres essensen af et korværk fra 1500-tallet

Renæssancekomponisten Thomas Tallis' værk ”In Alium nunquam habui” (Jeg har aldrig sat min lid til nogen anden) flyder ud af højttalerne i dette kunstværk, der giver tilskueren oplevelsen af at være midt i korets sang. -
Renæssancekomponisten Thomas Tallis' værk ”In Alium nunquam habui” (Jeg har aldrig sat min lid til nogen anden) flyder ud af højttalerne i dette kunstværk, der giver tilskueren oplevelsen af at være midt i korets sang. - . Foto: ARoS, Aarhus Kunstmuseum.

40 højttalere opstillet på høje, smalle stativer i en cirkel. Er det kunst? Ja, for ud af højttalerne strømmer den skønneste musik i form af en korsats fra 1573. Jamen, er det så ikke blot en koncert? Nej, det er langt mere.

Stiller vi os i midten af cirklen, er det som at sidde i en katedral og lytte til korstemmer, der smelter sammen i en fuldendt harmoni, men går vi en tur rundt og stopper op foran den enkelte højttaler, kan man høre mennesket inde bagved. Lige fra den dybeste bas til den lyseste sopran. I begyndelsen hører vi korets sangere tale sammen, nogle hvisker, andre ler lavmælt. Vi får en fornemmelse af at være til stede, der hvor værket skal opføres, og da de begynder at synge, føles det let bare at overgive sig til oplevelsen af renæssancekomponisten Thomas Tallis' værk ”In Alium nunquam habui” (Jeg har aldrig sat min lid til nogen anden). Man føler sig i trygge hænder blandt alle disse højttalere, men med det lille twist, at det jo også kan gå galt, for der er mennesker indeni.

Installationen hedder ”The Forty Part Motet” og udgør det afsluttende element i ARoS' særudstilling ”Something strange this way”, der åbner i morgen. Kunstnerne bag er det canadiske ægtepar Janet Cardiff og George Bures Miller.

”Vi vil gerne vise både skønheden og kompleksiteten i det musikalske værk, og at det er levende mennesker, der skaber det. Værket er en hyldest til Gud, men enhver kan forstå det på sin egen måde,” siger Janet Cardiff og tilføjer, at reaktionerne på værket i årenes løb har været meget forskellige.

Nogle bliver rastløse og har ikke tålmodighed til at høre opførelsen til ende, men de fleste bliver meget stille og nogle endog så bevægede, at de begynder at græde.

Ægteparret er landet i Aarhus fra Madrid for få dage siden med deres faste stab af tre tekniske hjælpere. Sammen med ARoS' personale er de i gang med at finjustere de sidste detaljer, inden udstillingens åbning i morgen. Parret er verdensberømte for deres installationskunst, de rejser over hele verden, og det er da heller ikke første gang, de er landet i Danmark. De har udstillet på Louisiana flere gange, og i 2013 deltog de i den udendørs Aarhus-udstilling ”Sculpture by the Sea” med lydværket ”Forest for a Thousand Years”.

Cardiff og Miller er først og fremmest kendt for deres lydkunst, og selvom de i de senere år også er begyndt at arbejde med andre medier, er lyd stadig et meget centralt element i alle deres værker.

”The Forty Part Motet” er som nævnt afslutningen på en udstilling af installationskunst, der er både monstrøs, farverig, støjende og interaktiv. Udstillingens første værk ”The Carnie” er en karrusel, der ved første øjekast kunne have stået i ethvert, lidt gammeldags tivoli. Der er en giraf, en hest, en ko og en skildpadde, man kan sidde på, og med et tryk for en grøn knap kan man også få karrusellen til at køre rundt. Men dyrene har fået en slags mundkurve på, der viser sig at være højttalere, i midten er der monteret et mekanisk spillende trommesæt, og øverst oppe svæver to engleagtige dukker, der ligner lig. Lyden er heller ikke den, vi kender fra tivoli. Det er skæve rytmer, der bliver stadig vildere og stiger i tempo, indtil der pludselig bliver stille. Stilheden efterfølges af en kvinde og nogle børn, der synger en vuggesang, men efterhånden ændres sangen til gråd.

”Vi elsker at lege, for det er oftest gennem leg, man lærer noget nyt, bare se på børnene,” siger Janet Cardiff, og George Bures Miller supplerer:

”Vi elsker også at overraske, for der er ingenting, der er statisk. Derfor er karrusellen også en påmindelse om livets skyggefulde sider.”

Et andet af parrets værker ligner udefra en stor transportkasse, flækket sammen af spånplader og indeholdende vinylplader, der flyder på borde, hylder og gulv, men i værket ”Opera for a Small Room” sker der igen noget helt andet. Pladerne er fundet i en genbrugsbutik i en mindre canadisk by, og på dem alle er skrevet navnet R. Dennehy. Det er i Cardiff og Millers version blevet til en fortælling om en ensom operaelsker, der via musikken drømmer sig væk. Som tilhører bliver man vidne til en forestilling med en fortløbende historie, og som i enhver opera, hvor personerne dør til sidst, bliver også denne R. Dennehy bevidst om sin skæbne. Forinden har vi blandt andet lyttet til silende regn og et tog, der tordner forbi i to lange minutter.

Stemmen, der synger som i en rockmusical, tilhører George Bures Miller selv, men det er ingen tilfældighed, at det lyder lidt som den australske sanger Nick Cave.

”Vi har været fascineret af Nick Cave, siden vi hørte ham ved en koncert for 25 år siden. Han er en historiefortæller og kan med sin stemme og sit tekstunivers skabe billeder, på samme måde som vores intention er at gøre det med lyd,” siger George Bures Miller.

Flere af værkerne i udstillingen er interaktive, og ægteparret benytter sig af enhver tænkelig teknologi, men teknologien interesserer dem kun som et middel til at opnå kunstneriske fortællinger.

”Vi er i stand til at skabe vores kunst via teknologi, men vi gør det ikke på grund af teknologien. For os er det et værktøj, ligesom når Rembrandt fandt en ny form for pigment, der kunne øge hans farveskala,” siger Janet Cardiff.

Ligesom legen er en vigtig inspirationskilde, er også ting, de finder på loppemarkeder eller bare falder over i deres hverdag, med til at udvikle deres kunst.

”Vores idéer kan komme alle mulige steder fra. Vores styrke er blandt andet, at vi er gode til at være vågne og respondere på alt det, vi oplever i vores liv,” siger de.

Udstillingen på ARoS bliver ikke den eneste i Danmark med canadiske kunstnere denne vinter. På Louisiana åbner den 5. februar 2015 en udstilling med Jeff Wall, der regnes for en af tidens mest betydningsfulde fotografer og billedmagere. Udstillingen hedder ”Tableaux Pictures Photographs” og viser værker fra 1996-2013.