Når man bestiger Olafur Eliassons efterhånden berømte islandske sten, der stadig fylder kunstmuseet Louisiana, ender man oppe i museets panoramaværelse med havudsigt over det hele. Men det, man egentlig skal lægge mærke til, ligger på bordene. For ligesom man både kan se og røre ved stenene, kan man her også både se og røre de store, flotte kunstbøger, som handler om kunstnerens værker, og den seneste store klippe af en bog - ”Your Moving Landscape” - med egne landskabsfotografier har han faktisk tænkt som et selvstændigt værk.
Sådan bliver kunstbøger bliver stadig smukkere. Engang var de ”kun” rammen om de værker, de formidlede, men nu glider rammen ofte sammen med værket - i det mindste som kunsthåndværk.
På kunstmuseet Aros kan man på den aktuelle Michael Kvium-udstilling på samme måde fryde sig over en stor flot bog om og med hans værker, og her på Kristeligt Dagblads redaktion lyser en stor rød bog op om kunstneren Kristian Hornsleth. Og selvom den koster knap 800 kroner i butikkerne og har været ekstrem dyr at lave, skal der nok være folk, der vil betale for den, siger forlagsdirektør Morten Ehrhorn fra Forlaget Ehrhorn Hummerston, der udgiver bogen:
”Det er klart, at det er et økonomisk sats at udgive sådan en bog. Måske kommer det også til at give underskud. Til gengæld vinder vi ofte priser for vores bøger, fordi vi kaster al ind på at forene foto, design, tekst og billeder i smukt boghåndværk. Det giver os selvfølgelig god omtale, og det er en del af grunden til, at det kan løbe rundt for os”, siger Morten Ehrhorn og fortsætter:
”Det er klart, at det ikke er alle kunstnere, der vækker interesse nok til, at de vil betale så forholdsvis mange penge for en bog. Men når man snakker om kunstnere i en klasse som for eksempel Kvium eller Hornsleth er det trods alt er en billigere måde at komme tæt på deres kunst, som mange ikke ville have råd til at betale for i deres originale form.”
Kunstbøger er på den måde et kapitel for sig i nutidens fortælling om den fysiske bog, hvor grænsen mellem forlagsvirksomhed og hurtig journalistik ellers kan virke flydende. Formfuldendte, farverige og på alle måder store i formatet får kunstbøgerne hurtigt de fleste andre bøger til at virke små. De er også både dyre at lave og ofte dyre at købe. Men der er stadig plads til dem, selvom stadig flere af deres naturlige udstillingssteder - de fysiske boghandler - lukker.
For der er stadig læsere til kunstbøgerne. Men selv store bøger kan der være stor forskel på. For mens nogle kunstbøger først og fremmest bliver brugt som møbler, fungerer andre kunstbøger først og fremmest primært som vægtige præstationer præsentationer af kunsthistorikeres livsværker.
Det gælder for eksempel Minna Heimbürgers nye store kunstbog om den danske barokmaler ”Maleren Eberhart Keilhau 1624-1687”, der netop er udkommet på forlaget Rhodos.
Hendes interesse for den noget oversete danske maler stammer helt tilbage fra 1960'erne, hvor hun som ung kunsthistoriker faldt over en artikel fra 1938, der omtalte Keilhau, som tidligere havde vundet stor anerkendelse i Italien. Og efter at hun selv flyttede til Italien, udgav hun i 1980'erne en italiensk bog, der beskrev 200 af Keilhaus' værker. Men først nu er bogen udgivet har udgivet bogen på dansk - med over 120 ekstra værker. Og der er således tale om et kunsthistorisk livsværk, der nu er blevet lagt frem, forklarer hendes forlægger, Ruben Blædel:
”Det er en enorm tilfredsstillelse at få lov til at være fødselshjælper for en bog baseret på sådan en indsats. Og derfor har vi også gjort os umage for at alle litteraturhenvisninger, stikordsregister stikordsregistre og noter er i orden, så andre kunsthistorikere kan han have tillid til at bruge bogen i deres egen forskning. Sådan en udgivelse kommer også til at få et langt liv. Hvor nogle bøger i dag opnår en hurtig og kort nyhedsinteresse, vil vi stadigvæk have denne her på lager om 6-7 år, ” siger Ruben Blædel, som samtidig mærker, at de rent æstetiske krav er blevet højere til kunstbøger de seneste år:
”Trykkvaliteten er blevet markant bedre de seneste 15 år i takt med, at den digitale teknologi er blevet udviklet, og det betyder også, at køberne er blevet mere kræsne. Ingen gider at betale 400 kroner for en bog, der ligner noget, der trykt i 1980'erne”, siger Ruben Blædel, som samtidig glæder sig over, at interessen for kunstbøger ikke er blevet svækket de seneste år:
”Jeg fornemmer, at interessen er stor for kunst og kultur. Det er områder, som vi holder meget af at beskæftige os med. Og kunstbøger kan heller ikke erstattes af e-bøger. For kunst lægger op til bogens stoflighed. På den anden side har kunstbøger en del udfordringer, fordi mange først vil købe en stor, flot kunstbog, når de har haft den i hånden. Og mange har af de fysiske boghandlerne er jo forsvundet, mens dem, der er tilbage, hurtigt bliver presset af netboghandlernes lave priser. Men selvom der på den måde kommer færre kunstbøger ud i folks hænder, er der stadig en stor interesse for dem,” siger han.
Han forklarer interessen for kunstbøger med, at folk i øjeblikket søger tilbage. Og forlaget Rhodos har for eksempel haft mærket stor interesse for en kunstbog om kunstneriske danske kunstnertapeter tapeter, der ramte et behov for at finde rødderne i retrostilen i den hjemlige indretning.
Interessen for kunstbøger er dog vokset frem gennem mange år, fortæller Kristeligt Dagblads kunstanmelder Henrik Wivel:
”Da jeg begyndte som kunstskribent i 1980'erne var det ikke givet, at der blev udgivet en stor flot kunstbog i forbindelse med en udstilling, men det er blevet normen i dag, hvor ethvert kunstmuseum med respekt for sig selv også har en kunstboghandel. Samtidig er det blevet billigere at trykke flotte kunstbøger med lækre farvegengivelser. Det har været med til at få markedet for kunstbøger til at vokse,” forklarer Henrik Wivel, der samtidig peger på, at kunstnernes gallerier også i stigende grad er begyndt at lave særlige kunstbøger - ofte i begrænsede signerede eller nummerede oplag og måske ligefrem med medfølgende litografier.
”Sådanne bøger bliver sommetider til samleobjekter, der bliver solgt på auktioner. Og når man køber en særlig eksklusiv kunstbog er det jo også en måde at holde fast i en udstilling eller en kunstners værker, man ellers ville have svært ved at få råd til.”
En anden strategi benytter det store tyske kunstbogforlag Taschen, der har været banebrydende og trendsættende på markedet for kunstbøger.
De udgiver gigantiske oplag af deres bøger, hvor teksten så bare bliver erstattet, så den passer til de forskellige sprog, så Taschen har gjort delikate kunstbøger almindelige, tilføjer han:
”Det har været med til at gøre det normalt, at man kan have noget smukt stående på sin reol eller liggende på sit bord derhjemme. De fås derfor i alle prisklasser. Men der er kommet flere kunstbøger, de er blevet mere ambitiøse og de er blevet flottere.”
Nye kunstbøger
- Fools. Michael Kvium. Aros
- Havet - det andet landskab. Brandts
- Maleren Eberhart Keilhau. Minna Heimbürger. Forlaget Rhodos
- Maske og forklædning i Danmark. Inge Adriansen og Carsten Bregenhøj (red.) Aarhus Universitetsforlag
- 100 års øjeblikke. Kvindelige kunstneres samfund
- Rape, kill, steal, burn. Hornslet. Forlaget Ehrhorn Hummerston
- Det dyrebare. Hanne Strager. Statens naturhistoriske museum
- Min personlige kunsthistorie. Martin Bigum. Gyldendal
- Fugleøen - Vigelsø i Odense Fjord. Danske kunstnere for natur og miljø
- Renæssancehavnen i Kerteminde. Erland Porsmose og Torben Weirup. Østfyns Museer
- Arktisk sommer. Jens Gregersen. Gyldendal