Vær velkommen, verdens lys

Grundtvig sammenfletter året, døgnet og evangeliet i adventssalmen ”Vær velkommen, Herrens år”

N.F.S. Grundtvig var en erfaren salmedigter, da han som 67-årig i 1850 satte sig ved sin skrivepult for at forfatte den i dag så kendte adventssalme ”Vær velkommen, Herrens år”.
N.F.S. Grundtvig var en erfaren salmedigter, da han som 67-årig i 1850 satte sig ved sin skrivepult for at forfatte den i dag så kendte adventssalme ”Vær velkommen, Herrens år”.

N.F.S. Grundtvig var en erfaren salmedigter, da han som 67-årig i 1850 satte sig ved sin skrivepult for at forfatte den i dag så kendte adventssalme ”Vær velkommen, Herrens år”.

Dengang var han præst i Vartov midt i København og boede i de år faktisk i en præstebolig på selvsamme adresse som Kristeligt Dagblads nuværende redaktion, hvor han boede fra 1840 til 1850.

Det var hans søn, Svend Grundtvig, der havde givet ham idéen til salmen. For dengang var den voksne søn selv blevet en gedigen litteraturforsker i både salmer og folkeviser, og han havde opdaget en dansk adventssalme fra 1556, som han mente, at den berømte far ville være interesseret i at gendigte, så den kunne synges i kirken den advent.

Grundtvig nåede i sit liv at skrive omkring 1500 salmer, og mange af dem var i forvejen gendigtninger af især tyske salmer, så man kan næsten forestille sig, hvordan han tog imod (op)gaven med faderlig stolthed. Allerede året inden havde Grundtvig skrevet nytårssalmen ”Vær velkommen, Herrens år”, der fulgte samme rytme, men handlede om årets gang i stedet for kirkeårets gang, så der findes altså to versioner af salmen - en adventssalme og en nytårssalme, der ofte blandes sammen, selvom begge salmer er blevet populære.

Undertiden er Grundtvig ellers blevet kaldt pinsens salmedigter, men nok fordi Brorson var mest optaget af julen, og Kingo var mest optaget af påsken. Men Grundtvig skrev salmer til og om hele året. Og i adventssalmen ”Vær Velkommen, Herrens år” smelter hele hans teologiske tænkning sammen i en lille simpel salme, påpeger professor og salmeekspert Erik A. Nielsen:

”Grundtvig var stærkt optaget af de danske årstider, som han både spejlede i døgnet og evangeliet. Det er således ikke tilfældigt, at han i salmen skriver om julenat, påskemorgen og pinsedag. For det hele hænger sammen for Grundtvig. Kristus blev født som verdens lys i den mørkeste tid på året, brød mørkets magt på påskemorgen og sendte Helligånden på pinsedag, hvor kirken blev født,” siger Erik A. Nielsen og tilføjer:

”Man kan på den måde sige, at Grundtvig spejler julen i pinsen. For selvom der ikke ville være pinse uden Jesu fødsel, er det også kirkens fødsel, der giver den mening. Begivenhederne havde en rækkefølge, men fortolkningen udspringer af kirkens fødsel. Og på en måde kan historien begyndes både forfra og bagfra, ligesom Kierkegaard taler om, at man må leve forlæns, men forstå baglæns.”

Grundtvig sammenfletter således døgnets, årets og evangeliets fortælling i den lille adventssalme, men han spejler oven i købet også syndefaldsmyten i Jesu korsfæstelse. For ligesom dødens træ - kundskabens træ - førte mennesket til fortabelse, blev Jesu kors til livets træ, der førte mennesket tilbage til Gud og evigt liv.

”Det beskriver Grundtvig med de to små linjer: 'Påskemorgen, da Herren opstod, da livstræet fæsted i graven rod'. Og således viser Grundtvig mesterligt og enkelt, hvordan hele den bibelske fortælling hænger sammen og giver håb. For vi står ikke alene i mørket. Verdens lys, Jesus, er kommet til os, og det kan vi fryde os over året rundt,” siger Erik A. Nielsen, der også ser pinsen som kulminationen på, at lyset for altid har vundet. For mens Jesu fødes i vinterhverv og opstår i forårshverv, ligger pinsen tæt på den tid på året, hvor lyset er stærkest. Og det giver håb om, at det lys, der blev tændt julenat, skal lyse for os helt ind i evigheden.