Vi er lysår bag vores kultiverede naboer

Litteraturen i alle sine mange inspirerende, livsoplysende folder fortjener mere opmærksomhed, siger forfatteren Jens Andersen, der er aktuel med Astrid Lindgren-biografien ”Denne dag, et liv”

Jeg har mistet høresansen i forhold til mandlige standupkomikere af mærket ”Zulu”, der interviewer og griner dumt af hinanden på samtlige sendeflader fra morgen til midnat, siger forfatteren Jens Andersen. -
Jeg har mistet høresansen i forhold til mandlige standupkomikere af mærket ”Zulu”, der interviewer og griner dumt af hinanden på samtlige sendeflader fra morgen til midnat, siger forfatteren Jens Andersen. - . Foto: Arkivfoto.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

”Emil fra Lønneberg”, som er langt mere end tilfældige godnathistorier om en lille skælm fra gamle dage. Anskuer man de 15 fortællinger som et samlet episk værk, hvor der bindes tråde og forbindelser mellem de enkelte historier, tåler Emil-sagaen sammenligning med klassikere i gavtyveromangenren, ”Don Quixote” for eksempel. Elegant, drilagtigt, vanvittigt morsomt og uendeligt livsklogt fører Astrid Lindgren pennen hen over 300 sider. Mister man en dag troen på sine medmennesker, kan der altid tankes op i en mesterlig historie fra Lønneberg og omegn.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

”Kongens fald” af Johannes V. Jensen og ”Kærlighed i koleraens tid” af Gabriel Garca Mrquez. Magisk realisme fra hver sin ende af verden - og hver sin ende af det 20. århundrede. To bøger, der udkonkurrerer filmmediet og får billederne til at myldre frem på læserens nethinde.

Hvad vi du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Ole Bornedals ”1864”. En fascinerende rodebutik af patos og klichéer, historiske usandsynligheder, dansk julekalender og afrikansk voodoo. Og så, som hvert afsnits store oplevelse, nogle af de smukkeste filmbilleder, man nogensinde har set i en dansk tv-serie. Men hvor skal man dog gennem meget hø og hakkelse for at kunne nyde fotografen Dan Laustens særlige kunst. Og Bornedals, trods alt.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

En varm grundlovsdag i 1985, da firserfodboldlandsholdet med Laudrup, Lerby, Elkjær, Olsen og Arnesen slog Sovjet i den gamle idrætspark. Tættere på kunst har en holdsport aldrig været i Danmark. De ækvilibristiske enkeltmandspræstationer i kombination med det sublime sammenspil og et hengivent, medlevende publikum lærte mig noget om, at en skønhed af en anden verden også kan løftes frem af et kollektiv. God gammel 1970'er-lærdom.

Hvem har du senest været til koncert med?

Av av. Kan dårligt huske, om det var Coldplay i Parken eller John Mayer i Forum.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Ja. Litteraturen i alle sine mange inspirerende, livsoplysende folder, der fortsat må undvære sit eget begavede, levende magasinprogram i dansk TV. Som sædvanlig er vi lysår bag kultiverede naboer som Sverige, Norge og Tyskland.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Jeg har mistet høresansen i forhold til mandlige standupkomikere af mærket ”Zulu”, der interviewer og griner dumt af hinanden på samtlige sendeflader fra morgen til midnat. Hvorfor har de al den magt i kulturlivet?