24syvs magasinprogram om kunst og kultur er en pinlig omgang

”Ringdal & Kristensen” på det nye 24syv tegnes af dækningsløs selvfedme og slem lokalradiostemning

"Det er som at lytte til det hedengangne magasinprogram AK24syv, blot med sløjere ideer og værter," skriver Jeppe Krogsgaard Christensen i sin anmeldelse af det nye kulturprogram på 24syv - det gamle Radio Loud.
"Det er som at lytte til det hedengangne magasinprogram AK24syv, blot med sløjere ideer og værter," skriver Jeppe Krogsgaard Christensen i sin anmeldelse af det nye kulturprogram på 24syv - det gamle Radio Loud. . Foto: 24syv.

Radio24syvs tilblivelse, afvikling og genkomst udgør et af de særeste forløb – og en af de største farcer – i dansk mediehistorie.

Men nu er radioen altså tilbage. På en måde. Radio24syv er nemlig blevet til 24syv, som er det nye navn på Radio Loud, der i flere undersøgelser blev målt til at have nul lyttere og i perioder ikke sendte andet end stilhed på den ellers så eftertragtede DAB-kanal.

Med et nyt men genkendeligt navn, og Berlingske Media i ryggen, skal lyttere lokkes til. Nu skal der skrues op for kvaliteten og relevansen, og som enhver kanal med respekt for sig selv har 24syv også et bredspektret kulturprogram, nemlig “Ringdal & Kristensen”.

Det er ifølge oversigten “til dig, som vil forstå verden på en anden måde, end den klassiske nyhedsformidling tilbyder.” Det løfte lever programmet op til. Der er sandt at sige ikke meget “Kulturen på P1” over udsendelserne, som bestyres af værterne Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen, som tydeligvis gerne vil føre den slentrende, ikke synderligt velforberedte stil fra Radio24syv videre.

I et af denne uges timelange programmer har de to “fundet en mand på gaden”, der viser sig at være telepsykiater, tøjdesigner, musiker og andet. Senere i samme program taler de med en kvinde, der skriver erotisk litteratur og i øvrigt også er socialrådgiver. Og så er der Ronni Pedersen, der har fundet kærligheden på TikTok.

Det er som at lytte til det hedengangne magasinprogram AK24syv, blot med sløjere ideer og værter, der måske spørger interesseret, men alligevel virker som om, det hele er lidt for sjov, er noget vi bare leger.

Det gælder også i udsendelsen, hvor de med egne ord “satser bittesmåt” og sludrer med en kvinde, der samler på marksten, de såkaldte “piksten”, høhø, og får en fyr på Lolland til at anmelde et nyåbnet pizzeria. Og siden taler de med en kvinde, som var ved at blive kørt ned ved Netto i Græsted.

Den slags blandes i “Ringdal & Kristensen” med interviews og “skæve” vinkler uden brug af traditionelle eksperter. Men hvem programmerne henvender sig til er svært at sige: De taler ikke ligefrem til unge, og der er forsvindende lidt at komme efter for lidt ældre kulturinteresserede i de minimalt researchede indslag.

Der satses i stedet på improvisation, hvor det “stikker af” – som en af værterne formulerer det med slet skjult stolthed – og på en pludseligt opstået magi, der desværre aldrig opstår.

At lytte til “Ringdal & Kristensen” er lidt som dengang, man i kedsomhed drejede på FM-radioens knap og pludselig kom forbi en lille lokalradio. Det kan jo være spændende nok. Det er det bare ikke her. Og hvis 24syv vil være “Danmarks modigste taleradio”, som sloganet lyder, og være et reelt alternativ til den kunst- og kulturformidling, der allerede findes, ja, så skal der meget mere til. Som det er nu, er der uendeligt langt igen, og den underspillede, dækningsløse selvfedme, som også martrede det gamle Radio24syv, gør kun det retningsløse mix af snakkeri, indfald og gimmicks værre.

Så før der kommer styr på form og indhold – eller kanalchef Simon Andersen erstatter “Ringdal & Kristensen” med et andet og stærkere kulturmagasin – er det svært at finde en grund til at lytte med. Med mindre man altså savner FM-båndets ufrivilligt komiske kanaler.