25 år med en kanal for de kloge: DR 2 var mobbeofferet, der fik succes i medielandskabet

DR 2 havde en svær begyndelse på grund af sit smalle fokus og få seere, men det lykkedes alligevel ”Kanal klog”, der på mandag fylder 25 år, at forme et succesfuldt mediebrand. DR 2 har med sin vilje til at eksperimentere ageret rugekasse for talentmassen og udfordret, hvordan man kan lave tv. Men kanalen har med årene fået en mindre tydelig profil, mener iagttagere

I den første tid havde DR 2 så få seere, at det ikke kunne registreres i seerundersøgelser. Det gav kanalen det lidet flatterende tilnavn ”Den hemmelige kanal”. Her ses studievært Eva Jørgensen på den travle og kaotiske premiereaften for 25 år
I den første tid havde DR 2 så få seere, at det ikke kunne registreres i seerundersøgelser. Det gav kanalen det lidet flatterende tilnavn ”Den hemmelige kanal”. Her ses studievært Eva Jørgensen på den travle og kaotiske premiereaften for 25 år. Foto: Sine Fiig/Ritzau Scanpix.

I 1996 faldt den 30. august på en fredag. Et passende valg af ugedag for den fest, der få minutter i klokken otte allerede summede i Søborg. Med en mikrofon i hånden bød en 25 år yngre Adrian Hughes velkommen til kameraet med ordene:

”Vi er forsamlet cirka 2000 mennesker herude i TV-Byen. Danmarks Radios medarbejdere fra hele landet er taget til TV-Byen. Ikke for at skalte og valte med jeres licenspenge, men for at fejre, at vi søsætter en helt ny kanal. Og det gør man jo trods alt ikke hver dag.”

Den eneste anden gang, det var sket i Danmarks Radios historie, havde været med kanalen, der nu kom til at hedde DR 1. Fordoblingen af kanalpakken skulle styrke DR i den relativt nye oplevelse af konkurrence, fortæller Julie Münter Lassen, der er postdoc på Aarhus Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om public service-mediernes udvikling.

”DR oplevede, nærmest lige fra lanceringen af TV 2, en meget stor konkurrence herfra. Så formålet var at give forbrugeren flere muligheder inden for DR’s univers.”

Og så kunne man begynde at målrette sit indhold til mere specifikke kanalprofiler, hvor man indtil da med blot én kanal skulle forsøge at ramme alle. Det behøvede den nye kanal ikke. Julie Münter Lassen fortæller, at man fra sit forbillede, engelske BBC, hentede idéen om en fælleskanal, der var for alle, og mindre, nicheprægede kanaler for de færre. Eller som DR selv beskrev det: DR 1 skal være vores kanal, mens DR 2 med den smalle profil skal være min kanal.

DR 2 kom sløvt fra start med overhovedet at være nogens kanal. I den første tid havde man så få seere, at det ikke kunne registreres i seerundersøgelser. Det gav kanalen det lidet flatterende tilnavn ”Den hemmelige kanal”. Ifølge Julie Münter Lassen var en væsentlig del af forklaringen, at langtfra alle danskere havde adgang til kanalen, hvilket man i de følgende år langsomt fik udbedret.

En anden forklaring var de naturlige udfordringer ved at være smal og eksperimenterende. Den del gav kanalen sit andet tilnavn ”Kanal klog”.

Ifølge Kurt Strand, journalist og mediekommentator i Kristeligt Dagblad, der fra 2004 til 2010 selv var vært på DR 2-programmet ”Deadline”, fandt DR 2 langsomt sine ben som den bærende kanal for kultur, debat og samfundsspørgsmål. Måden, kanalen formidlede sine kerneområder på, udfyldte en mangel i datidens medielandskab og viste samtidig vejen for nye aktører.

”Programmer med fordybelse fandtes også før DR 2, men var blevet rykket til senere og senere tidspunkter. Selvom det ikke var med målet om gode seertal, beviste DR 2, at man sagtens kan lave bæredygtige formater ud af noget, der tager sig tid. En kanal som TV 2 News, hvis populære magasiner bygger på at gå i dybden med specifikke emner, har utvivlsomt skelet til DR 2,” fortæller han.

Kurt Strand mener, at det har været positivt for medielandskabet med en kanal, der har haft frihed og økonomisk sikkerhed til ikke at tage de store hensyn til seertal. Herfra er kommet værter, der har fået succes på større kanaler, og programmer, der stik mod alle odds viste sig at have appel.

”Jeg tror, vi var mange, der tænkte, ’kan man virkelig lave sådan et program?’, om eksempelvis ’Bonderøven’, der blev en gedigen seersucces og flyttede over på DR 1. Det er bare ét eksempel på et program, man turde sætte i luften på grund af sin risikovillighed. Det samme med satireformater som ’Casper & Mandrilaftalen’, som ingen kommercielle aktører ville have lagt kanal til,” lyder det.

Hanne Bruun, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Dansk tv-satire – underholdning med kant”, mener også, at DR 2 er vigtig i fortællingen om dansk tv-satire. Kanalen vurderede, at man med alvorligt stof, kultur og god smag også skulle have noget, der var lidt sjovt. Man tyede til, som Hanne Bruun udtrykker det, mange veluddannedes yndlingsunderholdning; satiren. Drivkraften bag det nyskabende kom af, at kanalen ingen penge havde. Man havde ikke råd til tidens politiske satire, der benyttede sig af professionelle skribenter og skuespillere.

”Man vendte blikket mod den gryende standup-scene, der voksede frem i slutningen af 1990’erne, og mod dem, der lavede børneradio. Man henvendte sig til folk, man havde hørt, var sjove, og gav dem muligheden,” fortæller hun.

Stille og roligt begyndte satireprogrammerne at få et publikum. Selvom programmer som ”Casper & Mandrilaftalen” og ”Banjos Likørstue” er højt agtede, betegner Hanne Bruun ”Drengene fra Angora” fra 2004 som DR 2’s første satire-seersucces. Hun tilskriver det en blanding af kanalens generelle fremgang, Simon Kvamms succes i Nephew og et program med ”geniale karakterer og stor musikalitet”. Der findes mange glemte satire-vildskud, understreger hun, men de nævnte eksempler er blandt succeshistorierne fra en kanal, der særligt i sine første 10 år var bannerførende. Det er man langtfra længere, mener hun.

”Kanalen har ikke den position, den havde i begyndelsen af 2000’erne. DR 3 har overtaget eksperimenterne med formerne, mens DR 2 er blevet en langt mere traditionel spiller.”

Heller ikke Kurt Strand mener, at DR 2 står så stærkt, som den gjorde engang. Med sine 65 år og interesse i kultur og samfundsforhold betragter han sig som lige i kanalens målgruppe. Alligevel ser han sjældnere programmerne på kanalen.

”Jeg har fået lidt svært ved at se, hvilken kanal DR 2 er. Ofte støder jeg på programmer af livsstilsgenren, hvor jeg tænker: Hvorfor bliver det ikke sendt på DR 1? Man har mistet sin klare profil som et tydeligt alternativ til DR 1.”