Frem til den 10. maj kan man på en mindre særudstilling på Christian IV's lystslot Rosenborg opleve to unikke møbler stillet til skue ved siden af hinanden.
Størst interesse vækker en mere end 250 år gammel ”jukeboks” - en spøgefuld betegnelse for et fire meter højt musikskab, udført i midten af 1700-tallet af den kongelige møbelsnedker Christian Friedrich Lehmann.
På Danmarks trone sad dengang den oldenborgske slægt, og kongerne var som bekendt enevældige. I 1746 var den fromme, pietistiske Christian VI, der havde lukket for Københavns teaterliv og andre forlystelser, afgået ved døden. Han blev efterfulgt af sin søn, den anderledes sprælske Frederik V. Hans ødselhed fremgår af, at udgifterne til det trods sin størrelse elegante møbel løb op i 6560 rigsdaler, svarende til hvad et mindre slot dengang stod i.
Kong Frederik gik ikke af vejen for en god - eller for den sags skyld dårlig - spøg, og det har givetvis fornøjet ham gevaldigt, når det imponerende møbel pludselig overraskede hans gæster ved at give sig til at spille musikstykker.
For spille kunne - og kan - det. Bag den flotte facade er der indbygget en hel ”musikmaskine” med et miniorkester, bestående af et automatisk trompet-, fløjte- og cembaloværk.
Der kunne vælges mellem 14 forskellige fløjtenumre og syv trompetstykker. Gennem næsten 10 år har to konservatorer fra Kongernes Samling arbejdet på at bringe skabet tilbage til fordums glans. Samtidig har de sammen med musikhistorikeren Ture Bergstrøm genskabt den musik, skabet spillede, og det er sket både ved hjælp af de originale valser og nutidige digitale hjælpemidler. Hver halve og hele time kan publikum i dag derfor opleve, hvad Frederik V's gæster blev udsat for.
Man ved ikke med sikkerhed, hvem der står bag de toner, der trænger ud i Rosensalen på første etage af det gamle slot. Et par årstal kan give et billede af tiden og den større sammenhæng. Det mindre møbel, der står over for ”jukeboksen”, kaldes mellem fagfolk ”Lille Lehmann” og stammer fra 1755.
Det hørte oprindeligt hjemme på Fredensborg, mens hovedattraktionen, ”Store Lehmann”, daterer sig til 1757 og havde førhen sin plads på Christiansborg.
Mozart blev født i 1756, Bach døde i 1750, så stilmæssigt befinder vi os i musikkens brydningstid mellem barok og rokoko. Et ganske sandsynligt bud på komponisten kunne derfor være italieneren Giuseppe Sarti, der fra 1753 virkede som kapelmester ved Det Kongelige Teater og var leder af den italienske opera i København.
Han var i kridthuset hos den kongelige familie, indtil han i 1784 rykkede teltpælene op for at drage til Sankt Petersborg. Ture Bergstrøm peger dog på, at den danske komponist og organist Johan Foltmar (1714-1794) også kunne være en mulighed.
Hvorom alt er, lønner det sig at aflægge Rosenborg et besøg for at opleve de to Lehmann-møbler - som man for øvrigt kan læse mere om i en bogudgivelse, der er på trapperne.
Peter Kristiansen har redigeret en samling artikler om skabets historie og opbygning, skrevet af Bodil Stauning, Tom Feilberg, Jørgen Hein og Ture Bergstrøm. Man kan også vælge at besøge slottets hjemmeside, hvor man kan klikke sig frem til talrige billeder og informationer - også om andre aspekter af slottets fascinerende historie.