Bagerst i en herregårdshave på Vestsjælland står et gammelt, rundt stenbord. Det er ikke hvem som helst, det har tilhørt. For manden, der fik bordet her til Tersløsegaard nær Dianalund, var Ludvig Holberg.
"Her har han siddet og skuet ud over markerne, hvor bønderne arbejdede. Deres arbejde værdsatte han meget højt," siger Jeanette Rask Bertelsen.
Hun er museuminspektør på Tersløsegaard, som Ludvig Holberg ejede i de sidste ni år af sit liv indtil sin død i 1754. I anledning af, at det i år er 300 år siden opførelsen af Ludvig Holbergs "Den Politiske Kandestøber", der var det allerførste dansksprogede teaterstykke fremført på en offentlig scene, og derfor betragtes som dansk teaters fødsel, har man her på Tersløsegaard lavet en særudstilling om Holberg. Den kan opleves i herregårdens lokaler, der i dag er blevet til museum.
Det er netop transformationen fra herregård til museum, som Jeanette Rask Bertelsen fortæller om, mens hun går rundt langs gårdens hvidkalkede mure.
"Ad to omgange er gården opkøbt og reddet af tidligere elever fra Sorø Akademi. De besluttede sig for at indsamle midler til istandsættelse af gården som mindesmærke for Ludvig Holberg, der med sin formue var med til at sikre akademiets overlevelse som uddannelsesinstitution i sin tid," fortæller hun.
"Museet i sin nuværende form stod færdigt i 1916. Alt skulle nærmest restaureres på grund af gårdens ringe stand. Dørgreb, dekorationer, døre, gulve og interiør er udført, som det kunne have set ud på Holbergs tid. Det vil sige, at ikke alle møbler er de autentiske, fra da Holberg boede her, men nogle lignende. Dog er vi i besiddelse af en særdeles vigtig genstand, Holbergs kaffekop. Den, ved vi med sikkerhed, er købt ved en auktion over Holbergs indbo. Tersløsegaard er den eneste af Ludvig Holbergs boliger, som er bevaret i dag.”
Teater til den almindelige borger
I haven er der opført en sceneplads med et lysebrunt stofsejl henover, og foran scenen står blå plastikstole opstillet på rækker. På dem har publikum i sommerens løb kunne sætte sig til rette og opleve nogle af Ludvig Holbergs komedier, oplæsninger og foredrag om litteraten og dramatikeren.
Går man indenfor i den ene af herregårdens tre længer finder man den faste udstilling, der udgør rekonstruktionen af, hvordan der kunne have set ud på herregården i den tid, den tilhørte Ludvig Holberg. Her er indrettet med gamle møbler, hvoraf nogle få menes at have tilhørt Ludvig Holberg. I samme længe finder man også tre øvrige rum. De udgør den nye del af museet, som er indviet i år for at markere 300-året for dansk teater. Udstillingen, der hedder "Holbergs Masker" er bygget op omkring bogen "Holbergs Masker. Komik og satire i 300 år", der blev udgivet i december.
Bag både udstillingen og bogen står den danske teaterhistoriker og dr. phil. Bent Holm. Han oplever opførelsen af Ludvig Holbergs første komedie for 300 år siden som et helt afgørende øjeblik for dansk scenekunst og for det danske samfund generelt. Det var nemlig sammen med den første dansksprogede teaterforestilling nogensinde, at teateret blev tilgængeligt for den almindelige dansker.
"Det er jo et oplysningsprojekt. Med Ludvig Holbergs egne ord ville han ‘omstøbe disse rigers almue for at gøre dem til borgere’. Det handler om at bibringe folk en kritisk og rationel bevidsthed. Han var i den forstand modernist og ville dirigere befolkningens fokus over på egen samtid med et kritisk blik, fremfor at skildre guder, helte og mytologiske figurer, som det ellers var normen på det tidspunkt. Det gjorde han med et realitisk og kritisk, men samtidig grotesk blik. Og der var han helt unik for sin tid," siger han.
Det danske sprogs foregangsmand
Ludvig Holberg var ikke blot afgørende for udbredelsen af teater til folket. Han var det også for dansk litteratur, fortæller Peter Zeeberg, ledende redaktør ved det dansk-norske samarbejdsprojekt, Ludvig Holbergs Skrifter, der arbejder med at samle og udgive tekster af den dansk-norske forfatter og dramatiker.
"Nok er det teater, vi alle sammen tænker på, når det handler om Ludvig Holberg, men hans forfatterskab før teater er ganske stort. Og det helt centrale er, at det var på dansk. Med Ludvig Holberg bryder litteratur på dansk for alvor igennem," fortæller han.
"Hans debutværk er en europahistorie på dansk. Sådan et værk ville man på det tidspunkt normalt ikke have skrevet på dansk. Det havde været på latin, tysk eller fransk. Han skriver i oplysningstiden, hvor sund fornuft og nytte, af det man laver, er det centrale. Litteratur og forskning skal udbredes til et bredt publikum og ikke længere være for en snæver akademisk kreds. Han var simpelthen forgangsmanden i gennembruddet for litteratur på dansk. Da han begynder, bliver der stort set ikke skrevet på dansk. Da han dør, er alt på dansk."
Kombinationen af det satiriske og realistiske
Betydningen af Ludvig Holbergs indførelse af det danske sprog og oplysningstanken på teaterscenen nøjedes ikke med at være afgørende i begyndelsen af 1700-tallet.
"Komedierne fortsatte med at være det faste repertoire på de danske teatre i 200 år efter. Hvis man i 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet gik på Det Kongelige Teater, så ville man kunne være sikker på, at der i løbet af et par dage ville komme noget Holberg. Det var kernen. Han har kæmpe stor betydning. Hans værker er noget af det, der har ramt flest mennesker gennem flere hundrede år. Og de gør det stadig i dag," siger Peter Zeeberg.
Og spørger man Bent Holm, er det ikke kun i Ludvig Holbergs egne værker og teaterstykker, man ser en afsmitning i nutiden.
"Vi besidder i Danmark en unik arv indenfor dramatik og skuespilkunst. Den kombinerer det satiriske og ironiske med det realistiske. Indenfor dramatikken kan man følge den tråd helt fra Ludvig Holberg til nutiden," siger han.
"Men det ses også i film. Her tænker jeg for eksempel på Lars von Trier, der også kombinerer det satiriske og absurde med den realistiske samtidsskildring. Og det er netop det miks, som bliver grundlagt i den oprindelige Ludvig Holberg-sammenhæng. Det gør os helt unikke internationalt, og det er det, den store verden bemærker os for. Vi skal rette ryggen og være stolte af den arv,” siger han.