5 stjerner til geniernes sidste strygekvartet

Beethoven og Schubert supplerede hinanden fortræffeligt i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek

5 stjerner til geniernes sidste strygekvartet
Foto: Kgl Bibliotek.

Et af musikhistoriens mest tankevækkende sammentræf må være, at Beethoven og Schubert komponerede deres sidste strygekvartet samme år, i sidste halvdel af 1826. Beethoven var i sin livsaften, hans strygekvartet i F-dur, opus 135, er hans sidste værk overhovedet og en usædvanlig smuk svanesang. Det er en kendt sag, at Schubert var en stor beundrer af den 27 år ældre Beethoven, ja, ved dennes begravelse i 1827 var han en af de seks ligbærere. Tragisk nok døde han selv året efter.

Det var således et bevidst kronologisk valg, at Poseidonkvartetten havde programsat netop disse to værker ved en koncert i Dronningesalen i Diamanten, Det Kongelige Biblioteks smukke bygning ved hovedstadens havn. Kunstnerisk kom Beethoven og Schubert til at belyse hinanden i så høj grad, at de gængse klicheer om dem blev udfordret, og det er ofte en sund proces. Beethoven er ikke bare den bombastiske og bryske komponist, Schubert ikke blot den melodiske mester med de mange sangbare temaer – kort sagt supplerede de hinanden i så høj grad, at deres slægtskab forekom umiskendeligt. Beethoven kunne i flere passager lyde som Schubert og omvendt.