En af USA's fornemste litterære priser, Pulitzerprisen, blev tirsdag tildelt forfatteren Joshua Cohen for romanen "The Netanyahus". Komitéen har valgt helt rigtigt: Romanen er fantastisk morsom og ambitiøs og på samme tid vildt nørdet og bred i sit sigte. Den bør oversættes til dansk og blive den 41-årige Cohens gennembrud herhjemme.
Hvis avisens læsere nu tænker, at både romanens titel og forfatteren lyder bekendt, er det helt korrekt. "The Netanyahus" handler om dén Netanyahu, altså den tidligere israelske premierminister Benjamin, der i romanen er en lille dreng, som i begyndelsen af 1960'erne ankommer med sin familie til et mindre universitet i New England, hvor hans berømte far skal undervise i jødedommens historie. Faderens selvfølelse fejler absolut intet, og scenen er hurtigt sat for en en række absurde sammenstød mellem mellemøstligt temperament og "New Englandsk" kølighed, og mellem jødisk og kristen identitet.
Cohen selv blev introduceret tidligere her i avisen i en serie om de største essayister i USA lige nu, og hans forrige bog med artikler, "Attention: Dispatches from a Land of Distraction", er virkelig værd at læse. Cohen er en romanforfatter, der tænker logisk og konsekvent, en i sandhed uafhængig original, der ikke rigtig ligner andre. Hans roman om det amerikanske boligmarked, "Moving Kings", skal i samme åndedrag også fremhæves.
I den nye og altså netop prisbelønnede roman står han i dyb gæld til jødiske forfattere som Harold Bloom og Philip Roth. Sidstnævntes geniale roman "Modliv" må være en inspiration for Cohen, begge bøger er i hvert fald intenst optaget af de mange former, som jødisk identitet kan antage.
"The Netanyahus" har den opfindsomme og lange undertitel "An account of a minor and ultimately even negligible episode in the history of a very famous family", altså en beretning på kanten af de ubetydelige om en berømt familie, og dermed også sagt, at bogen overhovedet ikke er en biografi, men blot tager sit udgangspunkt i professor Benzion Netanyahus ophold på Cornell University. Hans højreorienterede blik på Israels historie spiller ikke helt med det noget mere venstreorienterede universitet, og romanens hovedperson, Ruben Blum, der er ansat på universitetet og sat til at byde Benzion og familien velkommen, finder hurtigt sig selv i en lang række kattepiner.
Ruben er selv jøde, men gør alt for at assimilere sin familie (kone og datter) i det kristne amerikanske samfund, så mødet med de iltre israelere, der bærer deres politisk definerede zionisme på overfrakken, sætter den let vægelsindede historiker i en række identitetspolitiske dilemmaer, hvor hans had-kærlighedsforhold til svigerfamilien også spiller en munter rolle.
"The Netanyahus" er både lærd og falden-på-halen-humoristisk, både alvorlig og sprogligt legende, både en campus-roman og en forelæsning, både fakta og fiktion. Den fornyer den jødisk-amerikanske litteraturtradition, og er fuldt på højde med de gamle mestre Saul Bellow og Philip Roth, og viser samtidig, at den stamme- og identitetstænkning, der er så vigtig for Benjamin Netanyahus far og senere også for sønnen, der blev en af de mest indflydelsesrige politikere i Israel nogensinde, stadig er aktuel på både godt og ondt.
Hvordan kan man være både tro mod sit nye land og bevare sin oprindelige kultur? Er man stadig jøde, hvis samtlige ydre kendetegn er kastet bort? Hvad er vigtigst: religion eller politik? Det er spørgsmål som disse om individ og kultur - evige spørgsmål som alle immigranter og de fleste andre lever med - som Cohens fænomenale roman sætter i spil.
Det er fuldt fortjent, at "The Netanyahus" nu er belønnet med den fornemme pris, og det er udtryk for USA's fortsat sprudlende litterære tradition, at en så ambitiøs og sprogligt selvsikker roman får den store Pulitzerpris i år.
Joshua Cohen: The Netanyahus. 244 sider. Fitzcarraldo Editions.