I Ib Michael-roman lurer skyggen som fundamentalisme og fordrejning af drømme og gode viljer

Ib Michael fejrer sit eget forfatterskabs 50-årsjubilæum med en roman, der er skrevet helt i hans ånd. Den byder på bevidsthedsudvidende rejser, ægte kærlighed og en hel del genbrug

I Ib Michael-roman lurer skyggen som fundamentalisme og fordrejning af drømme og gode viljer

For 50 år siden debuterede Ib Michael med den syrede tekstsamling ”En hidtil uset drøm om skibe” (1970). Derfra er der kommet en jævn strøm af bøger fra hans hånd. Størst succes har han opnået med den magiske erindringsroman ”Vanillepigen” (1991). En fællesnævner for hans værker er en søgen efter de hvide pletter – ikke på landkortet, men i bevidstheden.

At bevæge sig ind i det ukendte land har været en stadig spore for Michael, og det har aftegnet sig i hans forfatterskab. Man kommer vidt omkring i tid og rum, når man bevæger sig ind i hans romaner og rejseskildringer.

Det gør man også i hans nyeste roman ”Sandheden om Lucy”, der hele vejen igennem bærer Michaels særlige signatur.

Den kunne også have heddet ”Rejsen tilbage” ligesom hans rejseroman fra 1977. For også i den aktuelle roman drejer det sig om en rejse tilbage til det Latinamerika, som Michael kender så godt, og som kendere af hans forfatterskab vil nikke genkendende til. ”Sandheden om Lucy” er således også en slags rejse tilbage i Michaels eget forfatterskab og bagkatalog af motiver og idéer.

Det magiske og eventyrlige har Michael alle dage sat imod en endimensional virkelighedsopfattelse. Med fornuft og rationel tænkning kan man nå et stykke, hvis man vil fatte sig selv og verden, men der må mere til, hvis man vil begribe, hvad mennesket og ”virkeligheden” rummer. Niels Bohrs komplementaritetsprincip er en grundsten i Michaels filosofi. Det, at det samme fænomen kan beskrives på flere måder, der synes at modsige og umuliggøre hinanden, er det Michael magtpåliggende at pointere igen og igen. Man må have et dobbeltblik for at fatte noget som helst. Men når det gælder forklaring og mysterier, så er det mystiske for så vidt slet ikke så mystisk hos Michael. For ”mirakler er fragmenter af virkelighed, som endnu ikke er blevet indhentet af en videnskabelig forklaring”, og det uforklarlige er ifølge romanens hovedperson blot ”døren ind til et rum, han endnu ikke har fået lukket op”.

Begivenhederne i ”Sandheden om Lucy” følger i nogen grad drømmens logik, og genremæssigt er romanen en hybrid af realisme og fantasy. Ligesom drømme både kan være vidunderlige ønskedrømme og forfærdelige mareridt, således skifter romanen mellem billeder af idel lykke og grufulde hændelser. Det ene øjeblik befinder romanens to unge elskende sig i en romantisk situation i den bedste af alle verdener. Det næste øjeblik bliver hun bortført og voldtaget af hensynsløse terrorister.

”Sandheden om Lucy” er en roman, der trækker på aktuelt konfliktstof med fanatiske og destruktive islamister i Islamisk Stat, som har deres paralleller i Che Guevara og den hensynsløse og afsporede revolutionsbevægelse FARC. Overalt lurer skyggen i form af fundamentalisme og den groteske fordrejning af den ideelle drøm og gode viljer.

Det er denne verden, de to unge, Igor og Lucy, er født ind i, og som de skal finde ud af at navigere i. Han er en gammelklog, forældreløs seer og graffiti-maler på bare 19 år, og hun er opvokset som hittebarn hos en mullah-familie med ekstremistiske holdninger. Hun bryder med sin familie, men det sker ikke ustraffet. Igor finder hende maltrakteret til døde i en togvogn, men får hende bragt til live med kærlig omsorg. En lykkelig tid er de som søskende og endelig også elskende, indtil fortiden indhenter Lucy, og hun må flygte over hals og hoved. Det eneste, hun efterlader, er et tegn på, hvor han kan finde hende, nemlig i City of Z.

City of Z var den britiske eventyrer oberst Fawcetts dæknavn for Eldorado, som han søgte i 1925. Han forsvandt sporløst i den brasilianske jungle. Da Igor sætter efter Lucy for at finde hende, bliver det også til en ekspedition i fodsporene af Fawcett. Michael blander således virkelighed og fantasi, historie og myte – præcis sådan som man kender det fra hans tidligere forfatterskab. Vil Igor og hans ven, den tidligere soldat (en arketype i Michaels forfatterskab) finde, hvad de søger? Er Eldorado og kærligheden blot et blændværk, eller kan de rette mennesker på det rette sted og tidspunkt finde det forjættede land og den store kærlighed?

Igor søger sandheden og er først i lære hos den vise, danske salmedigter og senere hos en farlig latinamerikansk shaman, der giver ham et bevidsthedsudvidende trip på ayawasca. I sin rus ser han en anden verden, som han også forsøger at komme ind i ”i virkeligheden”. Men kan man tåle at komme ind i elverfolkets verden? Dør man, eller kommer man forvandlet tilbage? Alt det skal selvfølgelig ikke afsløres her, for det er den i bedste forstand kulørte romans simple driver: Man må se, hvad der sker i dette univers, hvor alt i princippet kan ske.

Men Michaels fantastiske univers løber også på grund i populærkulturens og forfatterskabets egne klichéer om de gode og de onde, om fantomgrotter og det forførende ”kvindelige urvæsen”. Den undgår ikke det stereotype, så alt alligevel ikke sker. I hvert fald ikke for den, der før har været på tur i Michaels forunderlige verden.

Den smukkeste vision i Michaels roman er forestillingen om, at den unge Igor uden større konflikter kan lære af den ældre generation. Modsat Lucy, der må gøre op med den. Igor ender selvfølgelig også med at gå sin egen vej, men hele hans ballast er skabt af de gamle digtere og visionære. Måske kan Michaels egne visioner gå igen hos yngre generationer som ånden, der vandrer. Måske vil de tage den gamle syreflipper og eventyrer på ordet og følge efter ham. I hvert fald kan hans forfatterskab være en inciterende hvid plet for yngre generationer af læsere, der er mere velbevandret i autofiktionernes snærende virkelighed end i drømmenes bevidsthedsudvidende univers.