Prøv avisen
Bogen i tiden

Årets første litteraturpriser er uddelt - men hvordan tog anmelderne imod bøgerne, da de udkom?

Meningerne var delte om Leonora Christina Skovs roman ”Den, der lever stille”, der forleden modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær. Morgenavisen Jyllands-Posten gav fem stjerner ud af seks mulige, i såvel Politiken som i Kristeligt Dagblad var der fire ud af seks stjerner, mens Berlingske kun gav tre stjerner. – Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De seneste uger er der blevet uddelt en lille håndfuld priser til danske forfattere, og de prisbelønnede værker tæller emner så forskellige som dysfunktionelle familier, sydhavsøerne, samfundskritisk science fiction og Shakespeare

De Gyldne Laurbær, som er boghandlernes traditionsrige pris, gik i år til Leonora Christina Skov for romanen ”Den, der lever stille” (Politikens Forlag). Den fik mere end 60 procent af samtlige stemmer fra de danske boghandlere – og det var ikke kun dem, der var glade for hendes autofiktive roman om en dysfunktionel familie og et problematisk mor-datter-forhold.

I Morgenavisen Jyllands-Posten var der således fem stjerner fra Katrine Sommer Boysen, der fandt, at det var en af de bedste danske romaner de senere år – en regulær page-turner, der blæste sin læser omkuld. Også i Weekendavisen, hvor forfatteren selv anmelder, var gæste- anmelder Peter Nielsen fra Information positivt stemt. Han kaldte romanen for en gribende fortælling og roste Leonora Christina Skov for på overbevisende måde at have fundet hjem til sit stof og gjort det til en alment vedkommende historie. I Information var anmeldelsen ved Marie Louise Kjølbye også glimrende. Hun mente, at det var en bog, man blev klogere af – samt at det var interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn.

I Politiken såvel som i Kristeligt Dagblad faldt der fire ud af seks fra henholdsvis Lilian Munk Rösing, der konkluderede, at det var en stærk og medrivende bog om en datters svære frigørelse fra sine fordømmende forældre, og Lars Handesten, der fandt, at det var en roman, der var godt fortalt og mærket af en afgørende og gribende nødvendighed. Men i Berlingske var Mette Leonard Høeg knap så positiv og gav tre stjerner til en ifølge hende umådeligt intens, men i litterær sammenhæng ret uinteressant roman, der gradvist udviklede sig i retning af klichéfyldt, damebladsordinær feelgood-fortælling.

Årets Georg Brandes-pris, der uddeles af Litteraturkritikernes Lav til fremhævelse af et værk inden for dansk litteraturkritik og -forskning, tilfaldt i år Frits Andersen og hans bog ”Sydhavsøen. Nydelsens geografi” (Aarhus Universitetsforlag). I begrundelsen hed det blandt andet, at prisen gik til ”et inciterende lærd, og her må man gerne skrive lækkert, illustreret værk om Stillehavets ukendte øer”, og endvidere: ”Andersen tager os på en tur ud til store forfattere, globetrottere, filosoffer og kunstneres eksotisk mytiske og romantisk forelskede opfattelser af disse øer med evigt solskin både i sorgløse sind og over smuk natur.”

Men om Carsten Bach-Nielsen også ville have givet prisen til Frits Andersen, er ikke sikkert, for i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad gav han beskedne tre stjerner ud af seks til det, der ifølge ham var en springende og uklar udgivelse, som manglede struktur og var præget af en politisk dagsorden. Til gengæld var der seks hjerter i Politiken hos en begejstret Jes Stein Pedersen, der mente, at Frits Andersens fremragende, vidende, engagerede og personlige bog var epokegørende litteraturhistorie. Også Georg Metz i Information havde superlativerne fremme i sin anmeldelse af en bog, der efter hans mening gav en imponerende rundtur i stillehavsøernes virkelige og litterære topografi, og som han fandt rig, original og inspirerende – en opfattelse, der også blev delt af Klaus Wivel i Weekendavisen, der i sin anmeldelse konkluderede, at Frits Andersen havde skrevet et pragtværk om sydhavs-øernes uskyldsrene og bloddryppende aftryk på den vestlige mentalitet.

Wivels egen avis har også netop uddelt sin pris, nemlig Weekendavisens Litteraturpris, der i år for første gang gik til en oversætter, nemlig til Niels Brunse for hans gendigtning af samtlige Shakespeares 37 skuespil. Det er avisens kritikere, der nominerer til prisen, og læserne, der stemmer, og i talen til pristageren sagde Mikkel Bruun Zangenberg blandt andet: ”Ikke alene er det helt enestående, at en oversætter får denne slags litteraturpris, det rejser også spørgsmålet om forholdet mellem forfatternavnet og oversætternavnet, og hvem er biperson, hvem er skaber, og hvem er blot genskaber?”.

Og hvis man kigger på anmeldelserne af de sidste to bind af Shakespeares skuespil, der alle er udkommet på Gyldendal, er Niels Brunse ikke til at komme uden om. Således hed det blandt andet i anmeldelserne af den danske udgave af skuespillene ”Lige for lige”, ”Othello”, ”Når enden er god, er alting godt”, ”Timon fra Athen”, ”Kong Lear” og ”Macbeth”, der udkom i 2017, at fordanskningen var ustyrlig god, og at Niels Brunses Shakespeare-satsning lyste og glimtede (Mikkel Bruun Zangenberg i Weekendavisen), mens der var seks stjerner i Kristeligt Dagblad fra Kristian Østergaard, der mente, at Niels Brunse med det næstsidste bind af skuespillene fortsatte sin formidable oversættelse af Shakespeares skuespil. Og da sidste bind, som indeholder ”Antonius og Cleopatra”, ”Pericles”, ”Coriolanus”, ”Vintereventyret”, ”Cymbeline”, ”Stormen” og ”Henry VIII”, udkom i 2018, var der fuldt hus med henholdsvis seks hjerter og stjerner fra Per Theil i Politiken og Kristian Østergaard i Kristeligt Dagblad, mens Erik Skyum-Nielsen i Information fandt, at Niels Brunses oversættelser udmærkede sig ved deres uanstrengte spillelighed og derfor kan holde dette århundrede ud, mens Mikkel Zangenberg i Weekendavisen konstaterede, at oversættelserne var en brillant gave til os og til det danske sprog.

Også Information har netop uddelt sin pris, Montanas Litteraturpris, der gik til Jonas Eika for den samfundskritiske science fiction-novellesamling ”Efter solen” (Basilisk). Og det er ikke den første pris, som hans blot anden bog modtager. Sidste år blev han nemlig tildelt såvel Michael Strunge-prisen som prisen Den svære to’er for sin bog.

Montanas Litteraturpris gives hvert år til en dansk forfatter af aktuel litteratur, som inden for sin genre er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Den er indstiftet af Dagbladet Information og Testrup Højskole, og juryen, der hovedsagelig består af kritikere fra Information, gav Jonas Eika prisen for ”den helstøbte og sprogligt svimlende novellesamling, der på suveræn vis fornyer den lange fortælling på dansk”. Også anmelderne var overvejende begejstrede, ikke mindst i Weekendavisen, hvor Linea Maja Ernst efter eget udsagn blev fuldstændig henført og opfordrede alle til at læse Jonas Eika, mens Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i Information fandt, at det var det skarpeste, hun længe havde læst. Også i Morgenavisen Jyllands-Posten var Nicklas Freisleben Lund glad, uddelte fem stjerner og konkluderede, at det var et af de seneste års bedste bud på en revitalisering af novellegenren, mens der fra Lilian Munk Rösing var fire hjerter i Politiken, og Kristeligt Dagblads Rasmus Vangshardt nøjedes med tre stjerner, blandt andet fordi han fandt, at forfatteren nærmede sig et fattigt syn på mennesket og verden, omend en ubestrideligt veludført udgave af armoden.

I ”bogen i tiden” skriver vi hver fredag om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst.