Årets første torsdagskoncert kom med historisk vingefang

Spraglet Stravinskij og pompøs Prokofjev gav radiosymfoniorkestret lejlighed til at folde sig ud i al sin pragt

Arkivfoto af DR Symfoniorkestret i DR Koncertsalen.
Arkivfoto af DR Symfoniorkestret i DR Koncertsalen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix.

Når en koncert har en tidsmæssig spændvidde på et par århundreder, forstår man endnu en gang, hvordan den klassiske musik er i stand til at give lytterne en særlig historisk dimension. Den uhyre produktive Joseph Haydn (1732-1809) komponerede sin symfoni nr. 22 (af mere end 100 i genren!) i 1764 og fandt ikke selv på dens tilnavn ”Filosoffen” – det dukkede først op i Italien et kvart århundrede senere. Og hvorfor fandt man så på det? Måske fordi det er så lærd en musik, mesterligt skruet sammen, men ikke ligefrem kendetegnet af et gnistrende temperament.

Med Stravinskijs violinkoncert bevægede vi os frem til 1931 og i en ganske anden musikalsk sfære. Den verdensberømte tyske violinist Frank Peter Zimmermann mestrede at få alle facetter frem i det spraglede værk, og man kunne sagtens nikke bifaldende til programtekstens ordlyd om, at denne violinkoncert er ”skarp som et designermøbel, gakket som et cabaretnummer og lærd som en doktorafhandling”. Zimmermanns præstation blev belønnet med et betragteligt bifald, som han kvitterede for med et ekstranummer i form af Johann Sebastian Bachs elskede "Sarabande", mange violinisters foretrukne "encore".