Årets Nobelprismodtager skriver om det menneskeligt ubærlige

Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksjevitj skriver dokumentarisk litteratur, der er baseret på interview. Hendes første bog udkommer på dansk om tre uger

”Hendes bøger er interessante både for deres stil og indhold. Indholdet er vidnesbyrd over nogle perioder og voldsomme begivenheder i Sovjetunionen, og hendes stil er en slags kondenseret sprog, bygget over flere års interview. Hun forstår at løfte de enkeltes beretninger til noget alment eksistentielt,” siger Marie Andersen, der er indehaver af Palomar
”Hendes bøger er interessante både for deres stil og indhold. Indholdet er vidnesbyrd over nogle perioder og voldsomme begivenheder i Sovjetunionen, og hendes stil er en slags kondenseret sprog, bygget over flere års interview. Hun forstår at løfte de enkeltes beretninger til noget alment eksistentielt,” siger Marie Andersen, der er indehaver af Palomar . Foto: Ulla Montan.

Modtageren af årets nobelpris i litteratur, den 67-årige hviderussiske forfatter Svetlana Aleksjevitj, skriver dokumentarisk litteratur om historiske begivenheder og situationer, der er næsten ubærlige for mennesker. Og da hendes bøger altid er baseret på interview, gør hun det med ord fra mennesker, der er direkte involverede.
 
”Hendes forfatterskab er et stort og fantastisk projekt, men det er også helt forfærdeligt trist at læse hendes tekster.” Det siger Tine Roesen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Hun har netop oversat forfatterens første bog ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, der udkommer på dansk den 1. november på forlaget Palomar. Bogen er baseret på interview med sovjetiske kvinder, der var soldater under Anden Verdenskrig.

Marie Andersen, der er indehaver af Palomar, siger om nobelpris-vinderen:

”Hendes bøger er interessante både for deres stil og indhold. Indholdet er vidnesbyrd over nogle perioder og voldsomme begivenheder i Sovjetunionen, og hendes stil er en slags kondenseret sprog, bygget over flere års interview. Hun forstår at løfte de enkeltes beretninger til noget alment eksistentielt.”

Om dette har Svetlana Aleksjevitj selv sagt i et interview:

”Jeg gennemsøger livet efter iagttagelser, nuancer og detaljer. Min interesse i livet er ikke hændelsen i sig selv, ikke krigen i sig selv, ikke Tjernobyl i sig selv, ikke selvmordet i sig selv. Det jeg er interesseret i, er hvad der sker med mennesket, hvad tiden gør med det. Hvordan mennesket opfører sig, hvordan det reagerer. Hvad er biologi i mennesket, hvad er tid, hvad er menneske i mennesket?”

Svetlana Aleksjevitj tildeles ifølge Nobelkomiteen den fornemme pris for hendes ”flerstemmige tekster, der er et monument over lidelse og mod i vores tid”. Med prisen følger otte millioner norske kroner.

Moritz Schramm, der er lektor og ph.d. i litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, mener ikke, at valget af Svetlana Aleksijevitj er uventet, da hun på forhånd var bookmakernes favorit.

”Det er ikke overraskende, selvom man selvfølgelig aldrig ved, om favoritterne vinder,” siger han og tilføjer, at valget er et udtryk for, at nobelpriskomitéen har en bred forståelse for, hvad litteratur er.

”Det er positivt, at man anerkender, at litteratur også kan være en blanding af skønlitteratur og journalistik. Det her er ikke et snævert eller snørklet valg, men litteratur, der samler forskellige stemmer fra verden,” siger han og henviser til Svetlana Aleksijevitjs bøger om blandt andet Anden Verdenskrig og Tjernobyl-katastrofen.

Moritz Schramm uddyber, at Svetlana Aleksijevitj er et anerkendt internationalt navn og en omdiskuteret forfatter, selvom hun ikke nødvendigvis er bredt kendt inden for danske grænser. Det er desuden hans oplevelse, at Nobelpriskomitéen generelt værdsætter forfattere, der er engagerede i det samfund, de lever i.

”Det sker selvfølgelig ikke hver gang, men jeg ser en tendens til, at det er dem med en samfundskritisk tilgang, der får prisen,” mener han.