Kunstverdenen stod både i skabelsens, ødelæggelsens og dødens tegn i 2019, og Frankrigs hovedstad lagde gader til flere af årets hovedbegivenheder.
Første gang i foråret, hvor branden i Paris’ vidt berømte domkirke Notre Dame udløste overskrifter verden rundt. Med tårer i øjnene kunne tusindvis af franskmænd blot se på, mens det 850 år gamle gotiske bygningsværk stod svøbt i flammer.
Den ikoniske kirkes spir brændte ned, og taget kollapsede – men det lykkedes brandfolkene at redde domkirkens to tårne og selve stenkonstruktionen. Franskmændene venter nu på, at kirken bliver genopbygget som lovet.
Senere på året lagde Paris gader til en anden af årets hovedbegivenheder i kunstverdenen, da Louvre-museet markerede 500-året for den italienske multikunstner og opfinder Leonardo da Vincis død med en stor udstilling af hans værker.
Udstillingen blev udråbt til at være ”århundredets vigtigste udstilling”. Arrangørerne havde lånt i omegnen af 160 da Vinci-værker til udstillingen, der blandt andet omfattede værker udlånt af den britiske dronning Elizabeth og af den amerikanske multimilliardær Bill Gates.
Kristeligt Dagblads kunstkritiker Henrik Wivel konkluderede i sin anmeldelse af udstillingen i avisen, at den til trods for enkelte skønhedspletter var en ”grandios” udstilling med en af verdenskunstens største mestre, hvor den besøgende kunne ”blive ved at glædes, undres og forbløffes”.
Leonardo da Vincis kunst spillede også en hovedrolle i en af årets andre hovedbegivenheder.
2019 blev nemlig året, hvor det kom til at stå klart, at ingen i den internationale kunstverden længere ved, hvor den italienske kunstners verdensberømte maleri ”Salvator Mundi” (Verdens frelser), befinder sig.
I 2017 blev maleriet bortauktioneret til en dengang anonym køber, for hvad der svarer til 2,9 milliarder kroner på det verdenskendte auktionshus Christie’s.
Det gør det til det dyreste maleri i verden.
Siden har ingen i kunstverdenen set maleriet, konkluderede den tyske avis Der Tagesspiegel.
Mere opmuntrende ser det straks ud, når blikket vendes mod verdenskulturarven i Syrien. Omsider ser det nemlig ud til, at dén målrettede ødelæggelse af kulturarv, der i årevis er fulgt i kølvandet på Islamisk Stats hærgen i Syrien og Irak, er stort set stoppet.
Det er sket, efter at militsen ”Syriens demokratiske styrker” i marts erklærede endelig sejr over IS.
Stoppe – dét gjorde den internationale debat om de europæiske tidligere kolonimagters tilbagelevering af afrikansk kulturarv til gengæld ikke.
I stedet bredte debatten sig i det forgangne år i et omfang, så et flertal af de største europæiske tidligere kolonimagter i Afrika, med undtagelse af Storbritannien, for første gang erklærede sig klar til at levere større mængder af afrikansk kulturarv tilbage til deres oprindelseslande.
Til trods for at der ikke fandt tilbageleveringer i stor stil sted i 2019, blev der introduceret en ny åbenhed i museumsdebatten i Europa, udtalte ekspert i nationalarv og ph.d. i arkæologi ved University of London i Storbritannien Charlotte Joy til Kristeligt Dagblad.
Hun pegede på, at åbenheden ”er et udtryk for et generationsskifte, som får mennesker over hele verden til at anfægte lovligheden af de tidligere kolonimagters handlinger”.