Den 21. januar i år mødte knap 80.000 mennesker op i Aarhus’ gader for at følge den spektakulære åbning af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Dronning Margrethe bød kulturåret velkomment og satte et imponerende lysoptog i gang, der begyndte ved Musikhuset, fortsatte gennem byen og sluttede ved havnen, hvor et kæmpekor og senere festfyrværkeri markerede, at nu var det nu.
I morgen er der så finale på Aarhus 2017. Efter knapt et år er det tid til at sende stafetten videre til Leuwarden i Holland og Valletta på Malta. Og hvordan er det så gået? Med de store forventninger og et budget på 450 millioner kroner og så mange arrangementer, at der skulle et programhæfte på godt 500 sider til at rumme dem. Faktisk er det udpræget positive og rosende ord, man hører, når Aarhus 2017 skal vurderes. Og slet ikke kun fra aarhusianere og folk fra de midtjyske kommuner i regionen, der også bar titlen af Kulturhovedstad.
”Aarhus skal virkelig have ros og høste stor ære af sin indsats, for det er det flotteste kulturår, jeg har oplevet overhovedet. Det er tilmed lykkedes at holde dampen oppe fra den fantastiske åbning, som jeg var så heldig at deltage i, og så helt frem til slutningen, hvor gejsten er fastholdt,” lyder det anerkendende fra teaterchef Morten Hesseldahl fra Det Kongelige Teater i København.
Teaterchefen peger især på, at det både er lykkedes Aarhus 2017 at sikre en folkelig forankring blandt de mange udbud, men samtidig løfte sublime enkeltarrangementer frem.
”Faktisk synes jeg, at hele landet kunne lære noget af Aarhus Kommunes kulturstrategi. For her forstår man, hvad satsning på kunst og kultur kan gøre for en hel region, at det netop virker som en motor for andre områder også. Det skaber selvfølgelig også stolthed hos dem, der bor i regionen, men hele Danmark har jo haft en gevinst af Aarhus 2017 med de mange spændende oplevelser og den store omtale af byen i de udenlandske medier. Det undrer mig faktisk, at de københavnske aviser ikke har vist kulturåret større interesse, og helt ironisk er det da, når der netop har været så stor international bevågenhed,” siger Morten Hesseldahl og henviser til artikler i blandt andre The New York Times og The Guardian og tv-indslag på den tyske kanal ZDF.
At udlandet har fået øje på den europæiske kulturhovedstad i Jylland, kan også dokumenteres af de tal, som Visit Denmark har opgjort. Administrerende direktør Jan Olsen fortæller, at antallet af udenlandske overnatninger i Aarhus Kommune er steget med 16 procent fra januar til september, mod en stigning på 1,8 procent i landet som helhed og 4,6 procent i København.
”Aarhus har gjort det godt, når vi ser på antallet af turister. Og generelt udvikler byen sig rigtig meget i de her år, så nu handler det om at bygge videre på det fundament, der er skabt. Man må ikke gå i stå og tænke, at nu er det år så slut. Det handler om at fortsætte med at fortælle nye historier,” siger Jan Olsen fra Visit Denmark.
Afslutningen på Aarhus 2017 hedder da heller ikke ”Farvel”, men ”Welcome 2018”. Idéen er nemlig, at det europæiske kulturhoved-stadsår ikke slutter, men at året skal sætte sig varige spor ”og forandre Aarhus og Midtjylland for altid”, som pressechef for Aarhus 2017 Peter Vestergaard har formuleret det.
Og noget af det, der ser ud til at fortsætte, er netop samarbejdet mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum og Aarhus Kommune, som man så det ved en af årets megaevents, opsætningen af ”Røde Orm”, hvor 92.000 mennesker oplevede Frans G. Bengtssons vikingestykke i det fri.
”Generelt har Aarhus 2017 været med til at skabe mere opmærksomhed om Moes-gaard Museum, både nationalt og internationalt. Og ”Røde Orm” var helt klart med til at få kendskabet til museet ud til en bredere gruppe, end dem der ellers plejer at komme her. Vi håber derfor, at vi kan fortsætte partnerskabet med Det Kongelige Teater og kommunen, så vi kan fortsætte med at appellere bredere og formidle historien på nye måder,” siger Mads Kähler Holst, der er direktør på Moesgaard Museum.
Museumsdirektøren peger dog på, at udviklingen inden for kulturlivet i Aarhus er sket løbende gennem flere år og ikke noget, der nu pludselig er sket i kraft af det europæiske kulturhovedstadsår.
”I mit billede er 2017 et fyrværkeri på en udvikling, der allerede var i gang og gerne skal fortsætte. Det er ikke et år, hvor succesen bliver grundlagt. Men med kulturhovedstadstitlen fik vi en indsprøjtning af midler og opmærksomhed, som gav os mulighed for at prøve nye former for samarbejde af. Og dem skal vi nu prøve at holde fast i,” siger Mads Kähler Holst, der også mener, at Aarhus 2017 har været med til at cementere, at kulturen er blevet en central del af byens selvforståelse.
”Det er en udvikling, der har været i gang et stykke tid, men med kulturbyen er det blevet endnu mere tydeligt.”
Netop spørgsmålet om byens selvforståelse er også et af de punkter, som den aarhusianske forfatter og idéhistoriker Asker Hedegaard Boye fremhæver i sin vurdering af Aarhus 2017.
”Vi skal selvfølgelig ikke underkende betydningen af at få internationale kunstnere og flere turister til byen. Det vil helt sikkert styrke Aarhus på længere sigt også. Men som jeg ser det, er kulturhovedstadsåret først og fremmest en begivenhed, der har en funktion indadtil, nemlig i forhold til vores selvforståelse. Kulturåret har været med til at rykke ved den balance, der er i byen mellem den gamle og den nye selvforståelse, der faktisk gemmer sig inde i enhver aarhusianer,” siger Asker Hedegaard Boye, der derfor kalder det for en ”skizofren” selvforståelse. Den ene side, den gamle, stammer fra byens stolte og snart hedengangne industri, som oliefabrikkerne, Ceres og havnen. Mens den anden side, den nyere, hænger mere sammen med det Aarhus, der udspringer af universitetet og Arkitektskolen.
”Kulturhovedstadsåret tydeliggør skellet mellem de to Aarhus’er, og det er jo helt klart den del af selvbevidstheden, der gerne vil gøre byen større og mere cool, der har fået vind i håret med Aarhus 2017. Men vi har stadig også det gamle Aarhus med os, for selvom vi selvfølgelig synes, det er fedt, at New York Times skriver om os, så synes vi på samme tid, at det er utrolig typisk, at AGF taber endnu en kamp, og at letbanen selvfølgelig ikke kører – for vi er jo altså stadigvæk Aarhus,” lyder det fra Asker Hedegaard Boye.
Teaterchef Morten Hesseldahl mener dog, at det netop er lykkedes for Aarhus 2017 at holde fast i den særlige Aarhus-identitet i sin forvaltning af kulturhovedstadsåret.
”Der har været en tydelig farvning af, at det var Aarhus, der var rammen. Man har været dygtig til at tage udgangspunkt i sin egen historie og netop vist, at man ikke forsøger at ligne alle andre. På den måde har man været bevidst om, at vi ikke alle sammen skal være fra Østerbro eller komme i de samme caffe latte-butikker,” siger han.
Også direktør for Statens Naturhistoriske Museum i København, Peter C. Kjær- gaard, oplever, at Aarhus 2017 har været med til at vise andre, hvordan man kan skabe et rigt kulturliv – ikke mindst ved at indgå partnerskaber, også med industrien og ngo’erne – og på den måde være et foregangsbillede for hele landet.
”Aarhus er vokset igennem de seneste 10 år og har rystet det provinsielle af sig. Det kan resten af landet lære noget af. Vi skal alle sammen blive bedre til at kaste janteloven af os og turde være ambitiøse. Og samtidig skal vi stoppe med at se på hinanden som konkurrenter. Danmark er et meget lille land, og det vil styrke os meget mere at tænke i sammenhænge og på, hvordan vi kan hjælpe hinanden i stedet for at opfatte andre som konkurrenter. Naboens succes er også vores. Aarhus 2017 er hele Danmarks succes,” siger Peter C. Kjærgaard.