Aarhus’ borgmester oplevede 2017-åbning som en fysisk fornemmelse af fællesskab

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus har nu været i gang en uge. For byens borgmester Jacob Bundsgaard (S) er ugen forløbet bedre, end han turde drømme om

 Forberedelserne til Aarhus 2017, der nu er skudt i gang, har varet siden 2008, hvor de aarhusianske politikere og Jacob Bundsgaard (S), der her ses ved åbningen forleden, søgte om værtsskabet.
Forberedelserne til Aarhus 2017, der nu er skudt i gang, har varet siden 2008, hvor de aarhusianske politikere og Jacob Bundsgaard (S), der her ses ved åbningen forleden, søgte om værtsskabet. . Foto: Casper Dalhoff/Polfoto.

Fredag

Jeg var så syg og feberramt af influenza, at jeg desværre måtte melde afbud til Aarhus’ del af børneåbningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Det var forestillingen ”Flaskepost til fremtiden” med 200 børn på scenen og i orkestergraven i Musikhuset Aarhus, og heldigvis har jeg efterfølgende haft lejlighed til at se det hele på video. Det var en rørende oplevelse. Blandt andet var der en tre-årig dreng, der virkelig rørte mit hjerte med sit violinspil. Forestillingen virkede, selv på video, meget livsbekræftende og levede helt op til hensigten.

Det var jo naturligvis bevidst at give børnene lov til at tyvstarte kulturhovedstadsåret i alle regionens kommuner. Det er vores børn, der skal forme fremtiden. Bevæbnet med store mængder te og panodiler tog jeg klokken 18.30 ind til generalprøven på den officielle åbning. Her gennemgik vi blandt andet, hvor jeg skulle stå og byde Dronningen velkommen, og jeg gik turen hen til det sted, hvor optoget skulle sættes igang. Der går et overraskende stort arbejde forud for, at alt kan se ubesværet ud.

Lørdag

Jeg tog ind på rådhuset om formiddagen, hvor der gik nogle timer med interviews. Jeg talte blandt andet med en tysk tv-station og DR. Derefter handlede det om at blive klar til den store aften. Jeg fik hjælp til at tjekke, om pressefolderne i bukserne var korrekte, og om håret sad, som det skulle. Derefter løb jeg igennem min tale for at sikre mig, at den også var, som den skulle være.

Lidt før klokken 15 begav jeg mig sammen med min kone, Kirstine, over på den anden side af gaden til Musikhuset, hvor vi gjorde os klar til at tage imod de mange gæster, der var på vej. Der var jo et ret højt sikkerhedsniveau, så folk var blevet bedt om at komme inden for bestemte tidsrum.

Klokken 17.30 hilste vi pænt på statsministeren, kulturministeren, en række partiledere og omkring 20 ambassadører. Til sidst tog jeg imod Dronningen, og vi gik ind og satte os. Efter seancen indendørs var det så fint at gå sammen ud til processionen, som Dronningen jo satte i gang ved at løfte et lysende skib op i strakt arm. Det var et øjeblik, der var helt specielt at være vidne til. Bagefter satte Dronningen sig ind i Krone 1-bilen og kørte væk. Jeg skyndte mig ind på rådhuset for at skifte sko og tage en varm jakke på, og så gik jeg bag ved optoget sammen med tusindvis af andre aarhusianere ned mod havnen.

På den tur følte jeg en enorm glæde over og en dyb kærlighed til Aarhus. Det var en meget, meget stor oplevelse, som jeg vil kalde en fysisk fornemmelse af fællesskab. Som så mange andre blev jeg fanget af menneskemængden, så jeg nåede ikke helt frem til der, hvor finalen fandt sted. Men det betød ikke så meget.

Bagefter havde jeg inviteret nogle af de mennesker, der har gjort en særlig indsats, til en lille reception i Musikhuset. Det at åbne et kulturhovedstadsår har jo været planlagt meget længe. For vores vedkommende nærmest siden 2008, hvor vi søgte om æren. Derfor var lørdagen for mit vedkommende forbundet med spænding, men i høj grad også en stor lettelse over endelig at komme i gang. Og jeg må sige, at det hele forløb bedre, end jeg havde turde håbe på eller drømme om. Der var ingen kiks, ingen uheld, og politiet meddelte efterfølgende, at der heller ikke havde været så meget som et lommetyveri.

Søndag

Om formiddagen tog jeg igen ind på rådhuset for at hilse på dem, der gik og ryddede op efter alle os andre. Derefter skulle jeg lave en stribe interviews med forskellige danske medier. De ville alle sammen gerne have, at jeg skulle sætte nogle ord på aftenens oplevelse. Til dem allesammen sagde jeg, at jeg syntes, vi havde ramt rigtigt, og at jeg var meget glad.

Om eftermiddagen var jeg ude at se min ældste søn, Thorvald på 12 år, spille håndboldkamp. Det foregik på hjemmebanen i Vejlby-Risskov Hallen. Et job som mit kan trække store veksler på familien, så søndag eftermiddag og aften var det tid til at få snakket med min kone og vores tre børn. Vi talte blandt andet om, hvordan vi hver især havde oplevet åbningen af kulturhovedstadsåret.

Mandag

Så blev det hverdag igen , og det meste af dagen gik med helt almindelige møder. Om aftenen stod den på Aarhus 2017 igen, da jeg holdt et oplæg for Rotary-klubberne i Aarhus. De havde ønsket at høre noget om, hvad der skal ske i 2017, og hvilken betydning vi forventer, det vil få for byens udvikling. Jeg sagde, at vi var kommet rigtigt godt i gang, og at det, som jeg ser det, handler om at bruge kulturen som løftestang til at skabe fællesskab, identitet og muligheder for alle aarhusianere.

Når vi tillader os at bruge så mange penge, så skal vi også være skarpe på strategierne og perspektivet, sagde jeg blandt andet.

Tirsdag

Det var en dag med stribevis af møder. Fælles for dem alle var, at de hver gang begyndte med, at vi deltagere reflekterede over vores oplevelse af åbningen. Jeg var blandt andet til et møde på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor jeg stødte ind i direktør Erlend Høyersten, og vi fik lejlighed til at vende, hvor dejligt det er, at det lykkedes at komme godt igang.

Onsdag

Dagen begyndte med et interview med vores ældreradio, som også ville høre om, hvordan jeg synes, det hele var gået. Og så ville de iøvrigt gerne vide, om kommunen også sørgede ordentligt for at få ryddet skraldet i gaderne. Derefter havde jeg et længere interview med Aarhus Stifttidende, der gerne ville vide, hvad jeg selv skal opleve i kulturhovedstadsåret. Jeg måtte jo sige til dem, at jeg har utroligt meget lyst til det hele, men at det selvfølgeligt er kropumuligt. Det må blive til nogle nedslag som eksempelvis vikingesagaen ”Røde orm” på taget af Moesgaard Museum. Balletten ”Tree of Codes” i Musikhuset, ”Watermusic” i Randers med Oh Land, kunstudstillingen ”The Garden”, der starter på ARoS og går hele vejen gennem byen og ud langs havet syd for byen, og ”Aarhus Story”, der vises på Aarhus Domkirkes mure.

Om aftenen var jeg til DJØFs (Dansk Jurist og Økonom Forbund, red.) nytårskur. Den havde de, på grund af kulturhovedstadsåret, for første gang flyttet til Aarhus, og de ville gerne have mig til at deltage i en debat om udviklingen i den offentlige sektor.

Torsdag

Jeg var i København til en konference, afholdt af PensionDanmark, der havde overskriften ”Velfærdens innovationsdag”. Derefter var der repræsentantskabsmøde i Kommunernes Landsforening, og så nåede jeg også et møde med partileder Mette Frederiksen. Om aftenen oplevede jeg for mig et af de helt store kulturnedslag i Aarhus 2017, nemlig en musical i SFO’en på mine børns skole.