Aarhus Domkirke var kristendommens yderste forpost

Den snart 900 år gamle domkirke på Store Torv er et imponerende vartegn for Aarhus og rummer makabre fortællinger i sine mange kalkmalerier

Aarhus Domkirkes tårn rejser sig over byen som et vartegn. Kirkebyggeriet blev påbegyndt i slutningen af 1100-tallet som en forpost for kristendommen. – Pressefoto.
Aarhus Domkirkes tårn rejser sig over byen som et vartegn. Kirkebyggeriet blev påbegyndt i slutningen af 1100-tallet som en forpost for kristendommen. – Pressefoto.

Aros er ikke alene navnet på et kendt kunstmuseum, men også på forløberen for Aarhus og dermed på sin vis begyndelsen til Danmarks længste kirkerum:

Aarhus Domkirke er 93 meter lang. Tårnet er 92 meter højt, og Skt. Clemens står som et markant vartegn for Aarhus den dag i dag – og ind til eventuelle nybyggerier måske en dag fratager domkirkens majestætiske status.

Kirken ligger i, hvad vi i dag kalder for Midtbyen – og den er faktisk opført inden for bymuren.

En forløber for den er bygget uden for voldene. Aros ”er Kristendommens yderste forpost”, hedder det i et større bogværk om domkirken, der udkom for 25 år siden. Det er altid godt at være ude i god tid. Også inden kirkens 800-årsjubilæum i 2001.

Aros bliver anlagt på et tidspunkt, da der er ved at komme lidt samling på riget, som havde været svækket af en stærk kongemagt syd for grænsen.

2Blandt kalkmalerierne i Aarhus Domkirke finder man denne fremstilling af kampen mellem det gode og det onde, mellem Gud og Djævelen. Sidstnævnte i skikkelse af en drage, som igen og igen spiddes af den tapre Skt. Georg, mens prinsessen på bakken ser beundrende til. – Pressefoto.
2Blandt kalkmalerierne i Aarhus Domkirke finder man denne fremstilling af kampen mellem det gode og det onde, mellem Gud og Djævelen. Sidstnævnte i skikkelse af en drage, som igen og igen spiddes af den tapre Skt. Georg, mens prinsessen på bakken ser beundrende til. – Pressefoto.

Som det hedder i historikeren Hans Bjørns fremstilling i ”Århus Domkirke”, er Aarhus den ældste danske by, der er grundlagt direkte ud til havet. Det må skyldes en stærk flåde, der kunne beherske farvandet mellem Jylland på den ene side og Fyn og Sjælland på den anden.

Aarhus blev tidligt et betydningsfuldt magtcentrum – og derfor også bispesæde.

Aarhus Domkirke træder for alvor frem i bybilledet i smilets by – og den ligner en syntese af de skiftende stilarter, der har været med til at forme dens vældige bygningskrop. I dag kan man måske tænke på den som en gigantisk middelalderkirke.

Den nuværende kirkebygning, der både har været udsat for brand og bomber, tager sin begyndelse i slutningen af 1100-tallet. Den bliver opført på et sted, hvor der har ligget en trækirke viet til Skt. Clemens, og navnet fulgte med. Clemens, der levede i det første århundrede e.Kr., led den vanskæbne at blive smidt i havet med et anker bundet om halsen. Eftersom han led martyrdøden på denne måde, er Clemens blevet de søfarendes skytsengel.

Skt. Clemens, der har plads til 1200 kirkegængere, har med sine store, smukke, røde murstensflader og sit himmelstræbende tårn ikke alene et magtfuldt ydre.

Det højloftede, lyse kirkerum rummer en række bemærkelsesværdige genstande såvel som nogle makabre kalkmalerier.

Tager man de første sidst, har Aarhus Domkirke angiveligt landets største samling af kalkmalerier. Et vigtigt motiv er alle de frygtelige ting, der foregår i Skærsilden fremstillet på en måde, der ikke lader Bruegel meget tilbage i mareridtsagtige fantasier. Eller rettere: Flere af kalkmalerierne i domkirken i Aarhus er blevet til, før Bruegel den Ældre levede i tiden mellem 1527 og 1569.

Menneskeskikkelser bliver stegt og brændt og lemlæstet og pint af uhyrer. Der er galger – også til børn – og hvis det er Skærsilden, vil man godt nok nødigt sendes videre til Helvedes pinsler.

Ligeledes på kirkens buer og søljer møder man Skt. Georg i sin evige kamp mod dragen – og ærkeenglen Michael er på overarbejde med at veje sjæle. Er der godhed og bonitet i menneskene – eller er de fortabte?

En anden blandt adskillige attraktioner i Aarhus Domkirke er den pragtfuldt udsmykkede altertavle, der blev indviet i 1479.

Tavlen ved højalteret er fremstillet på Bernt Notkes værksted. Et af Bernt Notkes tilskrevne hovedværker, der i dag kun findes i kopi, er ”Døden fra Lübeck”, og det var netop i Lübeck, at Bernt Notke virkede i sidste halvdel af 1400-tallet.

Gennem et væld af figurer fortælles en række af Bibelens centrale historier om Jesu liv og om for eksempel Johannes Døberen, men også om Clemens, der som nævnt led martyrdøden i havet og derfor af engle blev stedt til hvile i et undersøisk kapel. En af de smukke fortællinger om Clemens er, at en gang om året trækker vandet sig tilbage, så det er muligt at se hans grav i det iskolde hav.

Mester Notkes fornemme altertavle er – som det også fremgår af et af Lise Gotfredsens bidrag til ”Århus Domkirke” – en såkaldt pentatych, hvilket vil sige sammensat af fem dele, der kan åbnes og lukkes i tre indstillinger. En til faste, en til fest og en til hverdag. Ligesom kirken.