Abraham er ikke den eneste, som ofrer sine børn

I anledning af Søren Kierkegaard-jubilæet opføres Frygt og bæven på Det Kongelige Teater. Fortællingen er os nærmere, end vi tror, mener instruktør Jacob F. Schokking

Der er ikke lang vej til, at vi selv kan ende i samme situation som Abraham og Isak, mener teaterinstruktør Jacob F. Schokking. –
Der er ikke lang vej til, at vi selv kan ende i samme situation som Abraham og Isak, mener teaterinstruktør Jacob F. Schokking. –. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Byt et bjerg ud med en park, et bål ud med benzin og en vædder ud med en hund, og så er scenen sat for en moderne fortælling om Abrahams ofring af sin søn Isak fra Det Gamle Testamente.

Den selvejende institution Holland House har taget fat i teolog og filosof Søren Kierkegaards (1813-1855) værk Frygt og bæven fra 1843, som analyserer bibelhistorien om Abraham og Isak, og omsat det til et moderne teaterstykke. Stykket er skrevet af den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig og viser et nærbillede af den morgen, hvor Gud har befalet Abraham at ofre sin egen søn. En mand, en kvinde og en dreng, spillet af henholdsvis Thomas W. Gabrielsson, Tammi Øst og Simon Sears, er de eneste personer på scenen i stykket, som er fyldt med etiske og moralske dilemmaer.

I instruktørstolen sidder den hollandskfødte Jacob F. Schokking, som har bedt Roland Schimmelpfennig om at skrive stykket, da han mener, at Frygt og bæven ikke alene er en interessant fortælling om troens dilemmaer, men også en fortælling, der siger noget om vores samtid. For selvom det for de fleste mennesker er utænkeligt at skulle ofre sit eget barn, så har alverdens krige rykket ved vores moral og etik på dette punkt, mener han.

Der er ikke særlig lang vej til, at vi selv kan havne i denne fortælling. At skulle ofre sit eget barn er noget af det mest forfærdelige og ubegribelige, vi kan forestille os. Alligevel ofrer vi vores børn hele tiden, når vi for eksempel sender dem i krig i en højere sags tjeneste, siger Jacob F. Schokking, der i 2009 modtog en Reumert som årets instruktør med forestillingen Ansigtet mod væggen.

Han peger på, at det ikke kan undgås, at de ekstreme og fundamentalistiske gerninger, vi oplever rundt om i verden, er med til at berøre os og rykke ved vores eget ståsted, og det skal vi være os bevidst.

Vi tilpasser os den verden, vi lever i, og vores etiske og moralske grænser bliver rykket, når vi oplever, at verden omkring os rykker sig. Den bibelske fortælling om Abraham og Isak er beskrevet helt nøgternt. Søren Kierkegaard derimod reflekterer over, hvordan historien ville se ud, hvis man fortalte den fra et andet ståsted, og det er denne refleksion, vi viderefortolker til en moderne udgave.

Det var på en bogreol hjemme hos sine svigerforældre, at Jacob F. Schokking for første gang stødte på Søren Kierkegaard. Og han blev fascineret med det samme.

Det var en åbenbaring for en gangs skyld at kunne læse filosofi og forstå det. Selvom det er vanskeligt stof, så er det friskt skrevet med et meget klart og transparent sprog, som åbner op for refleksion.

Netop pladsen til refleksion er en af grundene til, at Jacob F. Schokking elsker at lave teater. Han er oprindeligt uddannet billedkunster, men havnede ad omveje i teaterverdenen. Et felt inden for kunsten, som han befinder sig godt i, da det ikke nødvendigvis handler om at finde på noget nyt, men om at genfortælle historier.

I teaterverdenen er der adgang til flere hylder, og man kan hele tiden genbruge materialer ved at bruge dem på en ny måde, og det er befriende.

Kærligheden til at fortælle historier blev grundlagt i barndommen i Rotterdam i Holland, hvor Jacob F. Schokkings far var sømandspræst. Sammen med faderen drog han rundt og hørte den ene prædiken efter den anden, og her blev der langsomt skabt et talent for at høre, hvad der fungerer og ikke fungerer, når man genfortæller historier. Ligesom der også blev skabt et evigt forhold til troen, som for Jacob F. Schokking går hånd i hånd med tvivlen.

Uanset om jeg ville det eller ej, så startede jeg meget tidligt med at have et forhold til troen, og så har jeg så ellers brugt hele livet på at finde ud af, hvad jeg mener om den. Derfor har det også været en lang proces, før jeg overhovedet turde røre ved stof som dette. Jeg har ikke en fast religiøs ramme, og tvivlen fylder især, når jeg støder på forfattere og filosoffer, som skarpt kan formulere tvivlen, siger Jacob F. Schokking.

Hans hollandske aner ikke er til er komme udenom, når han taler. Selvom der ikke er en finger at sætte på det grammatiske, så er det, som om ordene lige bliver knækket over, inden de bliver udtalt og afslører, at dansk ikke er modersmålet. Jacob F. Schokking har boet i Danmark siden 1981, og det er her, han føler sig hjemme. I de sidste 25 år har han været kunstnerisk leder for Holland House, og han glæder sig til premieren på Det Kongelige Teater. For det er, når mennesker bliver sat over for mennesker, at der for alvor bliver sat gang i refleksionen.

Når der er levende mennesker på scenen og levende mennesker i salen, så bliver der skabt et refleksionsrum, som er helt fantastisk. Og i teater er der heldigvis plads til at stille en masse spørgsmål uden nødvendigvis at have svarene.

Frygt og bæven opføres på Det Kongelige Teater i Operaen, Takkelloftet fra den 28. oktober til den 9. november.