Ad uransagelige veje

Fra litteraturhistoriens gemmer dukker dette mesterværk af østrigeren Joseph Roth nu op. En hjerteskærende fortælling fra 1930 om en russisk-jødisk skæbne modelleret over den bibelske beretning om Job

Østrigeren Joseph Roth var et stort navn i 1920'erne, men er siden gået lidt i glemmebogen. Det er voldsomt ufortjent, for hans roman "Job" er et mesterværk. Her ses forfatteren, der døde i 1939, på en banegård i Frankrig i 1926. Ud over "Job" skrev han blandt andet også "Radetzkymarch". -- Foto fra bogen.
Østrigeren Joseph Roth var et stort navn i 1920'erne, men er siden gået lidt i glemmebogen. Det er voldsomt ufortjent, for hans roman "Job" er et mesterværk. Her ses forfatteren, der døde i 1939, på en banegård i Frankrig i 1926. Ud over "Job" skrev han blandt andet også "Radetzkymarch". -- Foto fra bogen.

Selvom du har mistet alt, må du ikke opgive håbet. For der, hvor din forstand ikke kan række længere, findes en magt, der kan give dig alt det tabte tilbage.

Sådan kan man formulere den bærende indsigt i østrigeren Joseph Roths dybt bevægende jødiske fortælling, der bærer titlen "Job" efter den gammeltestamentlige skikkelse, der forbander Gud for den skæbne, der er blevet ham til del. Hovedpersonen hos Roth hedder Mendel Singer. Han er en from skolelærer i en landsby i Rusland i tiden op mod Første Verdenskrig. Alle hans fire børn forlader ham på forskellig vis: den ældste søn indkaldes til hæren, den næstældste deserterer, datteren Mirjam render væk med en kosak, og den yngste søn er krøbling og tabt for verden. Menuchim hedder han, og husk det navn, når De læser bogen, for hos Roth spiller det forkrøblede og af andre mennesker kasserede en hovedrolle.

I takt med, at børnene forlader Singer, vokser driften mod at forlade Rusland til fordel for Amerika. Det lykkes for Singer og den temperamentsfulde hustru Deborah at komme til New York via Bremen, men selvom et nyt liv begynder blandt venner og slægtninge i den jødiske del af den sydende metropol, fortsætter ulykkerne med at regne ned over Singer, og forbandelserne mod Gud tager til.

Det hele ville være alt for hjerteskærende trist at læse om, hvis det ikke var for slutningen af "Job", der ikke skal udpensles her. Det udpenslede er i øvrigt slet ikke Roths stil, for han skriver konstaterende og en anelse distanceret-ironisk hele vejen igennem bogen og holder sig langt væk fra at sentimentalisere Singers skæbne. Men sympatiserende, det er han, og det påvirker læseren. Man skal være gjort af sten for ikke at føle dybt med Mendel Singer.

Joseph Roth (der så vidt vides ikke har noget at gøre med de to andre kendte forfattere med samme efternavn, Philip Roth og Henry Roth) blev født i 1894 i byen Brody i Galicien. Han var en af 1920'ernes kendte og mest læste intellektuelle tysksprogede avisskribenter, men eftertiden har ikke været god til at huske ham.

Det er derfor et regulært scoop, at forlaget Vandkunsten nu fisker Roth op af glemselens vande med dette mesterværk fra 1930, der udkommer på dansk i en ny oversættelse.

"Job" er en evig fortælling om emigrantens lod, om troens vilkår i en tilsyneladende meningsløs verden, og om en enkelt jødisk skæbne, der forunderligt nok taler til alle.