Advarsel til nutid og fremtid

Fejringen af grundlovsjubilæet har inspireret Katolsk Historisk Forening til at gå sammen med Bent Hylleberg fra Baptistsamfundet og udgive en lille bog, som midt i festlighederne næsten er blevet glemt. Resultatet, »Religionsfrihed i 150 År«, har undertitlen »En jubilæumshilsen fra danske katolikker og baptister«. Som bidrag til vor tids debat om danskhed fortjener bogen større opmærksomhed. Redaktøren Jørgen Nybo Rasmussen siger i sin indledning, at tiden før 1849 danner en »lidet opmuntrende historie«, der er »en belæring og en advarsel til nutiden og fremtiden, som har bud til alle danskere. Katolikkerne er uden sammenligning den religiøse gruppe, der i vort lands historie har været udsat for den groveste diskrimination og den hårdeste forfølgelse fra statens side overhovedet« (s. 7). Påstanden lyder ubønhørlig, men bogens artikler dokumenterer en høj grad af intolerance over for katolikker, såvel som andre medlemmer af »afvigende trossamfund« i Danmark helt frem til 1849. Nybo Rasmussen selv har et kapitel om »Katolikkers retsstilling fra reformationen til grundloven«. Sr. Miriam Mortensen fortæller en mere opmuntrende historie, om »Den spanske gesandt Rebolledo og hans vidtberejste præster«. Men alvoren vender tilbage med Bent Hyllebergs, »Grundloven, baptisterne og religionsfriheden«. Baptistsamfundets leder, Peter Chr. Mønster, måtte betale med fem fængselsophold efter sit brud med statskirken i 1839. Ligeledes måtte Carl Augustin Høffding Muus gå i landflygtighed, efter han konverterede til romersk katolicisme, som påvist i Helge Clausens artikel. Som Clausen påpeger, kunne Muus selv efter hjemkomsten til Danmark som katolsk videnskabsmand ikke få en ansættelse ved Københavns Universitet. Frem til 1872 måtte kandidater til professorater »aflægge ed på den augsburgske bekendelse«. Som flere af bogens forfattere påpeger, har Grundlovens paragraf 69, om en lovgivning for »afvigende trossamfund«, aldrig været realiseret. Vi har i 150 år nydt religionsfrihed i Danmark, men hvor stor en grad af tolerance nyder katolikker, når hverdagssproget taler om det betænkelige i at »blive katolsk i hovedet«? 1800-tallets store spørgsmål var, om Danmark kunne blive et multireligiøst samfund. 2000-tallets spørgsmål bliver, om Danmark kan blive et multi-etnisk samfund. Der er endnu personer, der mener, at et tilhørsforhold til den katolske kirke er betænkeligt og næsten »udansk«. Kan disse tvivlere komme til at acceptere danskere, der er muslimer? Eller vil de mene, at disse mennesker aldrig kan blive »rigtige danskere«? Som sædvanligt har fortidens erfaringer noget af betydning at sige. Myten om den store danske tolerance viser sig som en grov forenkling af en lang og smertefuld proces, som endnu er i gang. Baptisternes og katolikkernes historie er en del af en fælles dansk fortælling om mødet med »Det andet« og »De andre«. Derfor er denne bog velkommen. Religionsfrihed i 150 År. Ælnoths Skriftserie nr. 9, 1999, red. Jørgen Nybo Rasmussen. 121 s. Kr. 100 + porto fra Stig Holsting, Stokkebro 42, Gjerrild, 8500 Grenaa, Tlf. 86 38 43 50