Det er i litteraturen, det sner

Her i skolernes vinterferie er der ingen tegn på,at landskabet farves hvidt, og vandpytterne fryser til is. For dem, der tørster efter rigtig vinter med sne og hård frost, er der hjælp at hente i skønlitteraturen. Men her er vinter mere forbundet med eksistentiel og fysisk overlevelse end med hyggelige kælketure

Illustration: Morten Voigt.
Illustration: Morten Voigt.

Det er grønt herude, kyndelmisse slår sin knude overmåde mild og våd. Sådan skrev Steen Steensen Blicher ikke i sit vinterdigt fra 1838, der siden med Thomas Laubs melodi blev en populær højskolesang, men det havde han måske gjort, hvis han havde skrevet sit digt denne vinter.

Skolekalenderen dikterer vinterferie overalt i Danmark i disse uger, men vinteren er på det nærmeste ikke-eksisterende. I hvert fald ikke hvis vinter er lig med et tilfrosset og snedækket landskab, der i ugevis indbyder til aktiviteter som kælketure i skoven, snemandsbygning i haverne og skøjteløb på bundfrosne søer.

Den forestilling om et Vinterdanmark kan vi lige så godt revidere først som sidst. Det siger meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard:

”Hvis vi har en romantisk forestilling om en kold vinter, der varer fra december til marts, så er vi nødt til at erkende, at den ikke vil forekomme mere. Vi kan sagtens få kuldeperioder i fremtiden, men de vil være kortvarige. Den udbredte opvarmning af kloden betyder, at vi generelt vil opleve et skifte i årstiderne,” siger han og uddyber, at det i Danmark blandt andet betyder vintre uden lange perioder med sne og kulde.

Er der grønt ude, kan der imidlertid godt blive hvidt inde... i hovedet. For heldigvis er der, som i så mange af livets forhold, hjælp at hente i skønlitteraturen. Blicher er så langtfra den eneste, der har beskrevet et snedækket landskab. Utallige digtere har besunget skønheden og stilheden i alt det hvide, og endnu flere har skrevet om de længsler og trængsler, der også er forbundet med vinter, sne og kulde.

For Gudmund Rask Pedersen, der er sognepræst i Vær Kirke ved Horsens og i knap 30 år har været leder af en litteraturkreds i sognet, repræsenterer litteraturen netop en mulighed for at flytte sig selv et sted hen, hvor der er sne.

”I en mild vinter som denne har jeg snelængsel, men kan alligevel komme til at befinde mig i et vældigt snerigt landskab. For det er jo det, litteraturen kan: bringe os andre steder hen på et øjeblik. Når jeg eksempelvis læser Jón Kalman Stefánssons roman ’Englenes Sorg’, befinder jeg mig over 200 sider midt i en snestorm. Her falder sneen som metafor for, at englene græder,” siger han.

Gudmund Rask Pedersen nævner også Jørgen Riels værk ”Sangen for livet”, hvor handlingen udspiller sig langt tilbage i tiden i Grønland og Alaska, som en bog, hvor snelandskabet kommer tæt på, ligesom Henrik Pontoppidans novelle/kortroman ”Isbjørnen” kan være en kilde til lindring af abstinenser efter sne og frostvejr.

”Litteratur åbner for indsigter og udsigter, jeg ikke kan få på anden vis, og som en af mine yndlingsforfattere, Jan Kjærstad, siger, så er litteratur ikke bare fantasi, den lægger også et stykke virkelighed til et liv. På den måde kan jeg gå her i den milde vinter og få en fornemmelse for sne,” siger Gudmund Rask Pedersen og tilføjer:

”Hvis der var sne uden for min dør, ville det give lys og være en reflektor. I stedet er det litteraturen, der giver anledning til refleksion og en højere grad af lys i mit liv lige nu.”

Kirsten Thisted, der er magister i nordisk litteratur og lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet med speciale i grønlandsk litteratur, har også et litterært bud på, hvordan længslen efter vinter kan dulmes.

”I Klaus Rifbjergs lille roman ’Nansen og Johansen’ er der masser af både is, sne og kulde, og den er meget sjovere end Fridtjof Nansens og Hjalmer Johansens egne fortællinger om dengang i 1893-1896, hvor de forsøgte at nå Nordpolen,” siger Kirsten Thisted.

Hun kan berette, at romanen, da den udkom i 2002, på det nærmeste udløste en diplomatisk krise mellem Danmark og Norge.

”Fridtjof Nansen er en af Norges nationale helte, og nordmændene brød sig ikke om den måde, som Rifbjerg skrev om de to mænds forhold på. Det beskrives blandt andet, hvordan den ekstreme kulde får dem til at krybe sammen i den samme sovepose af isbjørneskind uden bukser på. Rifbjerg digter naturligvis, men han rammer nogle interessante ting i sin psykologiske skildring af de to mænd, der kæmper sig gennem ekstreme vinterlige forhold.”

Ifølge Kirsten Thisted er sne i øvrigt ikke noget, der gøres til et særligt emne i grønlandsk litteratur.

”For grønlænderne er sneen noget implicit og ikke noget, der ligger til grund for lyriske naturbeskrivelser. Det er hverdag, noget, der bare er der,” siger hun og tilføjer:

”I den grønlandske fortælletradition op til det 20. århundrede blev is og sne lagt til grund for noget, der gjorde tilværelsen sjovere. Ved hjælp af isen og sneen var det simpelthen lettere at komme rundt og besøge hinanden med hundeslæderne, og derfor blev det forbundet med fest og glæde. Senere har grønlandske forfattere mere fulgt den europæiske tradition, hvor vintervejr ofte bruges til at signalere, at noget er svært. At noget fryser og må tøs op. Det er kommet ind i moderne grønlandsk litteratur, mens det ikke havde den rolle tidligere.”

Kirsten Thisted peger på forfatterskaber som islandske Halldór Laxness’ og danske Martin Andersen Nexøs, hvor sne og vinter også spiller en stor rolle og så naturligvis på Peter Høegs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” som en oplagt kandidat til en vinterlig læseoplevelse.

Det samme gør Mads Rosendahl Thomsen, der er professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Det er dog et helt andet værk, nemlig novellen ”De døde” fra James Joyces novellesamling ”Dublinfolk” (1914), han først kommer i tanker om, når det handler om sne.

”Hovedpersonen i ’De Døde’ ser tilbage på et liv, der har været præget af forfængelighed og positionering samt forholdet til konen, som han tvivler på reelt har elsket ham, fordi han opdager, hun havde en kæreste før ham, som døde. Samtidig har han læst i avisen, at det sner i hele Irland, og det udløser en række af tanker om, hvor sneen falder. Sneen får symbolsk betydning, som noget, der dækker os alle sammen, både de levende og de døde, og udvisker alle forskelle. Den bliver derfor en vældig kontrast til, hvordan hovedpersonen puster sit ego op,” siger Mads Rosendahl Thomsen om novellen, der er filmatiseret af John Houston i 1987.

Mads Rosendahl Thomsen nævner også Per Højholts lille digt ”Månen forklaret” og Karl Ove Knausgårds mammutværk ”Min kamp” som vedkommende litteratur med sne. I Højholts digt ramler et snedækket landskab sammen med Jimi Hendrix’ musik, og hos Knausgård er det middelklassemoderniteten og den besværlige vinter, der udløser sammenstød.

”Hos H.C. Andersen er også der masser af sne og kulde, og der har det ofte en decideret truende karakter, tænk bare på eventyret ’Den lille pige med svovlstikkerne’. Generelt kan man sige, at det ikke er den der romantiske og lækre fornemmelse for sne, man finder i litteraturen. Sne og kulde i skønlitteratur er snarere metaforisk virksomt som noget, der gør os opmærksomme på, hvor udsatte vi er som eksistenser. Når sneen lukker alting ned, så er det som regel symbol på død og undergang,” siger Mads Rosendahl Thomsen.

Jesper Theilgaard holder mange foredrag om vejret, og blandt andet har han gjort det til et af sine specialer at fortælle om, hvordan vejret til alle tider har påvirket digterne og billedkunstnerne.

”Der er masser af eksempler, vi behøver bare at tage Højskolesangbogen, som mange af vores forestillinger om både den romantiske og den strenge vinter stammer fra. Digterne lader sig inspirere af virkeligheden. Det vil de naturligvis også gøre i fremtiden, så vi må nok finde os i, at der kommer flere digte, noveller og romaner om vejr, der er gråt, vådt og mildt. Naturen og digtningen følges ad,” siger Jesper Theilgaard.

Meteorologen ser i øvrigt ingen tegn på sne og hårdt frost i Danmark foreløbig.

”Vinden skal skifte retning fra vest til øst, før det kan blive rigtigt vinterligt, men lige nu er der hverken kulde øst eller syd for os, så heller ikke det vil lige nu give os rigtig vinter,” siger han.

På spørgsmålet om, hvor usædvanlig denne vinter er, siger han:

”Vi har haft milde vintre før, så det er ikke noget totalt særsyn. Men vi har altså haft en januar-rekord med en temperatur, der er 5,4 grader højere end gennemsnittet. Normalt når vi taler om rekorder, så handler det om 0,1 grad, men her er vi sprunget fra den tidligere rekord i 2007 på 5,0 til 5,4. Det er usædvanligt.”