Ærkedansk jubilæumskoncert i Diamanten

Lille Muko fejrede sine første 50 år med rigt favnende korsang

Lille Muko - billedet er fra 2008.
Lille Muko - billedet er fra 2008. Foto: JENS PANDURO/Ritzau.

Lille Muko har gennem et halvt århundrede været en sjælden fugl i dansk musikliv. Koret var oprindeligt en udløber af Muko, Musikstuderendes Kor, og den nye knopskydning så dagens lys i 1967, da kongelig kapelmester Poul Jørgensen på jagt efter særligt gode stemmer stiftede koret.

I løbet af 50 år har flere end 450 sangere været involveret i Lille Muko, og mange af dem har senere fået en professionel karriere. Korets diskografi er lige så omfattende som dets rejseaktivitet: Lille Muko har gæstet England, Italien, Canada, Sydafrika, Australien, Kina og Japan – Vendsyssel og Fyn, ikke at forglemme. Der var unægtelig meget at fejre ved jubilæumskoncerten i Den Sorte Diamant i fredags.

Det generøse program var en afspejling af korets virke siden grundlæggelsen, men pegede også fremad, og man bød sågar på en uropførelse. Den 56-årige færøske komponist Sunleif Rasmussen, hvis vældige 2. symfoni blev anmeldt her i avisen i november sidste år, bidrog med to nykomponerede satser fra et kommende storværk om skabelsens syv dage. Vi hørte anden og tredje dag og fornemmede musikkens transcendentale styrke, understreget af tre fine instrumentalister: Michala Petri på blokfløjte, bratschisten Magda Stevensson og cellisten Mihai Fagarasan.

Vagn Holmboe har som en af det 20. århundredes mest centrale danske komponister fulgt Lille Muko gennem korets første årtier, og vi forblev i det færøske univers, da man præsenterede tre af hans ”Sange mod vårdybet” til mesterlige tekster af William Heinesen. Også med komponister som Matti Borg og Bo Holten har koret haft et frugtbart samarbejde. Sidstnævnte stod med sine fire viser fra ”Vin i huset” for de mest humoristiske indslag i koncerten. Teksterne stammer fra digteren Sophus Claussen, og den fjerde og sidste (”Skæmtevise”) leger underfundigt med den kendte børneremse ”Hønsefødder og gulerødder”. I sidste vers sender digteren en kærlig hilsen til vennen Carl Nielsen: ”Nye Toner symfonisk kroner med Sejr den fynske Svane. Ingen Ælling i en Fortælling har haft en gladere Bane.”

Der er noget bevægende ærkedansk over disse linjer, der favner H.C. Andersen og Carl Nielsen i et og samme åndedrag.

De danske traditioners egenart har altid været den røde tråd i korets virke – de seneste 30 år med aftenens dirigent, Jesper Grove Jørgensen, som en karismatisk og vidtfavnende inspirator. Ved jubilæumskoncerten vendte han for en sjælden gangs skyld ryggen til sit kor for at dirigere publikum, da det fik lejlighed til at synge med på en række traditionelle danske sange fra Niels W. Gades ”Morgensang” fra ”Elverskud” til Lille Mukos uopslidelige ekstranummer, Hans og Mads Hansens ærkefynske ”Opvåvni” med begyndelseslinjen ”Fo’ ajle de små blomster”. Mere fynsk/dansk kunne det ikke blive.