Afgrunden lurer bag det usagte: Birgitte Bregnedal lader en lille pige fortælle historien i ny barsk roman

En barsk historie oplevet gennem en lille piges bevidsthed

Afgrunden lurer bag det usagte: Birgitte Bregnedal lader en lille pige fortælle historien i ny barsk roman

Den barske og dramatiske historie i Birgitte Bregnedals roman “Pigen med sherifstjernen” opleves gennem en lille piges stykvise registrering. Synsvinklen gennemføres med konsekvens og indlevelse. Det er forfatterens første roman for voksne, men ikke hendes debut, idet hun tidligere har udgivet 26 bøger for børn og unge.

Rammen er den slægtsgård, hvor hovedpersonen - Line på knap seks - bor sammen med sine forældre og sin storesøster. Handlingen udspiller sig i løbet af et døgn i 1970’erne; et døgn, der udvikler sig kaotisk og med store ændringer til følge.

Line er ude af stand til at gennemskue sammenhængen i det, hun nøgternt beretter. Derfor fortæller hun ofte mere, end hun selv er klar over. Men læseren er klar over det. Således hvad angår en passage som denne:

“Min mor glædede sig ikke til få hverken Mille eller mig, siger hun. Men nu kan hun godt lide os begge to, nok mest Mille.”

Den tyste måde, hvorpå Birgitte Bregnedal afslører afgrunden i tilføjelsen, er typisk for hendes stil. Hun skriver let om det tunge.

Line holder sig mest til sin far, som hun er ubrydeligt solidarisk med.

Gradvist antydes imidlertid problematiske sider ved den givne virkelighed. Økonomiske problemer lurer lige under overfladen - eller over den, faderen drikker for mange øl, hjemmet er sjusket, og med hygiejnen er det så som så. Det er heller ikke i orden, at faderen vil lære hende at skyde med et dobbeltløbet jagtgevær. Hun står tæt ved hans ryg, da han viser hende, hvordan hun skal gøre. Han lugter af øl. En god lugt, synes hun. Når faderen drikker, er han sjov og glad. Er alt så ikke godt? Moderen mener nej. Det forstår Line vist ikke rigtigt.

Geværet spiller en farlig rolle i et heftigt opgør, der ved romanens slutning bryder løs mellem forældrene. Et jalousidrama anes. Moderen tør ikke blive på gården og stikker af til fods sammen med sine døtre. Tilsyneladende fatter Line intet af, hvad der foregår. Det er umuligt for hende at forestille sig, at noget som helst ondt kan komme fra faderen:

”Det er jo mig og far, der holder sammen. Os to, der er de seje og de stærke. Min mor siger, at vi skal løbe videre, hun lyder bange.”

Line interesserer sig ikke synderligt for flugten. Hun er mere optaget af det store, der venter den næste dag: hendes første skoledag.

”Pigen med sherifstjernen” er et koncentrat af en roman, følsomt skrevet. Men jeg er ikke med på, hvorfor den sherifstjerne, som Line finder og putter i lommen, er berettiget til ærespladsen i titlen.