Ny afrikansk litteratur udfordrer i disse år ivrigt de rammer, religion sætter for et moderne afrikansk hverdagsliv. For på et kontinent, hvor over 80 procent af befolkningen siger, at religion spiller en meget vigtig rolle i deres liv, er den offentlige debat om alt fra politik til seksualitet gennemsyret af forholdet til tro.
Og nu er mange unge forfattere bevidst begyndt at bruge genrer som science fiction, fantasy og romantik til at tage religion og kulturelle normer i Afrika under kritisk behandling.
”Jeg var ekstremt nervøs for, hvordan min bog ville blive modtaget,” fortæller den nigeriansk-amerikanske Nnedi Okorafor om udgivelsen af science fiction-bogen ”Lagoon”, hvor rumvæsener indtager Afrikas største by og interagerer med både traditionelle guder og religiøse ledere.
Ifølge Nnedi Okorafor giver fantasy og science fiction en unik mulighed for at ramme ned i det, hun kalder kernen i afrikansk åndelighed, hvor tro og magi blander sig og eksisterer sammen med det mondæne i hverdagen.
”Mange steder er de traditionelle guder og ånder og mystikken blevet tabu, i takt med at islam og kristendom dominerer de afrikanske trossamfund. Så når jeg lader guddommelige væsener tage liv og form, er det på en gang meget familiært og samtidig noget, der skaber ubehag hos afrikanske læsere. Og det er netop den funktion, science fiction bør have.”
Nogle gange bliver ubehaget ved at tage livtag med tabuer så stort, at det giver bagslag. Således måtte Nnedi Okorafor ændre titlen på fantasy-børnebogen ”Akata Witch”, da den udkom i Nigeria, hvor børn i visse lokalsamfund stadig bliver beskyldt for at være hekse og misbrugt.
Alligevel har den voksende afrikanske forlagsbranche kastet sig sultent over nye genre-bøger. Dels øjner de et umættet marked og en mulighed for at nå ud til et bredere publikum på et kontinent, hvor skønlitteratur ofte bliver betragtet som en elitær luksus. Samtidig er forlæggere opmærksomme på, at de er med til at kaste nyt lys på, hvordan religion og tro indvirker på folks liv.
”Fremstillinger og symboler har en enorm magt, så når vi bevæger os ud i genre-litteratur, er jeg meget opmærksom på, at vi er med til at skabe vores egne myter, og at vi sender et budskab,” lød det fra Bibi Bakara-Yusef, grundlægger af forlaget Cassava Republic Press på den afrikanske litteraturfestival Ake Festival.
Forlaget har netop lanceret en ny digital serie med romantiske noveller, som Bibi Bakara-Yusef mener, har potentiale til at nå nye læsergrupper. Samtidig håber hun at påvirke, hvordan nye generationer af afrikanske kvinder og mænd ser på verden ved at beskrive personer, hvis seksualitet og ambitioner ikke ligger under for konservative religiøse normer eller patriarkalske samfundsstrukturer.
Den nigerianske forfatter og digter Lola Shoneyin er heller ikke bange for at stå ved, at hendes arbejde først og fremmest er skrevet til et afrikansk publikum.
”Folk bliver nødt til at forstå, hvor dybt påvirket afrikanske kvinder er af seksuel vold. Og at både mænd og kvinder lever i samfund, hvor det ikke er vigtigst, hvad du vil som individ, men hvad der forventes af dig.”
I bogen ”The Secret Lives of Baba Segi’s Wives”, der har haft premiere som musical i London, tager Lola Shoneyin livtag med en række religiøse tabuer som flerkoneri, barnløshed og voldtægt og undersøger hvorfor en ung, veluddannet kvinde vælger at gifte sig med en ældre mand og blive kone nummer fire.
”Jeg er meget interesseret i den rolle, religion spiller. Vi oplever en stigende islamistisk og kristen fundamentalisme, og samtidig er folk stadig dybt påvirket af traditionel tro og åndelighed, selvom færre og færre tør indrømme det. Og så sker der ofte en ansvarsfralæggelse, hvor religion bliver misbrugt til at retfærdiggøre foragtelig opførsel både på individuelt og samfundsmæssigt plan.”
Derfor mener Lola Shoneyin, det er oplagt, at ny afrikansk litteratur holder et spejl op, som kaster andre versioner af virkeligheden tilbage i hovedet på den afrikanske læser.
For science fiction-forfatteren Nnedi Okorafor er genre-bøger specielt velegnede til det formål.
”Der har været den her forestilling om, at man ikke kan skrive underholdende litteratur eller skrive om mærkelige ting som rumvæsener og stadig blive taget seriøst. Men den holdning er ved at ændre sig, fordi vi netop stiller skarpt på afrikanernes fremtidsdrømme, og på hvor absurd virkeligheden kan synes.”