Afslører finansverdenens rævestreger

Det kan være svært at dramatisere Wall Streets rævestreger, men det er nødvendigt, mener den amerikanske instruktør Oliver Stone

Oliver Stone er en af USA?s mest kontroversielle instruktører med film som "JFK" og "Nixon" i bagagen. I den nye Wall Street-film optræder han selv i en birolle. --
Oliver Stone er en af USA?s mest kontroversielle instruktører med film som "JFK" og "Nixon" i bagagen. I den nye Wall Street-film optræder han selv i en birolle. --. Foto: Jason KempinAFP.

Nathan Gardels: Toeren til din film "Wall Street" fra 1987 er ude i biograferne nu. Det udsagn, man tog med sig fra filmen dengang, var Michael Douglas? hoverende "Grådighed er godt". At dømme ud fra de forfilm, jeg har set, er det, man tager med sig fra toeren, at "grådighed er lovligt". Er det udtryk for din egen holdning til, hvordan den amerikanske kapitalisme har udviklet sig i de sidste 20 år?

Oliver Stone: Det passer i alt fald. Det, der førte til krakket, var bankernes store gældsætningsgrad med andre folks penge, altså at de spillede højt spil i komplekse handler med høje risici for at opnå et afkast, det vil sige en højere profit. Et af problemerne nu er, at frygten for inflation har fået den amerikanske centralbank til at holde renten så lav, at der er meget lidt afkast på bankkonti, sådan at enhver med penge er tvunget til at begive sig ud på det ustabile og risikable marked. Vi har brug for gode banker ligesom i de gamle dage. En bank forventedes at lave penge med offentlighedens tilladelse. De tjente penge på forskellen mellem den rente, folk fik, når de satte penge i banken, og den, som de opkrævede folk, der lånte penge af dem. Det var et rimeligt arrangement. Wall Street var et sted, man tog hen for at handle med aktier og obligationer og opbygge infrastruktur.

Gardels: Hvornår besluttede du at lave toeren, "Wall Street: Money Never Sleeps"?

Stone: Vi besluttede at lave toeren som en støtte for den første "Wall Street" i kølvandet af krakket. Nogle og 20 år efter den første film oplevede vi slutresultatet af det, der begyndte i 1987: Konceptet med, at Wall Street laver profit til sig selv, og investeringsfirmaerne handler for at øge deres egen profit i stedet for deres kunders profit.

Gardels: Fandt du ud af noget nyt - noget, du ikke allerede vidste om Wall Street?

Stone: Den udbredte brug af computere til beregninger var fuldkommen ny for mig. I gamle dage troede man på en aktie og handlede ud fra det. Nu er der de her kæmpestore supercomputere, som er programmeret til at købe og sælge på baggrund af bittesmå skift i værdi med femsekunders intervaller, hvori tusindvis af aktier bliver handlet frem og tilbage.

Gardels: Ud over din egen gamle Wall Street har Hollywood så nogensinde lavet film om finansverdenen?

Stone: Ork ja. Der er en vidunderlig en fra 1954, der hedder "Executive Suite", som Robert Wise instruerede, og Barbara Stanwyck og William Holden optrådte i. Det var historien om, hvordan Amerika på sin velstands tinder skifter fokus fra produktion til marketing og bundlinjen i regnskabet. I stedet for at fokusere på bilens motor begyndte vi at fokusere på halefinnerne. Det var dengang, Madison Avenue begyndte at overtage.

Gardels: Hvad med undertitlen, "Money Never Sleeps" - udtrykker den finansvirksomheders fortsatte overtagelse af den amerikanske økonomi i løbet af de årtier, der er gået?

Stone: Ja. I filmen påpeger Michael Douglas? figur, Gordon Gekko, et statistisk faktum: Finansvirksomheder står for 47 procent af virksomhedsprofitten i hele USA i dag. Dengang i 1980?erne var det vist omkring 15 procent. Åger er blevet Amerikas største industri. Grådighed er lovligt.

Gardels: Hvor stort et problem er det at portrættere den tilknappede, uigennemsigtige og kedelige finansverden i et filmdrama?

Stone: Ja, der er ingen tvivl om, at vi var nødt til at overdrive og forsimple. De fleste af de rævestreger, der foregår, er vældig komplicerede at fremstille. I dokumentaroptagelser og bøger kan man gå lige til sagens kerne. I en film er man nødt til at dramatisere det. Økonomien har forandret sig, men det har livsvalgene ikke. Problematikkerne i den nye film er de samme som i etteren: Er grådighed godt? Virker det? Er menneskelige værdier vigtigere end finansværdier? Det er alt sammen dilemmaer, vi håndterer på hver vores måde.

kultur@k.dk

Oversat af Sara Høyrup