I dag står skuespilforfatteren Christopher Marlowe lidt i skyggen af sin stjernekollega fra 1500-tallet. Kollegaen var William Shakespeare og behøver næppe yderligere introduktion. Men nu er Shakespeares skyggetante endelig kommet frem i lyset, for Jakob Kowalski har de seneste fem år oversat alle syv skuespil, som er udkommet på forlaget Loxodonta.
”Christopher Marlowe er verdenslitteratur og har manglet i dansk oversættelse. Han er relevant i dag, fordi han portrætterede personer, som ikke var accepterede i datidens England og fremstillede de fremmedgjorde på en måde, som man kan identificere sig med. Det kan vi lære meget af,” fortæller Jakob Kowalski.
Christopher Marlowe blev født i år 1564 som skomagersøn i den engelske by Canterbury under Elizabeth den Første. Han skulle vise sig at være en mønsterbryder, da han først fik et stipendium til en forberedelsesskole og siden til det prestigefyldte Cambridge Universitet. På Cambridge indledte han efter sigende et forhold til en adelig herre, som skaffede ham en position som agent for dronningen. Der var nemlig store problemer i England, som på daværende tidspunkt skiftede mellem protestantisme og katolicisme, hvorfor han antagelig lavede spionage i Frankrig for dronningen.
Christopher Marlowe faldt dog senere hen i unåde, da han ikke kunne holde sin mund lukket for blasfemi og magtkritik. En kritik, som også skinner igennem i hans stykker, fortæller Jakob Kowalski.
”Christopher Marlowes forfatterskab kan læses som en form for oprør. Og det oprør vil jeg gerne formidle.”
Men oprøret blev skæbnesvangers for den engelske forfatter. For da han var blot 29 år, blev han slået ihjel under uopklarede omstændigheder.
Udover det kulørte liv, var Christopher Marlowe en intelligent skuespilforfatter, som fik sit gennembrud med ”Tamburlaine den Store” i 1587.
Han blev dog mest kendt for ”Den tragiske historie om doktor Faust”, som blev oversat til dansk i slutningen af 1800-tallet.
Historien handler om Faust, som er den lærde mand, der sælger sin sjæl til Djævelen Mephistopheles. Ikke desto mindre er Goethes roman om Faust fra 1800-tallet i dag den mest kendte fortælling om Faust, og Goethe fandt inspiration til figuren i Christopher Marlowes stykke.
”Uden Christopher Marlowe ville hverken Goethe eller Thomas Mann have skrevet deres verdensberømte versioner,” fortæller Jakob Kowalski.
På samme måde har Christopher Marlow også inspireret sin konkurrent Shake- speare, som både blev 20 år ældre og fik mejslet sit navn i guld i verdenslitteraturen og skolepensum verden over.
Digterne på den tid var nemlig ganske bekendte med hinanden og flokkedes om teatrene i 1500-tallet, når de ikke lige var lukket på grund af pest. Shakespeares tidlige stykker er altså inspireret af Marlowe, mens Marlowes senere stykker er inspireret af Shakespeare, fortæller Jakob Kowalski.
”Marlowe var dog en distinkt stemme i sig selv, og hans stykker er fortsat relevante i dag. Deres måde at forholde sig til deres samtid på er en væsentlig del af deres værdi, og i det hele taget er viden om traditionen en forudsætning for at blive i stand til at skabe nyt,” siger Jakob Kowalski.