Prøv avisen

"Workshop" kan opfattes som et lille spejl på det moderne Frankrig og dets spændinger

4 stjerner
Gruppen kan opfattes som et lille spejl på det moderne Frankrig, hvor de sociologiske og sociale forskelle let slår over i aggressioner. Der skal ikke meget til, før der er øretæver i luften.

Laurent Cantet, som vandt De Gyldne Palmer i Cannes for ”Klassen”, er tilbage med en ny film, der tager pointen op fra 2008

Laurent Cantet vandt for 10 år siden de fine palmer i Cannes med filmen ”Klassen”, der handlede om en 8. klasse i et socialt belastet kvarter i Paris med en etnisk blandet sammensætning, hvor man trængte ned i problemer med familie, venner og den første gryende kærlighed. Eleverne var ikke lige parate til at indordne sig i samfundet.

10 år efter er Laurent Cantet tilbage i samme rille med filmen ”Workshop”, hvor klassen ganske vist er skiftet ud med en lidt ældre årgang utilpassede unge. Fælles for de to film er, at de unge ikke kan finde ud af deres liv. Et billede på det franske samfund i det 21. århundrede?

Denne gang er vi i Sydfrankrig, hvor de sociale myndigheder har hyret en forfatter, Olivia, der har flere kriminalromaner bag sig. Hun skal arrangere et kursus, hvor unge skal skrive en kriminalroman i fællesskab. Olivia skal være fødselshjælper for projektet, der ved vejs ende skal udgives som bog. De unge skal lære at samarbejde og indordne sig under hinanden.

Vi er i en af byerne langs sydkysten med et nedlagt skibsværft. Et billede på tingenes forandringshistorie. Havnene er ikke som i gamle dage rammen om bygning af store skibe med en stolt arbejderklasse. Nu bygges luksusbåde til de ekstremt velhavende nouveau riche, og arbejderne er enten arbejdsløse eller ovre i andre erhverv. Det gamle Frankrig er forbi.

De unge vælger, at dette skal være rammen for deres krimi og deres mord. Gruppen består både af unge med hvid baggrund og unge med brun indvandrerbaggrund. Det varer ikke længe, før der er aggressioner i luften, og det bliver kun værre, da en af kursusdeltagerne Antoine har nogle meget kraftige fantasier om, hvorledes mordet skal udføres.

I sin fritid dyrker Antoine sammen med sin fætter og dennes venner en form for levende videospil, hvor de for eksempel om natten sniger sig ind på en campingplads og forestiller sig voldelige overfald. De lytter til politikere, der er længere ude på den nationale højrefløj end Front National. Alt dette holder Antoine hemmeligt.

Den midaldrende Olivia mærker, at der er noget bag Antoine, og tiltrækkes af ham. Hun holder hånden over ham i gruppen, der reagerer meget voldsomt på hans meninger.

Gruppen kan opfattes som et lille spejl på det moderne Frankrig, hvor de sociologiske og sociale forskelle let slår over i aggressioner. Der skal ikke meget til, før der er øretæver i luften.

Filmen er en thriller. Det kommer til udtryk langt henne i filmen, hvor den bliver virkelig nervepirrende. Hvordan det viser sig, skal selvfølgelig ikke røbes her, men det pædagogiske spil mellem lærer og elev bliver forvandlet til et nervespil, hvor virkelig angst og bæven foldes ud. Olivia, der bøvler med sin nye romans karakterer, får indblik i virkelighedens frygt, og Antoine lærer måske sine egne grænser. På den hårde måder bliver alle klogere dér i spændingsfeltet mellem virkelighed og fantasi. Det er en fascinerende thriller, Laurent Cantet har lavet med ildevarslende forudsigelser. Er der virkelig så store spændinger i det moderne Frankrig? Det kan blive en thriller i sig selv, hvis den folkelige workshop ikke lykkes.