Blicher-historier fra den knap så kendte bunke

Det virker overraskende at hive mindre kendte noveller frem fra Steen Steensen Blichers forfatterskab

Med disse og andre mindre kendte noveller mindes vi om, at Blicher også kan være god i de glemte tekster.
Med disse og andre mindre kendte noveller mindes vi om, at Blicher også kan være god i de glemte tekster.

Den fortrolighed, som formanden for Blicher-Selskabet, Erik Harbo, har med Steen Steensen Blichers forfatterskab, sætter ham i stand til på en måde, der både virker overraskende og meningsfuld at trække uventede noveller frem af de cirka 94, som han skrev. Det er der kommet et nyt udvalg ud af – ”Ak! Hvor forandret! og 17 andre noveller”, redigeret af Harbo og med hans kommentarer.

Novellerne er sat sammen to og to – efter tema. Flere af dem vil være ukendte for de fleste. Det gælder blandt andet den grumme ”Fruentimmerhaderen” (1827) om en gal herremand, der i sin kærlighedssorg – der lige så godt kunne være blevet til kærlighedsglæde – ikke vil have kvindeligt tyende på sin gård. I novellen ”Tulipanen” (1845) dukker manden op igen.

Med disse og andre mindre kendte noveller mindes vi om, at Blicher også kan være god i de glemte tekster. Overalt kommer han læseren så levende nær. Det gør han også i det digt af Knud Sørensen, der er genoptrykt forrest i bogen.

Samlingens titel antyder et tema, der går gennem hele Blichers forfatterskab, nærmere beskrevet i en sekvens hen imod slutningen af den sørgmuntre titelnovelle:

”Saaledes kan Tiden udslette, dæmpe, tilintetgøre Skønhed, Vid og Munterhed, og hvad den maaske kunne levne, det skal sikkerlig nok gaa under i Næringssorg, Tidens trofaste Medarbejder.”

Efter Erik Harbos opfattelse har hovedpersonerne hos Blicher gerne ”en møllesten om halsen. Fra en måske flammende og opstemt begyndelse går det mod enden. Giver os indtryk af en mørk og uglad verden, men måske indfletter Blicher i den allersidste ende en eller anden positiv tanke”.

En af de helt centrale af de medtagne noveller er ”Sildig opvaagnen” (1828), der foregår i det såkaldt bedre borgerskab i Randers. Men virkeligheden bagved er ikke lige så så smuk som overfladen, hvad der får ulykkelige følger. Novellen er skrevet med stor psykologisk indsigt, dog af og til med et strejf af det melodramatiske, som virker fremmed på en nutidig læser.

Bogen er af ikke helt indlysende grunde illustreret af Henrik Monved. Hans humoristiske stil er præget af, at han gør sig gældende som karikaturtegner. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forbinde hans illustrationer med Blicher.