Prøv avisen

Album fra Auschwitz

FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan åbner udstillingen om hverdagen i Auschwitz-Birkenau. – Foto: Unesco.

FOTOUDSTILLING: 200 enestående fotografier, der viser hverdagen i Auschwitz-Birkenau, udstilles i Unescos hovedkvarter i Paris

Det er en yderst speciel udstilling med en enestående historie, som Unesco i Paris netop har åbnet i anledning af den internationale Holocaustdag den 27. januar. En fotoudstilling fra hjertet af den nazistiske udryddelsesmaskine. 200 fotografier af hverdagen i Auschwitz-Birkenau. De eneste, som blev taget, mens lejren endnu fungerede efter hensigten og metodisk og systematisk udryddede Østeuropas jøder.

Auschwitz: den bundløse afgrund viser de fotografier, som blev taget i maj 1944 af to SS-officerer, otte måneder før lejren blev befriet.

Den udmagrede kvinde i den stribede fangedragt ser ikke ind i et kamera holdt af befriere, men af bødlerne. Og de mænd, kvinder og børn som netop er blevet gennet ud af kreaturvognene efter flere dages transport fra Ungarn, ved endnu ikke, at de står på den berygtede rampe. Der, hvor den første adskillelse sker. Slavearbejde til den ene side. Gaskamrene til den anden.

Billederne er taget præcist i det øjeblik, der adskiller døden og livet. Det er historiske dokumenter af nazismens vanvid. Ikke selve udryddelsen, men den proces, der fører til udryddelsen, siger Pierre Marquis fra Fondation pour la Mémoire de la Shoah, den franske holocaust-mindefond, som har organiseret udstillingen sammen med den israelske holocaust-organisation Yad Vashem.

I foråret 1944 modtog Auschwitz-Birkenau tusindvis af ungarske jøder. To SS-officerer, Ernst Hoffmann og Bernhard Walter, havde til opgave at tage identitetsfoto af de jøder, som ikke blev sendt direkte til gaskamrene. Samtidig tog de en række fotografier af lejren, som de samlede i et album, uvist i hvilken hensigt.

Det var dette album, som en af fangerne, Lilli Jacob-Zelmanovic Meier, fandt efterladt i en barak i forvirringen efter befrielsen af lejren den 27. januar 1945. Hun tog albummet med sig, fordi det indeholdt fotografier af de familiemedlemmer, hun havde mistet i Auschwitz.

Salget af aftryk af nogle af disse fotos til det jødiske museum i Prag gjorde det muligt for Lilli, hendes mand og deres datter at emigrere til USA.

Her bredte rygtet sig lidt efter lidt blandt ungarsk-jødiske emigranter, at en servitrice i Miami havde et enestående fotoalbum, hvor de måske kunne finde billeder af deres familiemedlemmer.

Lilli viste sit album til alle, der bad om det, og gav dem billederne, hvis de genkendte deres familiemedlemmer.

I 1980 overtalte den franske nazijæger Serge Klarsfeld Lilli Jacob-Zelmanovic til at forære Auschwitz-Albummet, som det nu blev kaldt, til Yad Vashem, så det kunne blive bevaret for eftertiden. Det er disse fotografier, som nu kan ses i Paris frem til den 22. februar sammen med en række skitser tegnet af Zinovii Tolkatchev, en jødisk soldat fra Den Røde Hær.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk