Prøv avisen

Alderdommens smerte

Før døden: Stærk og foruroligende romankunst fra Kirsten Thorup om vores behandling af de gamle

Alderdommens psykiske og sociale landskab! Det er det, Kirsten Thorup ruller op for os i sin nye, rige roman »Ingenmandsland« om en gammel mands følelse af at være spærret inde og prisgivet andres vilje.

Efter konens død er Carl blevet anbragt til »aflastning« på et plejehjem af sønnen, som oplever ham som værende ude af stand til at tage vare på sig selv. Carl stritter imod på alle måder, den tidligere så pæne mand bander, langer ud efter plejepersonalet og forsøger at flygte. Drømmen er at nå ud til kirkegården med konens grav; men han passiviseres hver gang, til sit eget bedste, som forstanderinden siger, og glider ind i sin egen verden. Udadtil med talebe- svær, men i sit indre fuld af billeder og ord, længsler og erindringer om det liv, han har levet. Især forholdet til datteren Ellen trænger sig på, fordi der er noget i deres fælles fortid, der er blevet ømt og tabuiseret. I den tilstand af virkelighedsopløsning, han befinder sig i, bliver den gamle smerte og skyld levende igen, og da Ellen besøger ham, forsøger han at glide ud af »ingenmandsland« og kommunikere på trods af sin ordløshed.

Ellen er en vigtig person i romanen. Selvom hun altid har opfattet sig som fars pige, er hendes liv blevet vidt forskelligt fra hans: Hun flygtede til storbyen, fra oplevelse til oplevelse, fra mand til mand, og stræbte væk fra familieforpligtelser og normalitetskrav. Nu befinder hun sig som 50-årig i en tilstand af forvirret, umoden rastløshed, forkastet af sin egen søn.

Med portrættet af Ellen har Kirsten Thorup stillet skarpt på den generation, der nu er midaldrende. Deres stræben efter frihed blev for mange til normløshed, hvilket gjorde deres børn til ofre. Endnu skarpere og mere rystende udstiller forfatteren vores behandling af de gamle, uden dog at gøre nogen til skurke, dertil er forfatterens forståelse for nuanceret. Både familie og personale handler tilsyneladende i bedste mening, men resultatet er mennesker, der umyndiggøres.

Her er således velanbragt kritik af tidsånd og livsstil; men størst indtryk gør romanens nænsomme indlevelse i hovedpersonens følelser. Bag den afasiramte gamle mand gemmer sig et menneske med intakte længsler og en særlig stolthed og styrke, der gør ham i stand til at forløse dem på sin egen måde. Han frigør sig mentalt fra krop og fængsel og udfolder en indre, livagtig verden. Både en konfrontation med fortid og nutid og en forberedelse til den død, han længes efter. Det er stærk og foruroligende romankunst!

Kirsten Thorup: Ingenmandsland. 192 sider. 225 kr. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk