Hvad er din seneste store læseoplevelse?
En rigtig stor del af det, jeg læser, er det, som mine studerende skriver i forbindelse med deres projektarbejde. Den sidste store læseoplevelse havde jeg vel i morges, da jeg læste et udkast til et kapitel af en ukrainsk studerende, der skriver om Maidan-oprøret i Kiev, og som analyserer den rolle, sociale medier har haft i den folkelige mobilisering. Jeg havde mindst fire ahaoplevelser på under 45 minutter. Hold da op, hvor var det spændende. Jeg har altid betragtet mit arbejde som en gave.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Hvis jeg kunne lave en liste over ”mest vigtige” bøger, ville det være lettere at svare. Men hvis jeg må gå tilbage til begrebet ”læseoplevelse”, så kan jeg svare på en anden måde. Når man har en ”læseoplevelse”, er det ikke bare, fordi man lærer noget eller bliver underholdt. Det, man læser, bliver formende for, hvordan man ser sig selv og verden omkring en. Og der kan jeg se en periode i mit liv, der blev afgørende. Jeg var sidste i 20'erne og flyttet til Italien og var vel egentlig lidt alene. Jeg var begyndt på en ph.d., men jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville med det hele. Midt i al uvisheden lavede jeg stort set kun tre ting: læste bøger, kørte på racercykel i Toscanas bakker og gik på bar om aftenen og gik så hjem igen og læste videre. Så det var snarere en periode på et-to år med en række læse-oplevelser, hvor jeg sugede til mig af diverse samfundstænkere: Kierkegaard, Weber, Jaspers, Mumford, Foucault, Voegelin. Den periode har formet mig på mange måder, kan jeg se nu. Det var også i den periode, at jeg genlæste Bibelen.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?
Jeg var i Washington D.C. for nogle uger siden og havde en rigtig god oplevelse på Smithsonian American Art Museum. Der startede en vandring inde i museet, netop som jeg var ankommet, og den var ført an af professionelle skuespillere, der trådte i karakter som de historiske figurer, vandringen handlede om. Det var de helt vildt gode til. De læste poesi højt, fortalte deres livshistorie, og gennem den personlige vinkel foldede den amerikanske historie sig ud med fokus på de sociale kampe, der havde formet nutidens samfund. Skuespillerne gik med rundt og gik i dialog med os besøgende - hele tiden som den historiske person, de spillede. Så jeg havde gode samtaler med digtere og kvindeforkæmpere, mens jeg blev ført ind i historien. Det var deltagende museum, når det er bedst! Det kunne vi godt lære noget af.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Da jeg var lille, kunne jeg godt lide at se min mor sidde og væve. Hun havde sådan en kæmpevæv, der fyldte en halv stue. Der sad hun så stille og roligt og lyttede til klassisk musik, mens hun fik tingene til at hænge sammen. Nogle gange stod jeg ved siden af og holdt i trådene. Der blev slet ikke snakket, det hele var så fredfyldt og andægtigt. Og så blev trådene til et tæppe. Da jeg fandt ud af, hvilken central rolle væve-metaforen spiller i Platons sene skrifter - og særligt i ”Statsmanden” - gav det god mening for mig. Livet er som et vævet mønster, både for den enkelte livshistorie og for et velfungerende politisk samfund. Det handler om de tråde, der binder sammen i smukke mønstre. Det handler om de tråde, man kan se, og dem, man ikke kan se. Jeg kunne godt tænke mig at indstille samtlige folkevalgte til tvangslæsning af Platon efterfulgt af et vævekursus.
Hvem har du senest været til koncert med?
Uh-ha, det er nogle år siden nu, det var Elvis Costello, der gav koncert i Rom, og det var fantastisk.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
To ting. Den første er graffiti og lokumsdigte. Nogle gange synes jeg, danskere er så kedelige. Der mangler noget liv og spjæt. Men så kigger jeg på muren og ser farver og skøre tegninger. Okay, der er masser af junk, men der er også masser af skjult poesi, for eksempel på de offentlige toiletter, også på mit universitet; det handler om eksistens, tro, humor, håbløshed, smerte. Der er en del jokes om Jesus. Man skriver til en form for ”privat offentlighed”, og man forbliver selv anonym. Jeg læser alt, hvad jeg kan sådanne nogle steder, og der er tit et eller andet, der fordrer til eftertanke. Jeg går tit smilende ud af et offentligt toilet.
Den anden ting er min ven Andy Martin, som hver torsdag aften på radio Ballerup DJ'er house-, reggae-, jazz-, soul- og funkmusik fra alverdens glemte afkroge. Programmet hedder passende nok ”melting pot” (smeltedigel). Tune ind på Radio Ballerup torsdage fra klokken 20 til 22.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Selfies. Også i overført forstand: hele den selvcentrerede projicering af noget, man har gjort, og som man absolut skal krænge ud for offentligheden, som så liker dit og dat. Aldrig før i verdenshistorien har vi omgivet os selv med så meget intethed. Og så må jeg desværre indrømme, at jeg aldrig er blevet grebet af et teaterstykke. Skam at melde. Jeg sidder mest og tæller ned til pindemadderne. Så du skal nok ikke regne med at se mig på de kanter.