Prøv avisen

Alle forfattere frygter glemmebogen

Den etablerede forfatter Suzanne Brøgger var blandt de mange, der i går kiggede forbi Gyldendals efterårs-reception for at møde kolleger i bogbranchen. Direktørens tale var dog i år særligt henvendt til debutanterne. Foto: Liselotte Sabroe 2010)

Gårsdagens efterårsreception hos Gyldendal blev som sædvanlig et tilløbsstykke for bogbranchens kendisser. Men i år var der særligt fokus på debutanter

De higer og søger. Forfatterne, forlagsfolkene, journalisterne og især debutanterne, der for første gang er inviteret med til Gyldendals store efterårsreception.

"Jeg har faktisk været her før, for syv år siden som journalistpraktikant. Dengang beskrev jeg det som en gymnasiefest, hvor alle er bange for at stå alene. Og sådan er det vist stadig," siger Anders Haahr Rasmussen, der for første gang er med til receptionen som forfatter. For i dag udkommer hans allerede roste debutbog "En bold ad gangen" om den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki.

Kigger man sig omkring, må man give den unge forfatter ret. Gyldendals brostensbelagte gård ligner faktisk en lille, spækket skolegård, hvor alle ser vigtige ud. Og en del også er det. Mest cool er Ib Michael, der som den eneste bærer store solbriller foran en lille skare af nikkende lyttere, mens et larmende virvar af andre stemmer og klirrende vinglas når øregangene fra alle retninger. Men da Gyldendals direktør træder ud på trappen foran gæsterne og indleder sin tale som en skoleinspektør, bliver der hurtigt stille. Og selv solbrillerne kommer af, da Johannes Riis tager fat på sin tale:

"Alle vi, der læser aviser og ser nyhedsudsendelser og i det hele taget sætter en ære i at følge med i, hvad der foregår, ved, at verden er af lave, ja, at dømme ud fra de danske medier har den vel aldrig været mere af lave end nu", siger han og fortsætter:

"Men så enkel og letfattelig som netop beskrevet er virkeligheden heldigvis ikke, så lille og så flad er den ikke, det er den spin- og medieskabte virkelighed, vi her har med at gøre, og den er alt for ofte formet af overfriske kommentatorer og behændig kampagnejournalistik," siger Johannes Riis, inden han når frem til "den egentlig opbyggende del" af talen, der selvfølgelig handler om, hvordan bøger – i bedste fald – kan nuancere debatten.

Og mens han bladrer gennem sit eget manuskript, bliver det med ét klart, hvor sjældent en enkelt stemme kan skære igennem den danske forfatterelite, der pludselig opfører sig som artige skolebørn. Alligevel bliver der plads til grin, især da taleren træder frimodigt ind i den frygt, som en del af de fremmødte sikkert har for at falde igennem med deres bøger. Og latteren runger ligefrem op gennem de gamle, sprossede vinduer, ja, helt op mod den lille rest af blå sommerhimmel over Gyldendals gamle bygninger, da han tilføjer:

"Nogle af jer vil komme til at lide under skriveblokeringer eller det, der er værre, nogle af jer måske ende med at optræde i ugebladenes spalter om ?Hvad blev der egentlig af dem??."

En stor del af talen er målrettet årets debutanter.

"I år har Gyldendal det største antal skønlitterære debutanter i årtier," siger Johannes Riis og tilføjer:

"Det er svært at lade være med at lege lidt med tanken om, hvad det kan blive begyndelsen til."

Men som fagbogsdebutanten Anders Haahr Rasmussen siger, må man hellere tage "en bog ad gangen."

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk