”Gensyn med Brideshead” er smuk psykologisk indsigt, humor og stilistisk mesterskab

Evelyn Waughs roman ”Gensyn med Brideshead” finder hele tiden nye læsere. Nu er mesterværket igen til at få i dansk oversættelse

Tv-selskabet Granadas ”Brideshead”-tv-serie med Jeremy Irons (tv.) i rollen som Charles og Anthony Andrews som Sebastian (th.) skabte sensation for 40 år siden. Nu er en ny tv-serie, der bygger på bogklassikeren, på vej. – Foto: Granada Tv/Album/Ritzau Scanpix.
Tv-selskabet Granadas ”Brideshead”-tv-serie med Jeremy Irons (tv.) i rollen som Charles og Anthony Andrews som Sebastian (th.) skabte sensation for 40 år siden. Nu er en ny tv-serie, der bygger på bogklassikeren, på vej. – Foto: Granada Tv/Album/Ritzau Scanpix.

I ældre tid kunne de store klassiske romaner styre konversationen omkring middagsbordene, når familie og venner fandt fælles glæde i at debattere personerne hos en Dickens eller en Balzac. Snakken næredes af læsning, genlæsning, højtlæsning, og alle kunne udtale sig om frit opfundne skikkelsers stærke og svage sider, deres bevæggrunde samt fremtidige liv og færden.

Sådan er det også med Evelyn Waughs ”Gensyn med Brideshead” fra 1945, der kun et år senere udkom på dansk i Vibeke Malthe-Bruuns fornemme oversættelse, og som nu er blevet genudsendt på Bechs Forlag. Nye læsere kan begynde her, og ældre vende tilbage, for bogen fortjener at blive læst og oplevet i hver generation. Tv-selskabet Granadas tv-filmatisering af bogen med Jeremy Irons og Anthony Andrews i hovedrollerne skabte sensation for 40 år siden, og en ny tv-serie skal være på vej i 2022. Men det er Waughs mættede prosa, eminente personkarakteristik og blik for tragediens forløsende kraft, der giver hans mesterværk dets slidstyrke og stadige fascination. Man har sjældent set noget lignende.

Gennem sin ven og studiekammerat fra Oxford Sebastian Flyte stifter jegfortælleren og æsteten Charles Ryder bekendtskab med Sebastians aristokratiske, katolske familie på slottet Brideshead, hvor ekstravagant livsførelse, religiøs tro og kærlighedens mange variationer udspiller sig med afstikkere til London, Venedig, Tunis og Sydamerika. Waugh skrev sin roman under indtryk af Anden Verdenskrigs materielle afsavn, og miljøbeskrivelserne bærer præg af det med deres fascination af overflod og luksus.

Men ”Gensyn med Brideshead” er meget mere end snobberi og nostalgi. I takt med at Charles’ intense venskab med den alkoholiserede Sebastian falmer til fordel for hans kærlighed til Sebastians søster Julia med den ”magiske sørgmodighed”, introduceres tungere temaer. For Brideshead og personerne omkring er fuld af skyggesider.

På slottet samles familie og gæster også om litteraturen, og særligt på de aftener, hvor stemningen er anspændt, læser Sebastians mor, lady Marchmain, højt. Det er en af de mindre klassikere, man er fælles om, nemlig G.K. Chestertons kriminalromaner om præsten og detektiven fader Brown, men for Waugh tjener henvisningen til at introducere nåden som både teologisk begreb og som litterært kneb. I historien siger detektiven, at han ”fangede ham (tyven) med en usynlig krog og en usynlig line, der er lang nok til, at han kan vandre til verdens ende, men et ryk i linen kan når som helst bringe ham tilbage.”

Denne metafor for Guds barmhjertighed kaster lys over de centrale personers – i særlig grad Charles’, Sebastians og Julias – forsøg på at stjæle deres egne liv væk fra Gud og sætte deres egen lykke højere end Hans godhed. Heri ligger romanens tragiske dimension, men ikke mere tragisk end at der også er en løsning, og fortællingen rummer flere genstridige omvendelser.

 ”Gensyn med Brideshead” er et livstilsdrama, men ikke et, der er defineret af de vanlige kriterier for succes eller fiasko. Personernes religiøse tro på en fremtidig verden ændrer kalkylen og giver deres overfladiskhed stor dybde.
”Gensyn med Brideshead” er et livstilsdrama, men ikke et, der er defineret af de vanlige kriterier for succes eller fiasko. Personernes religiøse tro på en fremtidig verden ændrer kalkylen og giver deres overfladiskhed stor dybde. Foto: Granada Tv/Album/Ritzau Scanpix.

Waughs klassiker er fuld af dogmatik, men er ikke det mindste sekterisk. En af dem, der tydeligst udlægger teksten, er den outrerede kosmopolitiske bøsse Anthony Blanche – ”på Cefalú havde han udøvet sort magi; i Californien var han blevet kureret for sin hang til narkotika, og i Wien for sit ødipuskompleks” – der i Waughs forståelse netop har troværdighed, fordi han er utæmmet og elsker at chokere. Og da en fortvivlet Julia over for Charles forklarer, hvad samlivet med ham – det at leve i synd – betyder for hende, sker det i en forrygende, rablende monolog om synden, der overtager synderen:

”Leve i synd, med, ved og for synd, hver time, hver dag, år ind og år ud. Man vågner med synden om morgenen, ser gardinerne blive trukket til side for den, man bader den og klæder den på, pynter den med diamanter, soler den, underholder den, og lægger den i seng om aftenen med en sovepille, hvis den er urolig.”

Waughs personer lever gennem hans psykologiske indsigt, ustyrlige humor og stilistiske mesterskab. De er smukke, elegante, vittige og excentriske, og som læsere bliver vi grebet. ”Gensyn med Brideshead” er i den forstand et livstilsdrama, men ikke et, der er defineret af de vanlige kriterier for succes eller fiasko. Personernes religiøse tro på en fremtidig verden ændrer kalkylen og giver deres overfladiskhed stor dybde.