Chefdirigent: Alle Mahlers symfonier er transformerende oplevelser

Fabio Luisi tiltræder i aften officielt som chefdirigent for radiosymfonikerne. Han fortæller her om sit syn på Mahler og om mulighederne med orkestret

Fabio Luisi er tidligere chefdirigent for blandt andre Wienersymfonikerne, Staatskapelle Dresden og Semper Opera i Dresden.
Fabio Luisi er tidligere chefdirigent for blandt andre Wienersymfonikerne, Staatskapelle Dresden og Semper Opera i Dresden. . Foto: Sara Krulwich/Scanpix.

Det er yderst sjældent, at man oplever musikere i et symfoniorkester bryde ud i spontan jubel over et indslag i tv-nyhederne. Men det skete for to år siden, da medlemmerne af DRSO (DR SymfoniOrkestret) som optakt til sæsonen 2014-2015 fik at vide, at den italienske maestro Fabio Luisi var blevet udnævnt til orkestrets kommende chefdirigent. ”Da vi fik nyheden, udspillede der sig jubelscener som i en fodboldkamp, hvor Danmark lige har scoret!” udtalte DRSO’s formand, solopaukist René Mathiesen, ved den lejlighed.

Nu er det kommet så vidt, at Fabio Luisi officielt tiltræder sin stilling, endda et år tidligere end oprindeligt planlagt. Den officielle tiltrædelseskoncert finder nemlig sted i aften, og på programmet er der kun ét punkt, Gustav Mahlers skelsættende 9. symfoni.

Mahler oplevede ikke selv uropførelsen af den. Han døde i maj 1911, mere end et år inden hans ven og dirigentkollega Bruno Walter i juni 1912 præsenterede det halvanden time lange værk med Wienerfilharmonikerne.

Fabio Luisi har op til aftenens koncert givet et af sine sjældne interview, og det første spørgsmål var nærliggende, nemlig om Mahlers 9. var et bevidst valg i aftenens særlige anledning?

”Både ja og nej. Den officielle udnævnelse og dermed tiltrædelseskoncerten er jo blevet fremrykket. Oprindelig var det planen at indlede sæsonen 2017-2018 med Mahlers omfattende 8. symfoni. På det tidspunkt havde vi allerede planlagt at opføre Mahlers 9. som åbningskoncert i indeværende sæson. Også den er imidlertid særdeles velegnet som tiltrædelseskoncert.”

Luisis svar falder hurtigt og præcist, næsten som hans bevægelser, når han står på podiet og dirigerer sit orkester. Da jeg nævner Arnold Schönbergs berømte udsagn om, at 9’eren for mange komponister har været en grænse, det kom til at koste dem livet at overskride, uddyber han:

”Ja, men her er vel snarere tale om tilværelsens vilkårlighed. Men det er værd at understrege, at det gælder både Beethoven, Bruckner og Mahler, der alle døde efter at have skrevet deres 9’er, at deres afsluttende symfoni skulle vise sig at blive banebrydende, ikke blot i forhold til de otte, de tidligere havde komponeret, men at disse værker indvarslede en ny tid, udstak en ny retning for musikken, åbnede nye perspektiver.”

”Hvad Mahlers 9’er angår, er det for mig at høre navnlig sidstesatsen, der bringer os ind i en helt anden sfære. Mahler giver her afkald på det pompøse, der har præget slutningen af de fleste af hans foregående symfonier, og vælger i stedet en finale, der har en langt mere intim karakter og bliver en slags refleksion over hans eget liv og tilværelsens vilkår for os mennesker. Ja, man kan ligefrem tale om en afsked med livet. Det er netop det nye ved denne symfoni.”

Det er langtfra første gang, Fabio Luisi i aften dirigerer DRSO i en Mahler-symfoni. Da han efter den tidligere chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos’ død i forsommeren 2014 erstattede den spanske maestro, skete det i et på forhånd fastlagt program med Beethovens 3. klaverkoncert og Mahlers 1. symfoni.

Men allerede i sensommeren 2013 havde den italienske dirigent vundet publikum og radiosymfonikerne for sig gennem sine præcise og medrivende fortolkninger af Mahlers 4. og 5. symfoni. Om 5’eren har legendariske Herbert von Karajan engang erklæret, at den er ”en transformerende oplevelse” at lægge øre til. Jeg spørger Luisi, om man med rette kan sige det samme om Mahlers 9. symfoni, og hans svar falder lige så prompte, som når han giver tegn til en trompetsolo: ”Alle Mahlers symfonier er transformerende oplevelser!”.

Efter en kort pause tilføjer han dog: ”Men det gælder måske nok i særlig grad den 5., der i sine fem satser har en særlig dybdeborende virkning på sjælen.”

Til foråret skal Luisi dirigere Carl Nielsens ”Helios-ouverture”, ligesom han ved en tidligere lejlighed har dirigeret danskerens 6. og sidste symfoni. Man han medgiver, at han endnu har til gode at sætte sig grundigt ind i det Nielsen’ske univers, mens musikerne i DRSO selvsagt har Nielsens store værker under huden.

”Det er meningen, at vi i den kommende periode skal opføre alle Carl Nielsens symfonier,” fortæller han. ”Det er et repertoire, orkestret i den grad er inde i, men heldigvis er musikerne meget åbne og lydhøre i forhold til de ideer og fortolkninger, jeg kommer med. Det giver os store muligheder for at trænge dybere ind i værkerne og måske også kaste nyt lys over Carl Nielsen. Derudover har vi planer om i løbet af kort tid at programsætte alle Anton Bruckners ni symfonier. Det er et projekt, jeg ser frem til med stor glæde.”

Også publikum kan roligt glæde sig. Både til i aften og til de mange oplevelser, der i de kommende sæsoner venter i DR Koncerthuset med Fabio Luisi som chefdirigent. Den sirlige og elskværdige italiener har ikke for vane at optræde teatralsk spjættende foran et orkester. Men med en forunderlig blanding af elegant gestik – hans teknik og præcision er formidabel – og målrettet engagement formår han at skabe klar struktur og naturlig sammenhæng i selv de længste, mest krævende og righoldige symfonier. Musikerne giver derfor de 5, 10 procent ekstra, der gør en koncert til en unik – og måske også transformerende –oplevelse.