Alle kan være med, og rigtig mange er det, når projekt Alsang kulminerer i denne uge. Arrangørerne kalder det Danmarks største fællessangsinitiativ i nyere tid, og det understreges af, at danskerne nu for første gang i halvandet år kan være fysisk sammen, mens de synger.
Fællessangen kommer til at gjalde ved op mod 200 lokale arrangementer i kirker, på biblioteker og alle mulige andre steder rundtomkring i Danmark. Det hele afsluttes med et stort arrangement i Frederiksberg Have i København på lørdag, der transmitteres på DR.
Anledningen til Alsang var oprindeligt en markering af 75-året for Danmarks befrielse ved at mindes de store alsangsstævner, der opstod i tiden mellem den 9. april 1940 og den 4. maj 1945.
Befrielsesjubilæet sidste år blev, ligesom alt andet der involverede mange mennesker på samme sted, som bekendt aflyst. Om ikke helt aflyst, så er den historiske bevidsthed i forbindelse med alsangsarrangementerne i denne uge i hvert fald trængt en del i baggrunden.
For selvom der mange steder vil blive sunget ”En lærke letted” fra 1945, så vil der være mere fokus på selve det at synge sammen og mindre fokus på, hvad sangene egentlig handler om.
”Det bliver ikke en fejring af Befrielsen i 1945, sådan som det oprindeligt var planlagt. Det bliver mere en fejring af, at Danmark igen endeligt er åbnet. Aktualiteten er blevet en anden, man kan sige, at det historiske er trængt i baggrunden til fordel for en nutids- og fremtidsfejring,” siger Ricco Victor. Han er leder af Alsang og kalder det en kæmpe forløsning, at mennesker nu igen kan synge sammen,
For Katrine Muff Enevoldsen, der sammen med Johannes Langkilde bliver værter på begivenheden i Frederiksberg Have, er det helt naturligt, at det historiske element af alsangen er trådt i baggrunden, og at det foruden en række højskolesange blandt andet bliver popsange som ”Magi i luften” og Sanne Salomonsens ”Kærligheden kalder”, der kommer til at fylde programmet.
”Det bliver mere sådan et fællessangsarrangement, hvor vi fejrer, at vi for første gang i lang tid kan stå mange mennesker sammen og synge. Vi kan høre hinandens stemmer, og vi kan synkronisere vores vejrtrækning og hjerteslag. Det er kæmpestort og rører mig meget dybt. Sangen har været noget, vi har klamret os til hver for sig, nu kan vi endelig dele det i en glad sammenhæng,” siger Katrine Muff Enevoldsen.
At det er sangen, der kommer i fokus, mere end det, der skal synges under alsangsarrangmenterne, kommer ikke bag på Lea Wierød Borcak. Hun er ph.d. og postdoc i musikvidenskab ved Linnéuniversitetet i Sverige og Aarhus Universitet og har i et stykke tid opereret med begrebet ”den melocentriske vending”.
”Det er et smart akademisk begreb om noget meget simpelt: at det er kommet til at handle mere om selve den musikalske handling end om at kommunikere et tekstligt budskab,” siger hun og fortsætter:
”Når vi synger, er der to meget forskellige udtryksformer på spil: ord og musik. Jeg kan konstatere, at når det gælder moderne fællessang, så har fokus flyttet sig væk fra det ordmæssige indhold henimod det musikalske fællesskab. I forhold til Alsang kan man sige, at det i år er et stort landsdækkende arrangement, der finder sted uden nogen ydre anledning. Det at synge sammen bliver årsag nok i sig selv. Den historiske bevidsthed om alsangen under Besættelsen kan godt være der, men den er ikke hovedårsagen til, at folk mødes og synger.”
For Ricco Victor er der ingen tvivl om, at det tre-årige alsangsprojekt, der er skabt og udviklet af Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og organisationen Spil Dansk har sat et vigtigt aftryk.
”Når vi lukker og slukker i slutningen af 2021, kan vi se tilbage på en masse gode projekter og over 1000 arrangementer. Alsang har været med til at revitalisere og modernisere fællessangen. Flere danskere synger sammen, og vi har fået fællessang udbredt til nye målgrupper. Som sideeffekt har vi relanceret selve begrebet alsang, der nu dagligt dukker op i medierne,” siger han.