Det er en virkeligt fin udstilling, der vises på Haderslev Museum. Temaet, grænseløs påvirkning af dansk bygningskultur gennem århundreder, kunne pege på grænselandet her i genforeningsåret, men det er ikke umiddelbart tilfældet. Det er to arkitekter, der står bag den, nemlig Lars Bock fra Arkitektskolen i Aarhus og Jørgen Overby, der som restaureringsarkitekt har udført mange vigtge arbejder i Sønderjylland.
Foruden de to arkitekter er det museumsinspektør Birgitte Hjort, der introducerer udstillingen. Man går nemlig ind gennem et forværelse, lidt hemmelighedsfuldt, hvor de tre taler direkte til den besøgende fra en skærm i det høje. Så er man fastholdt, introduceret til den udstilling, der åbner sig i fem tematiske rum og en interaktiv installation.
Øvelsen er at skabe koncentration hos den, der går ind i rummene. På væggen projiceres billeder, udenom er der plancher, tegninger og genstande, der skaber syntesen lige på det område, der er udstillernes valgte fokus. Første rum er en isme, nemlig klassicisme, en stilretning, vi møder overalt. Både i offentlige bygninger og i byernes lange rækker af lejekaserner. Søjler og trekanter, bærende og bårne led. Det er Grækenland og Rom, der slår rod hos os.
Næste rum er helliget teglstenen. Den udstilles som et vigtigt relikt, som en seriefremstillet genstand, som den taktile af leret fremstillede genstand, der bliver til nye former i arkitekturen. Her vælger man Danmarks ældste murværk, nemlig Dannevirke, og trækker derfra linjen op til moderne brug af tegl. Tænk blot på Aarhus Universitet og alle de røde stationer og mejerier landet over. Tegl er dansk, mener vi, men kommer nok i virkeligheden som en importvare fra Lombardiet.
Den danske funktionalisme er den næste isme, der repræsenteres knapt af et almindeligt skab og en skammel foruden Kay Bojesens genialt designede brugsgenstande til det daglige livs opretholdelse, madlavningen. Her er det Bauhaus i Tyskland, der med sine kubiske former øver indflydelsen. Selv børnene skulle lære at bygge med funktionalistiske byggeklodser.
Efter en tur i den romantiske have, nemlig Sanderumgård på Fyn, slutter vi af i industriens verden med mursten, teglværker og kanonstøberier. Sundeveds tegl og Frederiksværks kanoner. Her er det de byer, som skabtes omkring industrien, der er i centrum. Arbejdere og inspektører boede så at sige på arbejdspladsen. Man pendlede ikke. Det kan undre lidt, at alle arkitekters kæledægge, de idealt anlagte kongelige saltværker fra 1700-tallet i Arc-et-Senans ved Besancon i Frankrig, ikke kommer med som paralleleksempel.
Et stort verdenskort med kighuller gør det muligt at erindre, hvor danske arkitekter og ingeniører har sat deres spor. Den lidt støjende installation er spændende, men tager sin tid.
Man føres fra skabelsens kaos til den menneskelige verdens form og orden, og vi kan her selv indskrive os i den store historie med vore bevægelser.
Udstillingen kunne såmænd vises på mange andre museer, men er nu her i Haderslev, på et museum, der ikke lige ligger på turiststrømmenes alfarvej. Så meget mere grund er der til at slå vejen forbi det fine museum og komme ind i rum, der virkelig vil danne, belære og oplyse om den verden, vi lever i, og de både tidsbundne og universelle former, der sætter rammerne for vore liv.8