Prøv avisen

Alting begynder med lyset

"Vi vil gerne have, at folk skal være forandret, når de kommer ud fra udstillingen, så de går hjem og tænker over, hvordan de bruger lys i hverdagen," siger direktøren for Bornholms Kunstmuseum, Lars Kærulf Møller. Foto: Michael Tarp.

Bornholms Kunstmuseum er i samarbejde med den amerikanske stjernearkitekt James Carpenter klar med en ambitiøs plan for et nyt lysmuseum af internationalt format. Det vil give både brugere og kunstnere mange muligheder for at studere og eksperimentere med lysets væsen

Himlen over Bornholms Kunstmuseum er guddommelig. Hver dag er den i sig selv et nyt kunstværk, der spejler sig i Østersøen på nye måder. Denne morgen gennemtrænger solen for eksempel et gråt skytæppe så voldsomt og så smukt, at man næsten får fornemmelsen af, at himlen viser et lille stykke af Himmelen.

"Sol over Gudhjem" er heller ikke kun en fisketallerken fra de lokale røgerier, men også motivet for en lang række markante malere gennem tiden, der er blevet tiltrukket af det særlige lys på Christiansø og Bornholm. Gudhjemmaleren Oluf Høst blev for eksempel aldrig træt af at spænde sit lærred op ved sit hønsehus for at male solen over sin gamle gård, Bognemark uden for Gudhjem.

Han malede det motiv over 200 gange, men hvert maleri blev unikt, fordi det dybest set ikke var gården, han malede, men det omskiftelige lys omkring det, han prøvede at fange. Og en anden stor bornholmermaler, Olaf Rude, legede også med lyset i alle sine malerier:

"Forfatteren Poul Uttenreiter sagde endda om Olaf Rude, at han var lige så drillesyg som Gud. For ligesom Skaberen lader solen stige op på nye måder over os hver dag, var lyset altid et andet i Olaf Rudes billeder," fortæller direktøren for Bornholms Kunstmuseum, Lars Kærulf Møller, der selv er stærkt fascineret af lys.

"Alting begynder med lyset. Se bare, hvordan Bibelen begynder. Der må lys til, før man kan se. Og al god kunst handler også om lys. For det kræver både godt lys at skabe kunst og se kunst."

LÆS OGSÅ:Fra oplysningsinstitution til forlystelsespark

Det er også den filosofi, der længe har fået Lars Kærulf Møller til at drømme om et lysmuseum på Bornholm. Og nu bliver den lyse idé oven i købet ført ud livet i samarbejde med den verdenskendte amerikanske stjernearkitekt James Carpenter.

Det er for eksempel James Carpenter, der står bag den første nye bygning på Ground Zero i New York efter terrorangrebet på World Trade Center, ligesom han har fremstillet kunstneriske komponenter til mange betydningsfulde bygninger verden over.

James Carpenter har en fortid som glaskunstner, og mange af hans værker leger med lysets muligheder. For eksempel fik han også opgaven om at belyse vejen til De Olympiske Lege i Melbourne. Det er derfor noget af et scoop for det bornholmske museum, at han nu har tegnet et helt lysmuseum på 1800 kvadratmeter til bornholmerne.

Men efter planen skal lysmuseet også både blive et internationalt eksperimentarium for lyskunst og et pædagogisk redskab til at forstå lysets funktion i kunst.

Det er ikke første gang, at det østbornholmske kunstmuseum tiltrækker internationale kunstnere. Museet fungerer allerede som internationalt samlingssted inden for glas- og keramikkunst med sin faste kunstbiennale, ligesom museet forrige år samarbejdede med Stanford University i USA omkring udstillingen "Speed Limits", der skabte en 3D-version af museet med den nyeste teknologi.

Men det er alligevel en overraskelse, at Bornholms Kunstmuseum oven i købet kan kaste historisk lys over krigen mellem Libyen og Danmark. Forbindelsen findes forbløffende nok på et af de første guldaldermalerier, man møder i museets faste samling. For her hænger portrættet af den bornholmske søofficer Georg Albrecht Kofod, der stiftede fred med Libyen i 1800:

"Georg Albrecht Kofod var kommandør i den danske flåde, og i år 1800 blev han sendt til Middelhavet for at lede den danske middelhavshavsflåde. For der var nogle frygtelige problemer med pirater dengang, specielt med sørøvere fra Tripoli. Men han tog ned og bankede dem, inden han indgik en fredsaftale mellem Danmark og Tripoli, der jo har været eksisterende indtil for få dage siden. I hele den mellemliggende periode har vi holdt os fra at bekrige Libyen med baggrund i krigserfaringer, der viste, at det var for besværligt. Men nu har vi glemt det, så nu gør vi det igen," siger Lars Kærulf Møller og lyser op i et smil, inden han tilføjer:

"Men vi gør det også, fordi verden har åbnet sig på en ny måde. Og det har den også for vores museum. For vi har på samme måde vendt os ind mod os selv i hele vores eksistens og koncentreret os om bornholmsk kunst. Men i dag er verden en anden, så derfor åbner vi os også ud mod verden."

Er det alligevel ikke underligt at placere et lysmuseum af internationalt format i "Klippekantsdanmark"?

"Det giver da netop mening her, hvor der er en stor kunstnerisk tradition for at dyrke lyset. Og vi skal selvfølgelig bygge lysmuseet på en måde, der er relevant for vores gæster, ved at tage udgangspunkt i det, der også har tiltrukket kunstnere til øen gennem tiden, nemlig det særlige lys her. Det bornholmske lys hænger jo sammen med, at Bornholm er en ø, så lyset reflekteres i havet, der sender det op til skyerne, hvor det igen sendes ned på jorden. Det er i virkeligheden det samme fænomen, man ser på Skagen og andre steder. Lys er jo ikke nogen bornholmsk opfindelse. Det er også derfor, at museet vil kunne blive brugt internationalt. For lys er ekstremt vigtigt."

"Det er heller ikke ligegyldigt, om man inviterer sin date på en middag i stearinlysets skær eller under en sparepære. For lys påvirker os. Og det har moderne kunstnere som Olafur Eliasson også eksperimenteret med. For når han lukker folk ind i et rum med monokromt lys, er der nogen, der bliver dårlige, selvom de ikke bliver påvirket fysisk. Men når man kun viser en farve, fjerner man jo resten, og det er nok til at folk bliver syge af det. Men det er noget af det, vi er ved at gøre i vores virkelighed ved at erstatte glødepærer med sparepærer."

"Da man indførte forbuddet, udtalte EU's sundhedsfaglige eksperter, at man ikke skønnede, at det ville gøre mere end 300.000 mennesker syge, hvis man fjernede glødepæren. Men det var jo en indrømmelse af, at lys påvirker os. Og vi vil gerne have, at folk skal være forandret, når de kommer ud fra udstillingen, så de går hjem og tænker over, hvordan de bruger lys i hverdagen."

Selve lysmuseet skal efter planen opføres som en tilbygning til det eksisterende museum, der i forvejen er prisbelønnet for at udnytte lyset. Men det meste af lysmuseet kommer til at ligge i kælderplan, fortæller Lars Kærulf Møller.

"Det er jo det paradoksale, når man beskæftiger sig med lys, at det helst skal foregå i mørke. Lysets samspil med farver er også fantastisk fascinerende. Man kan bare tage et simpelt eksperiment med et gult lys, et rødt lys og et blåt lys, som man skyder op på en væg. Hver for sig viser de farven klart, men hvis man retter dem mod samme punkt på væggen bliver lyset hvidt. Hvis man blandede dem som rene malerfarver, ville det derimod blive til sort, som jo er fravær af farve."

Det nye lysmuseum kommer både til at give brugere og kunstnere mange muligheder for at studere lysets væsen. Og samtidig med udbygningen, der giver plads både til at eksperimentere med lyset og til at møde kunstneres fortolkninger og bearbejdninger af lys, ønsker museet at udbygge mulighederne for afholdelse af konferencer og møder.

"Det kan handle om lys, men også om andet. For sådanne arrangementer bidrager jo også godt til en i øvrigt altid økonomisk trængt drift. Derfor indeholder projektet også et større auditorium med 207 pladser, mens vores nuværende auditorium i stedet bliver indrettet til mødelokaler," siger den bornholmske museumsdirektør, der blev ven med den amerikanske stjernearkitekt bag projektet ved et tilfælde:

"Jeg var blevet inviteret til en middag, da James Carpenter skulle holde en forelæsning i København, og jeg troede, at vi ville blive en del til middagen, men det viste sig, at der kun kom fire, så vi fik en rigtig god snak, der viste, at vi ikke kun havde interessen for lys til fælles. For han nød også at fiske, så jeg foreslog, at han kom til Bornholm for at se, om han ikke kunne fange en laks her. Og det blev begyndelsen til et godt venskab og samarbejde, der betyder, at han har arbejdet næsten gratis med projektet. Og han viser virkelig sit format med tegningerne til museet, hvor han for eksempel har indbygget en sprækkedal i arkitekturen inspireret af Helligdomsklipperne, der ligger ved foden museet," siger Lars Kærulf Møller, som nu leder med lys og lygte efter de sidste sponsorer, så lysmuseumet kan stå og sole sig ved den bornholmske klippekyst i 2013.

ohrstrom@k.dk

Bornholms Kunstmuseum vil udvide med et lysmuseum på 1800 kvadratmeter tegnet af den amerikanske stjernearkitekt James Carpenter. Lysmuseet kommer til at ligge delvist under jorden. Foto: Michael Tarp.